AltomCykling.dk er blevet inviteret til 6 dagesløb og har sendt vores fantastiske, og unge, reporter Mads Fenneberg afsted, 6 dagen bød på en både fantastisk og dramatisk finale!

Af: Mads Fenneberg

Med tårer i øjnene

Jeg er sjældent typen som får fugtige øjne… men til det 54. Københavnske 6-dagessløb, lige inden finalejagten, der kunne jeg ikke holde det inde. Dennis Ritter gav ordet til Marc Hester, som langsomt kom trillende op mod målstregen. Kameraet blev stillet ind på ham, og man kunne se Marc og var tæt på at knibe en tåre, det var tydeligt han kæmpende med at få ordene ud. Han startede det hele, med at kigge på menneskene i den fyldte sal, og sige ordene: ”Tusind tak for opbakningen.” Allerede der var hele salen oppe og køre, og Marcs øjne var tydeligt fyldt med tårer, han fortsatte: ”Nu er det sådan, at Otto er blevet syg, og kan ikke køre den sidste finale jagt, så det er hvad i får fra mig i år. Jeg har gjort mit bedste, men sygdom kan jeg ikke bekæmpe.”

Marc Hester måŒ stoppe løbet pga. makkerens sygdom og fŒår knus af løbsdirektør Michael Sandstød - Finalen / 6 Dagesløbet i Ballerup Super Arena, Foto © Jan Christensen / 6-dageslobet.dk

Hele salen stod nærmest med tårer i øjnene, inklusiv mig selv, Marc kunne næsten ikke presse flere ord ud, men i den kæmpe larm og klappen, hujen og piften, kunne han lige sige: ”Men jeg kommer tilbage næste år, og jeg vinder næste år!” Det er nok en af de største øjeblikke jeg har oplevet med cykling, og et øjeblik jeg aldrig vil glemme.

Jubel

Lige efter alt det drama, skulle vi have gang i den sidste og afgørende time jagt. Par nr. 7 skulle forsvare mod par nr. 2 og 3. Flere gange under jagten, var par nr. 7 i alvorlige problemer, og par 2 og 3 havde flere gange føringen.

Jeg sad i det sydlige sving, modsat alt hvad der havde med rytterne at gøre, af den simple grund, at alle de andre pladser var optaget. Der var nogle få steder på langsiden modsat opløbet som var frie, men ellers var stort set alt optaget. Fra min plads oplevede jeg danskernes heppeevne fra første række. Jeg sad sammen med mine gode venner Peter Busk og Tusnelda Svanholmer. Vi kunne knap nok kommunikere, for bag ved os stod en stor fangruppe af par nr. 7, de råbte og skreg hver gang par nr. 7 kom forbi. En omgang er 250 m, og rytterne køre ca. med 53 km/t i snit, så kan du selv regne ud hvor meget der blev heppet, det var totalt optur, og jeg håber der kommer endnu flere næste år, for næste år kommer jeg helt sikkert igen.

De sidste 20 omgange blev de afgørende i dette løb. Par nr. 7 angreb, hentede en omgang, og Jesper Mørkøv kørte direkte forbi feltet igen, skiftede med Alex der kørte all out. Salen gik fuldstændig amok, 3erne gjorde hvad de kunne for at gøre det svært, og et stykke tid så det ud til ikke at lykkedes for 7erne, men publikum gav vinger og bar Alex og Jesper det sidste stykke. Det var en imponerende præstation af par nr. 7, og publikum var vilde med det, inklusiv mig selv.

TIL FRI REDAKTIONEL ANVENDELSE INDTIL 10. FEBRUAR 2016 BALLERUP, DANMARK - 9. FEBRUAR 2016: Jesper M¿rk¿v jubler efter sejren med makkeren Alex Ramussen - Finalen / 6 Dagesl¿bet i Ballerup Super Arena (Foto ©ÊJan Christensen / 6dageslobet.dk ) BILLEDET M IKKE ANVENDES EFTER 10. FEBRUAR 2016 UDEN AFTALE MED FOTOGRAFEN

Vildt tæt kamp i toppen i år!

Som vi også har fortalt alle de andre dage, så har vi haft en ekstrem stærk top i år. De andre sidste to år hvor jeg har været med, har det slet ikke været så tæt som i år. Inden jagten, var der lagt så meget i kakkelovnen, at Dennis Ritter mente der var brug en større ovn. I år har rytterne dannet alliancer og diskuteret som aldrig før, selv pacerne begyndte at diskutere efter sidste dagens derny pace løb.

Kampen mellem parrene under toppen har været ligeså stor, det var tydeligt, det megen sygdom satte sit præg. Parrende 12 og 15 havde tydeligt allieret sig med 2 og 3. De køre ikke efter hinanden, men kørte par nr. 7 eller 9, så kunne 12 og 15 godt finde på at køre dem op. Hvorfor er for mig uforklarligt. Det er som om Marcel Kalz står for denne alliance. Som i kunne se i videoen i går, så stod Marcel Kalz og gav meddelelser til de nævnte par. Jeg ved ikke hvad der forgik, men der forgik et eller andet, for par nr. 2 og 3 dragede tydeligt fordel af dette.

Par nummer 6 – I er for vilde!

I har hørt det før, men jeg kan ikke lade vær med at nævne det igen. Par nr. 6 har jo kørt helt sindssygt over evne! 0.04 sekund var den 19 årige Daniel Hartvig fra den erfarne Marcel Kalz’s banerekord i omgang på tid. Det og en generelt flot placering lige under top, og virkelig super angrebsiver, har givet mange fans  til par nr. 6 de sidste par dage. Daniel Hartvig var tydeligt beæret over opbakningen efter hans rekordforsøg. Han lovede publikum at den rekord ville blive taget på et eller andet tidpunkt af ham, men hvornår kunne han ikke sige.

Daniel Hartvig og Halloway til 6 dagesløbet 2015 i København © Photo: Anne Juel // JuelFT.dk

Daniel Hartvig og Halloway til 6 dagesløbet 2015 i København © Photo: Anne Juel // JuelFT.dk

Jeg glæder mig allerede til næste år.

For at jeg ikke skal skrive en hel roman til hvorfor næste år bliver helt vildt, så kommer det der er at glæde sig til lige i punktform:

Vender Marc Hester tilbage og vinder som lovet?
Får Daniel Hartvig mulighed for endnu et forsøg på banerekorden?
Kører Alex sit 10ende Københavnske 6-dagesløb?

Alt i alt…

Puha, bare lige for at få samlet det hele, alt i alt har 6-dagesløbet for mig været et gensyn med mange af mine venner fra landevejene, som jeg ikke har set i sygt lang tid. Det har været en oplevelse jeg nok aldrig vil glemme, og forhåbentligt bliver det endnu vildere næste år!

Det har været et opdateret 6-dagesløb. “The longest lap” var vildt fedt, og det gjorde det endnu vildere at unge Frederik Schwartz var så god til det. Modsat var jeg ikke så vild med “stayer pace”, det var som om det bare var en tidstrækker, og så var det også som om forventningerne var alt for høje til det, men overordnet set var det mega fedt med fornyelse, jeg håber de også næste år tør eksperimentere lidt med formatet, for det giver rigtig god stemning at der sker lidt nyt…

Den endelige top 3…

12715816_10208558974635768_9002245680129073171_n

Sådan ser det ud når AoCs udsendte Mads Fenneberg skriver artikler, direkte på mobilos, på hovedbanen på vej hjem til Jylland, less is more! Jeg ramte desværre aldrig rigtigt med min top 3, men jeg har stædigt holdt fast i at par nummer 7 ville vinde, og det lykkedes med hiv og sving til sidst, så tak for det Alex og Jesper – i reddede lige min røv der :)

  • Par nr. 7 – Jesper Mørkøv og Alex Rasmussen
  • Par nr. 2 – Kenny De Ketele og Moreno De Pauw
  • Par nr. 3 – Andreas Müller og Andreas Graf

Alt i alt, en vild, fantastisk oplevelse, og det bliver endnu vildere næste år, glæder mig!

TIL FRI REDAKTIONEL ANVENDELSE INDTIL 10. FEBRUAR 2016 BALLERUP, DANMARK - 9. FEBRUAR 2016: Par nr 7 Jesper M¿rk¿v / Alex Rasmussen (tv) jubler efter sejren - Finalen / 6 Dagesl¿bet i Ballerup Super Arena (Foto ©ÊJan Christensen / 6dageslobet.dk ) BILLEDET M IKKE ANVENDES EFTER 10. FEBRUAR 2016 UDEN AFTALE MED FOTOGRAFEN

Ekspertens vurdering
11921839_10203504479091567_2272807512250811152_o-757x364

Michael Berling, sportschef på Aarhus Cyklebane og tidligere deltager ved Københavnske 6-dagesløb, har også en afsluttende kommentar til årets 6-dagesløb, tusind tak for dine input Michael!

Så troede man næsten ikke det kunne blive værre, men jo…

Marc Hester kom motiveret og veloplagt ind til sidste dagen, trods ny makker og strafomgange nåede han alligevel tilbage i løbet og nåede sågar at føre løbet, men ak og ve. Hesters nye makker, Otto Vergaerde, måtte opgive at starte i finale jagten, og dermed måtte par nr. 9 trække sig. Jeg ved hvor meget Marc brænder for 6-dagesløbene og for at køre på sin hjemmebane i København, derfor gjorde det ondt at se en tydeligt påvirket Marc Hester takke publikum for støtten og sige på gensyn. På ingen måde en værdig afslutning for en stor rytter, vi kan vist godt forventes en ekstra opsat og motiveret Marc Hester til næste år.

Når det er sagt, skal man ikke tage noget væk fra 7ernes sejr. De har kørt et stærkt løb, debutanten Jesper Mørkøv har stået for det ydre pres som der naturligt er på rytterne i par nr. 7, og Alex Rasmussen viste sin klasse i går aftes da løbet skulle afgøres, og lignede banens bedste rytter. Jeg havde forventet mig mere af løbets nr. 2, belgierne Kenny de Ketele og Moreno de Pauw, men de mister for mange point allerede fredag og især lørdag, hvor de reelt set mister muligheden for den 3. bonus omgang.

Den manglede de i går da løbet skulle afgøres, selvom de forsøgte at komme af med 7erne, så kunne de ikke i afslutningen. Jeg tror egentlig, at de havde regnet med, at de netop kunne tage denne omgang når det virkelig galt, og måske i den sidste ende, har belgierne undervurderet hvad danskerne kan på hjemmebanen.

Løbets store lyspunkt, Daniel Hartvig. Mange kendte måske ikke Daniel Hartvig inden årets løb, men eftersom han sluttede som årets bedste rytter på Aarhus Cyklebane i 2015, kender jeg til hans kvaliteter. Men det er stadig imponerede, hvordan han har grebet løbet an, og kørt med i fronten fra dag 1 i stærkt felt. Nu gælder det arbejdet med 4.000 meter holdet frem mod VM, men forhåbentlig er det ikke sidste gang vi har set Daniel i 6-dagsløbet.

Har man fået smag for banecyklingen, og vil se mere til de spændende løb og flere af rytterne fra det københavnske 6-dagesløb, kan det opleves på Aarhus Cyklebane i løbet af sommer sæsonen. Årets åbningsløb køres fredag d. 20. maj, og så fortsætter løbene frem til september. Information vil løbene være tilgængelig på cyklebanens hjemmeside, samt annonceret på her på AoC. Tak for denne gang!

Den endelige stilling:

Stillingen