Det amerikanske cykelmærke havde inviteret til “Specialized Days” i Rebild, der var begunstiget med intet mindre end fantastisk cykelvejr denne weekend. Invitationen var simpel, kom og se vores 2018 program, og prøv de nye rammer. Det tilbud kunne over 500 mennesker ikke sige nej til, heller ikke AoC.

Tekst og Foto: Uggi Kaldan Heuser

Det var en flok glade Specialized medarbejderne der mødte de fremmødte på demodagene i Rebild. Smid dit kørekort på disken og få udleveret en spritny Tarmac? – eller hvad med en Epic? Redaktøren kører ikke meget MTB, så for mit vedkommende blev det til den nye Tarmac der blev prøvet af. Der blev også snuset lidt til noget mudder på en CRUX CXer. Kommer helt sikkert ud og teste begge cykler mere grundigt i nærmeste fremtid.

Fedt gensyn med Peter Sandholt

Ud over at se noget fedt grej, så var det også muligt at møde nogle af de atleter Specialized har hjulpet i 2017. Lørdag kunne man således komme ud og rulle en tur med Aske Søby, og i dag (Søndag) var det så Peter Sandholt der var troppet op og delte øretæver ud (- når man bad om dem… :D)

Det var super hyggeligt! – og så var Peter også så flink at posere lidt for fotografen på den nye Tarmac. I nærmeste fremtid tager vi på en lille hyggetur med Peter hvor han viser en ret lirens cykel frem han har fået fingre i!

Sandholt Tarmac 2018 Specialized

Vi tester en del nye produkter den kommende tid

Især den nye Tarmac glæder vi os sindsygt meget til at komme ud og cykle noget mere på, what a beast! 6.5kg… stiv, aero, og komfortabel! Vi nåede 30 kilometer på den, og første indtryk er… top klasse cykel! Det gør heller ikke noget at den også ser godt ud!

Derudover var det store show room / telt fyldt med nyheder – og vi tester en helt masse af dem af den kommende tid, så glæd jer til det! Her i forgrunden ses Tarmac SL – på 5.5 kilo, og til ca.79.000 kroner.

Fedt arrangement med cykelvask og pølser…

Det er jo ren bestikkelse at der står en “cykelvasker” klar når man kommer hjem fra cykeltur, kombineret med gratis pølser og sodavand. Ja så er det faktisk svært ikke at være begejstret. Bestikkelse eller ej, det virker, vi havde i hvert fald en hyggelig og sjov dag.

Hvis de gentager sådan et arrangement på dansk grund i 2018 kan vi kun anbefale at man tager afsted. Det er svært ikke at nyde nye gode cykler, forplejning og godt vejr (vi kan dog ikke garantere godt vejr i 2018 hehe).

Der var også nogle der havde taget deres børn med, og de kunne og få love at prøve et lille tur på en cykel :)

Tarmac… Crux, og sikkert også en Roubaix. 

Vi tester nyhederne mere intensivt i nærmeste fremtid. Det var en vild oplevelse på den nye Tarmac, fed cykel. Bliver det mon i år redaktøren kommer ud og køre et par CX løb, evt. på den nye Crux? Vi får se… Tak for en fed dag i Rebild, Specialized. Vi ses næste år.