Michael Knudsen, mesteren af skøre projekter, sidder i dette øjeblik (mandag 4. november) – midt ude i storcentret Fields, og hugger i pedalerne. 5000km er målet, på under 240 timer, måske hans største udfordring til dato, og det siger ikke så lidt!! Han har nået 3600km indtil videre, det er vildt. 

Af Uggi Kaldan | Foto: AltomCykling.dk

Verdensmester i skøre projekter, på cykel!

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017 Foto © Uggi Kaldan

Det er sagt med den største respekt. Da jeg første gang mødte Michael, var da han i AoCs baghave, kørte en everest på Pøt Mølle! – altså 161 gange op og ned af én af de mest ikoniske bakker i Østjylland, i mega møgvejr i øvrigt!

Den tur kørte Michael, for at skabe opmærksomhed omkring sit mål om at blive første dansker til at gennemføre verdens måske mest krævende løb på cykel, Red Bull Trans Siberia Extreme. 9105 kilometer, 77.000 højdemeter!!
I 2017 var de 3 danskere der stillede op, Aske Søby, Peter Sandholt og Michael Knudsen, ingen af dem gennemførte.

I 2018 vendte Michael Knudsen tilbage og gjorde arbejdet færdigt, med en flot 2. plads, og som første dansker. Jernvilje!

Nu er han så på den igen, i 2020 hedder målet Race Across America, og hvorfor ikke skabe lidt opmærksomhed omkring at gennemføre det projekt, ved at hoppe på hjemmetræneren, og køre distancen virtuelt, i Zwift, på 10 dage… + lidt ekstra.

RAAM er 4800 kilometer, men hvorfor ikke lige runde 5000 kilometer, når nu man er i gang. Ja hvorfor ikke?

Fænomenal opbakning!

Michael Knudsen 002

Det har været helt fantastisk at følge Michael på de forskellige sociale medier hvor han deler sin fremgang (tjek links nederst i artiklen). For selvom et projekt med 5000km på mange måder er et ensomt projekt, alene mod en vild udfordring, så har der virkelig været fantastisk opbakning.

Hvis man har været på Zwift de seneste 6 dage, har man kunne se enorme grupper på helt op til 40 – 60 mand, køre rundt med Michael i Zwift (måske endda flere?) – og på nettet har opbakningen også være helt fænomenal.

Michael sidder som sagt ude i Fields, hvor der naturligvis kommer masser af mennesker forbi, ikke bare cykelnørder, men også helt almindelige danskere, der nok for mange menneskers vedkommende har svært ved at fatte, hvor sejt det egentlig er, det Michael har gang i, for det er satme helt vildt sejt! For nogle dage siden kom der også en hel skoleklasse forbi, med bannere og det hele, verdensklasse!

Den mentale styrke der skal til, for at gennemføre sådan en udfordring er svær at sætte ord på, hver dag man logger på, og ser at Michael stadig kører, stadig grinder kilometer, efter kilometer, i ensom majestæt, på sin hjemmetræner, derude i Fields, det er vildt.

Vi heppe på Michael, hele vejen til de 5000 kilometer, og du skulle tage og heppe med (synes vi!!).

Vil du støtte Michael med en donation (det fortjener han sgu) så smid en mønt efter ham her:
www.leetchi.com/c/5000-km-indoor-race-across-america

Følg også med her:
Facebook: Level Up Life
Instagram: Knudsen88 

Er du på Zwift, kan du finde Michael under brugernavnet “Michael Knudsen [PO Auto]

Go Michael – Ride On!

Michael Knudsen 003