Både i går og i dag startede Grejsdalsløbet og Copenhagen Gran Fondo med Time Trials – vi fik desværre ikke en deltager med til TT i København, men vores skribent Peter Holm Nielsen har i dag prøvet kræfter med Grejsdalens enkeltstart, det glæder vi os meget til at kunne berette fra!

I morgen går det så løs, med 140 kilometers rigtigt cykelløb i København og omegn, følgemotorcykler, lukket rute, the works!Grejsdalen tilbyder klassisk motionscykelløb, med en benhård 200 kilometers rute, der passerer stort set alle de klassiske “bjerge” i Jylland, en klassiker blandt danske motionscykelløb.

Vi skal ikke gøre os til dommere hvilket løb der er bedst, vi ærger os faktisk mest over at vi er nødt til at vælge imellem de to, og forventer os faktisk 2 topkarakterer når løbene skal anmeldes.

God tur til alle jer der skal køre enten det ene eller det andet i morgen, vi krydser fingre for godt vejr og håber på at alle får en super cykeloplevelse!