TRX-Aarhus sponsorerer team AoC i 2014

Så vi er selvfølgelig gået i gang med at træne hos dem “big time”, og det er der så kommet den lille videosnas ovenfor ud af. Indtil videre har træningen, måske som et resultat af at det er ret sjovt, betydet at redaktøren ikke har kunne bruge sine arme i én uge, og næsten ikke kunne gå den næste uge. Håber fandme det er rigtigt, det der med at det skal gøre ondt før det bliver godt – for indtil videre har det gjort ret ondt, så det må næsten ende med at blive ret godt? Det er da logik!

Ikke rigtigt noget sammenligningsgrundlag…

Nu er sæsonen ikke rigtigt startet endnu, så derfor er det svært at regne ud om jeg er blevet bedre i år. På søndag får jeg dog en klar pejling… for der tager jeg IGEN til Randers for at deltage i deres fantastiske koncept “Vinter Prestige Cup“. Sidste år fik jeg tæsk af ældre mænd (på stålrammer) – juniorryttere og piger, alle tæskede mig faktisk, da jeg blev nummer sidst, i år håber jeg det går lidt bedre…

TRX er indtil videre super fedt!

Nå – men indtil videre føler jeg faktisk at jeg får noget ud af TRX, og det endelige svar får jeg ikke på søndag efter kun nogle ganges træning, men til sæsonstart. Så må vi jo se hvor skarp jeg er blevet. Både core, benmuskler og overkrop bliver dog helt sikkert styrket – så det må næsten være godt. Når vi når lidt længere hen i forløbet, kommer jeg med en lidt længere, mere udførlig beskrivelse af hvordan TRX har virket – og om jeg har kunnet mærke en forbedring i forhold til cykling.

Læs om min først omgang tæsk i Randers her : Redaktøren fik smæk i Randers! 

TRX Aarhus sponsorerer team AoC

TRX Aarhus sponsorerer team AoC