Efter en veloverstået gang ræs i Rundt om Åtte Bjerge, hvor jeg fik en mindre justering, stod den på 133 km i Vadehavsløbet sammen med Jeppe og Uggi fra AoC. Jeg have en klar forventning (eller måske snarere forhåbning) om at feltet ville være væsentligt større end i Åtte og at jeg kunne gemme mig den første halvdel af løbet. Det er efterhånden længe siden jeg har kørt 130+ km. Den første del holdt stik, der var et ganske pænt fremmøde på alle 3 distancer, jeg vil skyde på ca. 150 m/k p 133 km ruten. Den anden del af mine forhåbninger skulle vise sig at lide skibbrud ret tidligt i løbet…

Af: Daniel Vestergaard & Uggi Kaldan

Redaktøren mangler rutinen

– den har Daniel til gengæld! 

Daniel: Efter at være blevet ført ud af byen af masterbilen kom vi ud på de smalle forblæste veje nordvest for Ribe, hvor man kunne ane en vis positionskamp oppe foran. I starten kørte vi vist i læ af diget, men pludselig begyndte flere ryttere at køre sig frem, og ganske kort efter drejede vi ind i landet og så kom sidevinden. Helt oppe foran sad bl.a. Jeppe Tolbøll, Torben Johansen og Jan Oxlund og sammen med en håndfuld andre fik de splittet feltet.

Selv sad jeg, som så mange gange før, for langt tilbage, men kunne hurtigt se hvor det bar henad – den gamle Dolan fik alt hvad den kunne trække og det lykkedes med det yderste af bremsegrebene at hage mig fast bagerst i frontgruppen. Samtidig røg redaktøren den anden vej, han havde for en gangs skyld fået placeret sig rigtigt forud for problemerne, men der kan nu engang kun sidde et vist antal ryttere på en vifte.

Uggi: Fik holdt mig pænt fremme og måske også brugt lidt for mange kræfter på det… men omvendt sad jeg rigtigt, da der blev kørt i sidevinden. Desværre er jeg ikke skarp nok til at klemme mig ind på viften og måtte sande at jeg var sidste mand der blev sorteret fra. Med 20 meter op kom Daniel drønende forbi, og råbte – kom så! – jeg prøvede, men umuligt. Herefter sad jeg op, og ventede på gruppe to. Det skulle vise sig at være en ganske hæderlig gruppe ryttere! 

Daniel:
Vi havde kørt 15 km og jeg havde allerede brændt en betydelig del af mine tændstikker og sad således mere eller mindre på hjul de næste 20 km (tak for liftet). Jeg tror vi sad 12-13 stykker i frontgruppen, forfulgt af 15-25 ryttere ca. 30-45 sekunder efter os. Efter ca. 35 km, hvor samarbejdet ikke havde fungeret helt tilfredsstillende, blev gruppen splittet på ny.

5 mand kørte væk, heriblandt de 2 store motorer Jeppe Tolbøll og Torben Johansen og så sad jeg der, som i et tog uden lokomotiv. Altså måtte jeg selv i arbejdstøjet ca. 30 km. tidligere end jeg havde håbet, men det gik nu meget fint; gruppen kørte fint rundt og jeg havde fået styr på puls og ben igen, efter det indledende sidevindsudskilningsløb.

Vadehavsløbet 2017 AltomCykling.dk

Virkelig flot målzone i centrum af Ribe ved siden af domkirken!

De næste mange kilometer gik således relativt monotont, men hyggeligt i en overkommelig fart og i et lidt mere kuperet landskab omkring Åtte Bjerge (af alle steder). Jeg indrømmer gerne at jeg håbede på at blive hentet af den større gruppe, men de andre i min gruppe var opsatte på at holde dem bagved, så det blev farten sat efter. Vi sad 6 mand og kørte rundt, så der var god mulighed for at få både spist og drukket fornuftigt.
Efter ca. 100 km mistede vi 1 af de 3 Vejen ryttere, Claus Stenger, jeg ved ikke om han gik kold eller punkterede. Vi andre fem fortsatte ufortrødent sydover til Arnum, hvor vi drejede mod vest, inden de sidste 13 km skulle tilbagelægges op mod Ribe.

Uggi: I et godt stykke tid havde vi visuel kontakt med gruppen foran, men netop som vi for alvor fik rulleskiftet til at køre, og nærmere os de forreste, fik de trykket på speederen og kørte væk. Vores gruppe var nok desværre lige det største for at det for alvor kunne køre rundt, og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke gad at sidde og brænde en masse energi af for 10 mand der sad med på frihjul. 

Så vi var en rimelig stor flok på omkring 20 mand der kørte mod Ribe og skulle køre om 13 – 32 pladsen eller noget i den dur. Med mange friske i gruppen var det i hvert fald svært at få skilt ad, nogle prøvede, men ingen af os var erfarne nok til at få det til at ske. 

Cyklen er også blivet pimpet med lidt reklamestickers fra Klisterfister.dk

Cyklen er også blivet pimpet med lidt reklamestickers fra Klisterfister.dk

Fed nok rute

– med flagvagter og skilte bruger de ikke mange af til Vadehavsløbet

Daniel: Jeg så meget frem til at dreje om i nord og have Ribe inden for en overskuelig afstand, for benene var begyndt at beklage sig. Derfor ramte det mig ret hårdt mentalt da vi fandt ud af at vi var kørt forkert og i stedet for 10 km havde 20 km til Ribe. Vi fandt dog snart en landevej mod Ribe, og så blev de sidste saft presset af citronen, især Carsten Riis og Jesper Sloth fra Vejen holdt et imponerende tempo hjem mod Ribe. Vi var ca. 10 min efter frontgruppen, der havde kørt forbi det samme (manglende/fjernede?) skilt som os (i øvrigt kørte Uggis gruppe også forkert samme sted).

Ikke desto mindre var glæden stor over endelig at køre ind i Ribe, ikke uden grund kåret som Europas smukkeste landsby 2014. Det brostensbelagte torv ved den smukke domkirke udgjorde et rigtigt flot målområde, solen stod højt på himlen og der var sommerstemning og en kold (velfortjent) fadøl udleveret på fremvisning af rygnummer.

Vadehavsløbet 2017 AltomCykling.dk

Glad Daniel V. inden start på årets Vadehavsløb, på Ribes flotte torv! 

Uggi: Med godt 15km igen var der nogle ryttere der forsøgte sig, og efter et par forsøg der blev kørt ind, synes jeg at det lignede at gruppen så lidt mør ud, så der skulle forsøges lidt. Det lykkedes mig at få et hul, men desværre var vi så kørt forkert, og der blev samling. 

Herefter var der igen et par forsøg og jeg forsøgte så igen igen, men IGEN kørte vi forkert, og det var sgu æv!. Jeg sad ellers med ok gode ben og synes endelig det lignede man kunne have skabt hullet. Samtidig viste det sig at halvdelen af gruppen havde fundet den rigtige vej, og altså havde overhalet os indenom… det er jo fair nok, men også ærgeligt! 

Overordnet set stod skiltene for langt væk fra hvor der skulle svinges, og hvorfor ikke lave 2 skilte til hvert sving i stedet for kun ét, det koster jo ikke alverden at lave lidt ekstra, og vil øge oplevelsen markant for deltagerne.  

Jeg talte to sving med flagvagter, men der var nok 5 – 6 yderligere sving hvor det ville give rigtig god mening med en flagvagt også, så lidt flere skilte og lidt flere flagvagter i 2018, så står Vadehavsløbet med et rigtigt godt løb på hænderne! 

Jeg fik min duft af knallert

– og stængerne blev kørt i sænk! 

Uggi: I optakten til løbet i Ribe fik jeg nævnt at jeg synes det var monster sejt at den lokale knallertbande kørte master. Det gjorde de så desværre ikke i år, måske pga. klager over udstødningen…!? I år var det i stedet en noget mere anonym kassebil fra Ribe Cykellager der stod for tjansen. Fint nok for sponsoreren, men ikke så originalt som knallerterne. Jeg håber de vender tilbage i 2018! 

Heldigvis fik jeg alligevel lidt røg i lungerne, for med 9km til Ribe blev vi overhalet af en lokal ung gut på en knallert. Den kørte noget hurtigere end foreskrevet, når man føreren ligner én på 13 og maskinen er uden plader… vi røg i hvert fald på smækken og kørte ind til byen med 43 km/t, de kilometer gjorde ONDT! Jeg var helt rundtosset da vi kom i mål. 

Vadehavsløbet 2017 AoC

Redaktøren havde lidt svært ved at finde smilet frem umiddelbart efter at være kørt i mål; én cola hjalp dog på humøret!

Til sidst drejede knallerten fra, og vi kørte samlet den sidste kilometer ind til Ribe. Der var ingen lyst fra min side om at køre om placeringer, så jeg rullede lidt slukøret sidst over stregen, og blev nummer 32. Egentlig en ganske ok placering, når man har kørt 11 kilometer for langt, men æv når man nu faktisk sad i en position hvor man kunne have kørt med om top 20. 

Det er også sjovt at køre noget der minder om en finale, det er trods alt sjældent for mig at jeg faktisk er med fremme blandt de forreste (som jeg jo synes top 20 er i et motionscykelløb). Anyway, så var det god træning, og fedt at benene kunne holde til en omgang scootertræning efter 130km, så er formen da ikke helt ad helvede til. 
 
Daniel og Uggi: Med to gode løb i benene ser vi frem til den næste udfordring, revanche i Haderslev Næs løbet søndag d. 4. juni, hvor Daniel sidste år måtte udgå med defekt, og redaktøren forrige år missede feltet på en stejl bakke :) 

Resultater fra Vadehavet kan ses HER. TAK FOR I ÅR! 

Redaktøren og Jeppe Tolbøll vil gerne takke Black Inc for at have lånt os hjul til 2017 sæsonen! – og hele AoC holdet vil gerne takke ENZO Cycling for det vildt fede cykeltøj de har leveret til holdet!