Årets sæsondebut bød på relativt små, smalle veje, skarpe stigninger og kringlede nedkørsler og en rigtig sæsonstartsstemning, der på flere måder mindede mig (Daniel Vestergaard Red.) om tidlige kermesseløb i Belgien eller det ’danske’ åbningsløb i Ascheffel og Hüttener Berge. Gran Fondo Jennums tidlige placering på kalenderen havde lokket mange folk, jeg hørte således flere sjællændere (de går jo som regel tydeligt igennem, lydmæssigt). Der var også en del licensryttere, der forståeligt nok var fristet af denne tidlige mulighed for lidt ræs. Det store fremmøde resulterede i hele 2 store felter på 80 kilometers ruten (foruden felterne på 20, 40 og 60 km, samt retrofeltet).

Tekst & Foto: Søren Kuipers, Jesper Bjerring, Daniel Vestergaard og Redaktøren. 

Søren kørte hurtigt i front! 

Søren du havde konge ben i dag!?
Ja, meget bedre end forventet faktisk! Vinteren har budt på endnu en søn. Så de lange træningspas er udskiftet med flere korte på 20-50minutter – i øvrigt i samarbejde med Velofit i Aarhus, det har virket bedre end jeg havde forventet. 

Gran Fondo Jennum på 80km var faktisk årets længste tur for mig, så jeg forventede kramper på et tidspunkt, og det fik jeg, men faktisk først på 3 runde. Gruppe 1 blev dannet efter tre hårde ryk på starten af 2. runde, og det ikke var dagen at forsøge at følge med for mit vedkommende. På 3. runde blev der derfor kørt rimeligt jævnt i gruppe 2, og det lykkedes mig at komme gennem kramperne uden at ryge af. 

Enkelte i gruppe 2 som jeg nu var en del af mente dog at vi skulle risikere liv og lemmer i forsøget på at hente de forreste. Jeg var ikke enig og sad flere opfordringer til risikable føringer overhørig, personligt mener jeg faktisk også det var en helt naturlig udskilning der var sket, så for mig var der ingen grund til at sidde og forfølge en klart stærkere gruppe 1. 

Faktisk var der kun én i gruppe 2 burde være ærgelig efter min mening. Vi havde en kæmpe dieselmotor hos os, og han førte vel 40-50% af de sidste to runder. Hatten af for ham. Han burde have siddet med de forreste.

Jennumbakken er en hård nød. 5 gange (masterstarten inklusiv) er dælme hårdt. Alligevel fik jeg sparet lidt kræfter til den sidste opstigning og klarede akkurat at blive 2’er i gruppe 2. Det var mere end jeg havde håbet på, det gav en samlet 11. plads. 

Jeg hørte flere pive lidt over masterstarten, som efter deres hoved gik for hurtigt. Jeg er uenig. Når der stiller flere hundrede ryttere til start, så er det fedt at masteren får spredt feltet med det samme. Det gør efter min mening løbet mere sikkert. 

En ægte gentleman, på en hård dag! 

Jesper du havde (som forventet) en hård dag på rammen.

Ja! Koldstart bare ikke min favorit, og Jennum bakken tog et hårdt tag i mine lår som aldrig slap igen. Det startede allerede på masteromgangen. Jeg synes egentlig ikke masteren kørte for hurtigt, jeg kørte bare over evne. Jeg har ligget syg, og fået trænet langt mindre end jeg kunne have ønsket mig de sidste 2 måneder. Normalt plejer jeg godt at kunne æde mig igennem 80 kilometer, men GF Jennum gjorde det onde ved mig, på en ellers dejlig solskinsdag. 

Pulsen røg i rød nærmest fra start, og så vidste jeg jo godt at det ville blive en lang dag på kontoret, faktisk nåede jeg ikke helt frem til fyraften, men så var der tid til at tænke lidt over selve løbet. Ruten var dejlig afvekslende og bød både på bakker, sving, nedkørsler og vind, så der var noget for enhver. 

Jeg nåede 40 kilometer, og kunne godt have rullet igennem de sidste 40 hvis det virkelig skulle være, men så bød bød muligheden sig, for at trække sig som en ægte gentleman. En af mine venner stod med defekt baghjul i målzonen, jeg tilbød ham straks mit hjul. Jeg fik fri og han fik de kilometer han var kommet for. Perfekt. 

Rent praktisk kunne man godt have ønsket bedre toiletforhold (læs flere). 650 ryttere på kaffe og morgenmad er givet at skabe en udfordring med få toiletter og det gjorde det. Fravalget af flagposter og tilvalg af racemarshalls virkede langt hen af vejen. Enkelte steder ville en fast official dog have været på sin plads! Særligt på svingene efter et par af nedkørslerne. 

Forrest… midt i… træt!

Daniel du er jo gammel væddeløber, er det svært at give slip på?

Vi fra AoC fik stillet os helt frem forrest i første felt. For mit vedkommende var taktikken bag denne placering ikke langsigtet, det handlede primært om at overleve den første stigning, for selvom der var master på ved første passage, så var det en lang bakke.

Da vi først kom op toppen og løbet blev givet frit var jeg allerede i nærheden af rød zone. Det var helt klart pga. min manglende form, for masteren holdt et fint tempo, jeg kunne i hvert fald se at der var masser at skyde med hos de folk der sad rundt om mig, måske pånær redaktøren der også havde fået kæmpet sig med op over, han så lidt træt ud! Men ellers kunne man generelt godt mærke, at der var mange der havde en lang vinter på hometraineren bag sig; det var nærmest som at se køerne komme på græs 

Det lykkedes mig at hænge på frontgruppen hele første omgang, ca. 20 km, men jeg blev læsset på Jennumbakken, lige inden man kom ud på 2. omgang. Derfra raslede jeg stille og roligt ned igennem grupperne; 2. gruppe strøg lige forbi mig kort før toppen, men både 3., 4. og 5. gruppe gav mulighed for nogle kilometer på smækken, i hvert fald indtil næstkommende stigning (så nu ved jeg i hvert fald hvor min primære træningsindsats skal ligge). Kort inden sidste omgang blev jeg (sågar) hentet af redaktøren, og så kom jeg på slæb der, om end jeg synes hans pressede den lige lovligt hårdt engang imellem (- men han havde også “snydt” og måtte stå af en omgang pga. ondt i lungerne! Red.). 

Generelt fungerede arrangementet super godt, de 20 km var en rigtig fin rundstrækning og tidsskemaet passede også godt, jeg oplevede i hvert fald ikke nogle felter der kom i karambolage med hinanden, på trods af at der jo må have være 6 felter i gang på én gang.

Men ruten bidrog også til en ret hurtigt naturlig selektion, hvilket så havde den effekt at man stort set aldrig kørte helt alene, der var hele tiden smågrupper af ryttere, så det var helt perfekt for sådan nogle som mig der godt kan lide at sidde på hjul. Alt i alt en god sæsonstart, så skal der bare arbejdes lidt på formen inden næste løb!

Et rigtigt godt løb!

Alt i alt er alle deltagere fra AoC enige om at det var et rigtigt fint løb der var stablet på benene i Jennum – og med det helt fantastiske vejr som der var sørget for på dagen, så var det jo en drømmedebut for et nyt løb, der er placeret så tidligt på året. 

Det kan vi godt anbefale! Altså både løbet, og det gode vejr :D