OK -det var ikke mange hold der stillede til start i holdkonkurrencen, og der var stor forvirring om reglerne for at vinde i startzonen, hvilket heldigvis i sidste ende viste sig ikke at have den store betydning. #TeamAoC troede man vandt på hurtigste samlede tid for holdet, det viste sig at være samlede tid på bakkenspurten… i princippet en håbløs idé, men da de fleste hold heldigvis slet ikke havde fanget denne pointe, eller i hvert fald var i tvivl, så endte det med at være en ok sjov dag på cyklen! 

Af: Uggi Kaldan 

Det er sjovt at prøve noget nyt, hvis man tør :)

Lad det være sagt med det samme, ikke et ondt ord om de hold der valgte at droppe holdkonkurrencen og køre solo, stor uklarhed om reglerne og en “last minute” ændring, der betød at ryttere der var meldt til som hold SKULLE starte for i en startgruppe kun for hold, og ryttere der kørte solo skulle starte i en anden startgruppe, gjorde at rigtig mange ryttere valgte at køre solo, og derfor blev holdkonkurrencen til en eksklusiv affære for kun 4 hold.

Det var synd, men helt igennem arrangørernes egen skyld. Nu havde vi på #TeamAoC glædet os super meget til at prøve at køre som hold, så vi stillede naturligvis op i holdkonkurrencen uanset feltets sølle størrelse, helt personligt havde jeg dog ønsket at der var nogle flere i soloklassen, der som os havde taget springet og turde at støtte op omkring et nyt tiltag, når nu arrangørerne faktisk prøver. Jeg håber ikke idéen nu bliver begravet, for det var faktisk ganske sjovt.

Utroligt nok blev dagen sjovere, fordi vi ikke havde forstået reglerne…

Ja det lyder skørt, men idéen om at det kun er én bakkespurt der tæller, på en 55 kilometers rundstrækning der skal køres 2 gange, den er altså dårligt tænkt. Den eneste rigtige måde at køre på vil jo i så fald være helt langsomt, i 54 kilometer, max fyr opad bakkespurten, repeat. Heldigvis havde de fleste hold misforstået konceptet og kørte noget ordenligt cykelløb i stedet, det var sjovt, og helt anderledes taktisk, da man nu pludselig blev nødt til at holde øje med de andre hold, og ikke mindst rytterne på ens eget hold.

Det var hurtigt tydeligt at #TeamAoC samlet set havde det stærkeste hold af dem der var stillet op, og på første omgang lignede det vi skulle cruise os til en sikker sejr. Både hvis kriteriet for sejr var sidste sidste mands tid, eller holdets samlede tid lagt sammen. Vi fik vores bedste mand Søren Kuipers afsted i hug sammen med Heine Pallesgaard fra #TeamMath, der også var virkelig stærk på dagen, de to så vi aldrig igen. I sidevinden og på en af de lange knap så stejle bakker fik vi andre sat ryttere fra de 3 andre hold, således at vi var 3 AoC ryttere og 2 fra af hver fra de andre hold afsted, det var jo en ganske god position, hvis vi kunne holde sammen på tropperne.

Elendig taktik, styrt og panik… men “heldigvis” gode ben! (eller faktisk lidt uheldigt…).

Det kunne vi så ikke… allerede første gang op ad bakkespurten i Rebild gik det galt, vi fik uheldigvis sat vores rytter Jeppe Udby, og han endte langt bagude inden vi opdagede det. Hvad nu? Falde tilbage og hente ham? Kunne vi det? Kunne han selv holde afstanden til dem vi havde fået sat? Vi vurderede at vi risikerede at tabe det hele hvis vi lod os falde tilbage. Nu skulle vi bare hænge på gruppen, og så håbe at Søren ikke blev sat i front, og at Jeppe kunne holde sig foran de ryttere vi allerede havde sat… så skulle sejren være hjemme. Retrospektivt burde vi have hentet ham, ja faktisk burde vi have været opmærksomme med det samme han blev sat på bakken, og have været klar til at hjælpe ham opover, og køre for ham på toppen. Men vi er jo slet ikke vant til den slags taktik i motionsløb, det var sjovt, ja det ER faktisk stadig sjovt at gå og tænke over.

Men det skulle blive værre, for jeg styrtede fandme i et sving (- der godt kunne have tålt at møde en kost!!) – det var nu mest min egen fejl, da jeg kom lidt forkert ind i svinget, panikkede og fik bremset for meget, således at cyklen skred ud, lidt mere koldblodighed og så var jeg blevet på cyklen. Havde der været fejet i svinget var det dog heller ikke sket… så det havde været dejligt hvis det var blevet gjort (Der var meget grus i lige netop det sving, jeg synes ikke jeg er sart).

Heldigvis slog jeg mig ikke helt vildt, og cyklen overlevede. Nu gik den vilde jagt på gruppen foran, de skulle bare hentes, jeg havde heldigvis gode ben, så jeg førte ca.20 kilometer med holdkammerat Henrik på hjul, han er en lille gut, så ikke til så meget hjælp i vinden og på det flade, tilgengæld tog han nogle perfekte føringer når det gik lidt opad, så jeg lige kunne få en puster, super teamwork.

Min makker Henrik på bakken, Rundt om Rold 2015 © Foto: Cykelmagsinet

Min makker Henrik på bakken, Rundt om Rold 2015 © Foto: Cykelmagsinet

Lige inden mål fik vi hentet hold gruppen igen, på nær én enkelt rytter der var stykket af, vi kunne dog se ham ude i front, så han havde ikke mange sekunder, vi var tilbage i konkurrencen. Til gengæld var både Henrik og jeg HELT færdige da vi nåede bakken!? Heldigvis var det jo ikke bakketiden der var udslagsgivende… vel?? :)  Havde jeg ikke haft gode ben, var vi nok bare rullet i mål i en eller anden gruppe, og havde så givet den gas på den sidste bakkespurt, hvilket faktisk havde været en stor fordel i konkurrencen, men nu kørte vi den i stedet nærmest så håbløst som man kunne ønske sig, hvis man var på vores modstanderes hold i hvert fald.

Hvad er odds´ne lige for dét??

Nå men taktisk lykkedes vi faktisk, selvom vi på ingen måde kørte med noget der mindede om stort taktisk overblik, og helt sikkert lavede et par fejl! Men vores sidste mand kom “først” i mål, af de sidste i grupperne med god margin, så samlet var vi helt sikkert foran på tid og hvis det var sidste manden tid der var afgørende, så havde vi helt sikkert også vundet. Problemet var bare at det ikke var de kriterier der var gældende! Det var bakketiderne sammenlagt for holdet… av! Jeg vidste at min bakketid var ganske elendig, særligt på sidste omgang, Henrik havde også været helt stegt på sidste omgang, og i mål fortalte Jeppe os at han måtte køre jævnt anden gang pga. kramper…

Det skulle da også vise sig at blive tæt, helt utroligt tæt faktisk! Det viste sig at de 2 første hold (#TeamAoC og #TeamMATH) havde kørt nøjagtigt lige hurtigt når bakketiderne blev lagt sammen, for alle fire mand på hvert hold… helt utroligt. Heldigvis for os, så havde Søren Kuipers i front kørt fænomenalt, og vundet begge spurter med et par sekunder (han sagde bagefter han lige havde sørget for at komme sidst ind på bakken og bagefter lige præcis komme først over stregen) – så det lykkedes ham at vinde begge omgange – det betød vi vandt, sådan Søren!

Egentlig burde vi jo sige tak!

Tak til alle de hold der valgte at droppe holdkonkurrencen og køre solo i stedet, for at få tæv af de lokale helte fra #teamFusionSport, der ryddede podiet og dermed gav supermotionsholdende Team Ridley-Briancon og Team Frederikshøj en lang næse, i hvert fald i forhold til præmier og blomster. Vi havde aldrig haft en chance mod jer i holdkonkurrencen, så tak for det!

Tak til arrangøren for at turde at prøve noget nyt, det var ikke så sjovt som det kunne have været, men vi håber virkelig ikke det bliver den sidste holdkonkurrence I tør arrangere. Den samlede start for hold var en god idé, det skulle bare have være meldt ud ved tilmelding, og ikke på dagen. Det burde være tiden for sidste mand på holdet der tæller, det vil give et helt andet slags motionsløb end folk er vant til, og der skal nok være nogen der melder sig til – i hvert fald #TeamAoC – for det var altså sjovt at prøve noget nyt.

Det eneste der ikke var sjovt var faktisk at vi kun var 16 mand, det var simpelthen for lidt. Herfra skal der lyder en opfordring til alle motionscyklisterne derude, hvis CM tør lave sådan en holdkonkurrence igen, så meld jer til, og stil op – det er sjovt og kan i den grad anbefales! Hvis de ikke tør, så tror jeg sgu AoC forsøger sig en gang næste år, for konceptet fortjener gentagelse.

Cykelmagsinet har gang i det rigtige!

De mangler lige at blive lidt mere skarpe på kommunikationsdelen, både når de informerer på nettet og på selveløbsdagen, men de små fejl kan ikke overskygge en fed, fed rute, godt skærmet af aktive flagvagter, og FLOTTE skilte – (jeg er totalt imponeret over jeres skilte i bunden af bakkespurten, det så godt ud!) – også hatten af for at turde at udfordre motionskonceptet og prøve at forny det lidt – vi er mange motionscyklister der gerne vil udfordres – det lykkedes så ikke 100% den her gang, men folk er klar – så prøv igen!

Vi ses på landevejen – #ForzaAoC

Redaktøren.

Rundtom Rold Podie 2015