Af én eller anden årsag skal ALLE noget den her weekend, så vi havde faktisk lidt svært ved at stille hold, men i sidste øjeblik er det lykkedes os at finde 4 lynhurtige mand, der naturligvis løber med sejren… 

Af Uggi Kaldan I Foto Chasing Cancellara

Kan du slå en tidligere OL og verdensmester?

Det er jo ikke længe siden han vandt OL, så han kører nok ikke mega langsomt, men mon ikke der er en mulighed, hvis man kører rigtigt stærkt? Bliver spændende at se hvor hurtigt den gode Spartacus og venner kører!

Konceptet er simpelt nok, ruten er 54,6km lang – den samme distance, der gav schweizeren olympisk guld i Rio i 2016. Fabian Cancellara og tre venner sætter første tid, og så er dig og dine venners job at banke “pensionisten”. 

I kører naturligvis også i hold bestående af fire. Dermed entrerer løbet et marked der ikke er så opdyrket i Danmark, nemlig holdevents på cyklen, dem kommer der mange flere af i fremtiden, vil jeg tro hvis jeg lige skal komme med en lille forudsigelse.

En del tidligere cykelkoryfæer har allerede meldt deres ankomst, lige som Team Virtu Cycling også stiller op til den sjove udfordring.

Chasing Cancellara 2018

AoC vinder helt sikkert… ikke 

Hehe, det er vist ikke meget sandsynligt vi løber afsted med sejren, men vores sammensatte hold kører naturligvis så hurtigt som de overhovedet kan. Nu handler det jo heller ikke altid om at vinde. Det handler også om at have en sjov dag. 

Det synes vi i den grad det lyder til at arrangørerne har sørget for at rammerne er på plads til. Det er ikke et billigt cykelarrangement, men personligt her på bloggen betaler vi gerne lidt ekstra, hvis underholdningen er i top. 

Der er i hvert fald ikke sparet på noget i forhold til afviklingen ligner det, så vi glæder os helt vildt til at prøve konceptet af. 

Chasing Cancellara Silkeborg

What is in the bag?

Chasing Cancellara koster 599 kr. per person, altså et prima event, og det lader det og til at blive når man ser på beskrivelsen. Med i prisen får du en god dag på rammen i selskab med venner eller kollegaer samt en masse tidligere professionelle ryttere. Du har samtidig chancen for at vinde nogle fede præmier.

DET FÅR DU:

•   Morgenbrød og kaffe inden start
•   Meet & Greet Fabian Cancellara og Bjarne Riis
•   En ægte professionel cykel oplevelse
•   Professionelt afvikling af løbet
•   Høj fokus på sikkerhed
•   Motorcykel marshalls på ruten
•   Mulepose med energibar, gel, frugt
•   Chasing Cancellara-medalje
•   Chasing Cancellara diplom
•   Forplejning i målområdet, øl, sodavand, gourmet pastaret. 
•   Chasing Cancellara Cap
•   Racecard over ruten
•   Live tracking, resultatopdatering, splittider på storskærm
•   Chip tidtagning
•   Bagage opbevaring og cykelparkering
•   Fotografer står klar ved startrampen og på ruten
•   Eksklusiv adgang til Riders Lounge
•   Mulighed for at sidde i Hotseat – ved bedste tid

Du kan lige nå det endnu, hvis du skulle have fået lyst til at køre med: 

TILMELD DIT TEAM HER