Jeg kan godt kan lide at bruge en masse penge på grej, hvilket der absolut ingen skam er i! Jeg går også meget højt op i del-elementerne af min træning, og det er heller ikke dumt. Men helt ærligt – det kan ende med at blive mere videnskab end glæde, – og det er jo ikke meningen med at cykle, – jeg vil tilbage til kernen.

Af: Keen Frisk

Derfor vil jeg henover vinteren komme med en artikelserie, som jeg har valgt at kalde ’back to basics’. Ideen er udsprunget fra ovenstående tanker omkring at det  skal være sjovt at cykle. For nogen (læs mange) har cykling en tendens til at kamme over i udstyr og træningsprogrammer, og en nær-videnskabelig tilgang til begge dele. Jeg vil forsøge at give nogle bud på hvordan man kan gå til udstyrs- og træningsræset, på en anden måde, så man måske undgår at gå “cykeldød”, med en alt for dyr cykel, permanent parkeret i garagen, og med en motivation, der er forsvundet. Om jeg helt kan give en færdigstrikket løsning på at slippe for nævnte problematik er svært at love – men jeg skal gøre mit absolut bedste!

I den første artikel vil jeg kigge på nogle nemme/billige løsninger, på ting som alle der cykler ligger og bakser med.

Jeg glæder mig til at dele de her artikler med jer, og jeg tager meget gerne imod ideer, konstruktiv kritik og diskussioner under artiklerne, så vi måske kan få nuanceret ideerne yderligere.

Med dette ønsker jeg også jer alle en rigtigt god vinter(-træning), så vi alle kan vende tilbage i kanon-form, når det igen er vejr til kort/kort