Kent Langaa fra AoC har kørt Bastrup Sø Rundt, det gav ømme lår og blev en mental udfordring, heldigvis med en hyggelig afslutning! Løbet byder på 3 distancer 40, 90 og 130km, Kent skulle naturligvis ud og prøve benene på den lange. 

Af Kent Langaa | Foto Bastrup Sø Rundt

Ny strategi skulle afprøves.

Lad os lige få nogle facts på plads; Jeg er en midaldrende familiefar, som mest kører for hyggens skyld. Derfor kører jeg ikke særligt hurtigt. Jeg er dog så ambitiøs, at jeg vil gerne være hurtigere, men desværre hader jeg smerte.

Ikke desto mindre skulle en ny strategi afprøves. Jeg ville sidde med så langt fremme, som det kunne lade sig gøre, eller sagt på en anden måde; så langt fremme som benene kunne bære. Jeg forventede, at så længe jeg lå på hjul i en stor gruppe, ville jeg godt kunne følge med.
Der blev langt hårdt fra land fra starten af løbet, og fra start hang jeg på den store frontgruppe.

Og jeg mener hang på, for jeg sad med som sidste mand, indtil feltet knækkede over i flere grupper. Der blev hurtigt etableret en gruppe med 15-20 mand, som holdt et fint tempo omkring de 36 km/t, hvor jeg lige akkurat kunne sidde med, så længe jeg ikke skulle frem og tage føringer. Jeg ved godt, at det ikke er særligt pænt at lukrere på de andres store arbejde, men i sådan en gruppe er der altid en lille kerne, der tager det store slæb. Så tak for det.

Da vi nærmer os det første depot ved 58 km, kan jeg godt mærke at jeg er ved at være mør, så jeg tænkte at det var fint med en pause, inden vi kørte videre. Jeg regnede med at sidde med den gruppe efter depotet, men da vi nærmer os depotet, og jeg sidder op og begynder at tage farten af, blæser resten af gruppen forbi depotet i høj fart.. Pokkers, der røg det lift.

Det gode selskab

Efter at have sundet mig lidt ved depotet, triller jeg videre alene, og efter 5-6 km for jeg følgeskab af 3 unge gutter. Det var et hyggeligt selskab og vi finder et godt samarbejde og jeg følges med dem resten af vejen til mål (næsten..). De kørte også i et roligere tempo, end den første gruppe jeg kørte med. 
Da der mangler 15-20 km, begynder det høje udgangstempo at kunne mærkes i lårene.

De sidste 5 km foregår på den gamle Værløse Flyveplads, Og det var sgu en led en. At køre ud af en 3 km lang landingsbane, i modvind, når man er tømt for energi, er sgu nederen.. 
Man føler, at man absolut ikke kommer nogen vegne. Det er de længste 3 km jeg nogensinde har kørt, og jeg må undervejs på denne ørkenvandring slippe mine følgesvende.

Afslutning med familiehygge

I forbindelse med Bastrup Sø rundt, havde Furesø Kommune arrangeret ”Store cykel- og rulle dag” i mål området på den gamle flyvestation. Så det er en oplagt mulighed for familiehygge efter løbet, hvor der var opstillet baner, hvor børn og barnlige sjæle kunne afprøve rulleskøjter, løbehjul og alt andet med hjul på. Det var super hyggeligt.

Langt de fleste motionscykelløb der arrangeres i Danmark af klubber, som har arrangeret dem gennem flere år, er normalt af høj kvalitet, forstået på den måde, at der er styr på startnumre, ruteafmærkning, logistik osv. Og med den stigende brug af Race Marshalls er der også styr på sikkerheden.
Det samme gælder for Bastrup Sø rundt. Selv om det er et lille løb, var der styr på det hele, samt nogle gode depoter med et godt og rigeligt udvalg.

Der hvor der er plads til forbedring er på ruten. På den sidste halvdel, manglede der flow, med for meget kørsel på cykelstier i byområder, med lyskryds og hvad dertil hører af forhindringer.
 Men når udgangspunktet er en københavnsk forstad, kan det nok være en udfordring at lægge en rute uden disse forhindringer.
 Ikke desto mindre, synes jeg at Bastrup Sø rundt er en udmærket erstatning for Søndagstræningen.