Redaktøren har været ude og teste en af den mange nye webshops der forhandler cykeldele og tøj på nettet, de opererer under .dk flag, men befinder sig fysisk syd for grænsen.

Valget faldt på en ny spiller Bikester.dk, der har haft masser af markedsføring i de danske medier på det seneste.

Det første man oplever på siden er en fin og overskuelig side, hvor det er let at finde / søge efter de varer man leder efter, de forskellige varer er med andre ord fint katagoriserede, og tagget med de behørige søgeord, så man finder dem når man søger efter dem! Det lyder måske som en selvfølge, men det er langt fra vores oplevelse at alle webshops er gode til denne del! Den er ellers vigtig, Bikester.dk er med helt fremme her. Men vi mangler en klar og tydelig markering af at varerne sendes fra Tyskland, der gøres meget ud at fortælle kunden at varen sendes enten i dag eller i morgen, men knap så meget ud af at varen kan tage 3 – 4 dage om at blive leveret.

I Danmark er de fleste vant til dag til dag levering, mange vil derfor (ubevist) tolke en besked som “varen sendes i dag” – med at den modtages i morgen. Det skal man altså ikke regne med, endnu. Bikester.dk skriver dog til kunder på Trustpilot.dk at de arbejder på bedre og hurtigere levering. Hvis det ikke lykkedes ville de nok få flere tilfredse kunder hvis de skrev noget i retning af “forventet leveringsdato” – klart og tydeligt i bestillings processen.

Vi modtog vores varer i fin indpakning, med lidt forsinkelse (8 dages levering) – men fik dog behørig besked på mail. Personligt er jeg dog nok for utålmodig til at bestille varer der ikke er der dagen efter, senest 2, så betyder det ikke så meget for mig om jeg sparer 10 – 20%. Men det er selvfølgelig meget forskelligt hvilket temperament man har.

Er der nogle af vores læsere der har erfaringer med bestillinger på nettet, særligt udenlandske webshops? Kommentarer modtages gerne.

Lezyne Carbon Bottle Cage SLL Carbon flaskeholder sort – god til små rammer!

Nå, men for at teste butikken skulle vi jo også bestille lidt varer, og det blev til et sæt Carbon holdere med sideudtag, vi har testet dem intensivt og de er gode til nogle ting, og har helt sikkert også deres begrænsninger.

Det lykkedes os at få dem til at kaste en flaske en enkelt gang i da vi kørte gennem et hul, men det er ikke lykkedes siden, men vi må konstatere at det altså er muligt – overvejer om det måske fordi vi ikke fik lukket flasken ordenligt, og den derfor kunne trykkes flad, og på den måde ryge ud af holderen.

Derudover er det ikke meget gavn man får af dem på den størrelse ramme vi kører på – altså en 56 / 58 (L) – da man alligevel ender med trække dem ud som i en almindelig holder.

Kører man derimod på en mindre ramme giver sideudtaget rigtig god mening, vi har snakket med et par drenge og piger, og MTBere der kører på små rammer, og de synes faktisk systemet var ret smart!

Carbon flaskeholdere vil altid være ret lirede, det er ikke ret mange gram man sparer, og de koster anseeligt mere end klassiske holdere i Plastic og Alu – men de SER fede ud på cyklen, og i sidste ende er det jo det der tæller for de fleste af os :)

Vi giver ikke karakterer her på siden, men anbefalinger – og vi kan godt anbefale Bikester.dk, hvis man altså godt kan leve med at det tager mere end 1. dag at modtage sit produkt.

Flaskeholderne fra Lezyne vil vi anbefale til folk der har problemer med at få flaskerne ud, fordi de kører på små rammer – ellers hold jer til de klassiske, de ér mere sikre!

About The Author

Uggi Kaldan
Le chef - Redaktøren

Uggi Kaldan aka. redaktøren, stifteren af AltomCykling.dk. Skriver anmeldelser af motionsløb, og kommentarer til cykelsporten i almindelighed.

Related Posts