Camelbak især kendt for div. drikkesystemer der findes i rygsække mv. samt altså drikkeflasker i en masse varianter. Thomas har taget et kig på de redesignede podium flasker, der har fået en glattere form og et større mundstykke.

Foto og Tekst af Thomas Opstrup

Yndlingsflaskerne er blevet lidt bedre

De er stadig mine bedste venner i varmen på Etna

Mundstykket eller “Jet Valve” som Camelbak kalder den er blevet større. Det gør den endnu bedre at drikke af end den tidligere model, som ellers også var god. Jet Valve designet virker ved at man presser (eller suger) vand ud af flasken, og når man slipper presset, så låser mundstykket, så der ikke løber vand ud. I mine øjne en af de smarteste løsninger på markedet.

Den nyt Jet Valve fungerer præcis ligeså godt som den gamle version, men den er blevet lettere at rengøre, da mundstykket er blevet nemmere at skille ad, og der er et lidt bedre flow i den, da den simpelthen er dimensioneret lidt større. Forbedringerne ikke er revolutionerende, men det dog forbedringer.

For at låse systemet kan man “tviste” mundstykket, og så er flasken helt lukket, på cyklen holder det dog rigeligt tæt uden at være låst, så det er i mine øjne mest beregnet på transport hvor flasken ligger ned, i f.eks. en taske, eller bag i en bil. Låsen fungerer upåklageligt.

camelbak-podium-2

Mindre ændring på udseende – måske en funktionel forbedring?

Er det funktionelt eller kosmetik, jeg har svært ved at vuredere det, den nye model ligger ligeså godt i min hånd som den gamle model, så jeg vil lade det være op til den enkelte at bedømme om der er sket en forbedring her. Jeg har testet flaskerne i begge størrelser på nedkørslen fra Etna, og her var det problemfrit at bruge dem, de lå godt og sikkert i hånden.

Begge flasker er blevet lidt kortere, men kan stadig indeholde henholdsvis 610 ml. for den lille flaske og 710 ml. for den store. For folk med mindre rammer, kan det være et plus med en kortere flaske, for os andre ser det bare lidt mere pro ud på cyklen, igen, funktionelt vurderer jeg forbedringen som mindre. Det er stadig nogle super flasker.

camelbak-podium3

Camelbak siger at flasken er fri for kemikalier såsom BPA og BPS, så bliver man da fri for det. Den fåes i mange forskellige farver, tjek dem ud på camelbak.com, bemærk at den store version findes i flere forskellige farver end den lille.

Thomas tester på Sicilien

Thomas Opstrup opholder sig en del af året på Sicilien. Hvor han qua varmere himmelstrøg og højere bjerge kan teste ting på anden facon end det er muligt herhjemme i DK. Thomas driver til daglig Sicily Cycling Club, som arrangerer skræddersyede cykelrejser til Sicilien. Så kom og prøv kræfter med Europas største aktive vulkan Etna – Kun 3 timer fra København.

Se mere på: www.sicilycyclingclub.com eller www.facebook.com/sicilycyclingclub