Cannondale er et nærmest ikonisk mærke inden for cykelverdenen, der siden begyndelsen i 1971 har været frontløbere inden for udvikling og innovation af både cykler såvel som cykeltilbehør. Nu kan det innovative mærke købes hos Fri Bike Shop. 

Af Uggi Kaldan | Foto Cannondale

Cannondale var de første, der introducerede verden til aluminiumsrammen, da de lancerede The Game Changer tilbage i 1983, og dermed gav verden en ny standard med den lette vægt og effektive stivhed. Med The Game Changer kickstartede Cannondale aluminiumsalderen inden for cykelbranchen.

Siden er udviklingen fortsat. Cannondale er i dag en af verdens førende cykelproducenter inden for især high-end markedet. Dette skyldes især, at firmaet er drevet af medarbejdere, der lægger stor vægt på nytænkning og udvikling.

Cannondales evne til at tænke anderledes afspejles eksempelvis på deres mountainbikes, hvor både HeadShok, Super V og Lefty gennem tiden har vagt opsigt med et særdeles funktionelt design, der har skilt sig ud fra mængden.

Cannondale Lefty Fri Bike Shop

Foruden mountainbikes designer og producerer Cannondale også et sort udvalg af cykler til børn og transport. Også her er fokus på innovativt design og stilfulde løsninger, der sikrer at du kan komme hurtigt fra A til B.

Selvfølgelig har Cannondale også et solidt udvalg af landevejsracere til både motion og transport. Også her leger de med funktionalitet og design ved eksempelvis at montere skivebremser og fokusere på de geometriske detaljer i designet.

Foruden at være revolutionerende indenfor design er det amerikanske cykelmærke desuden kendt for selv at producere mange af deres komponenter for herigennem at sikre sig den ypperste kvalitet. Med fokus på detaljerne producerer Cannondale cykler i den øverste liga, og når du først har prøvet én Cannondale kan vi næsten garantere, at din næste cykel også bliver en Cannondale.

Cannondale hos Danmarks største kæde af cykelhandlere

Det er nu blevet meget lettere at se, prøve og vurdere Cannondales cykler. Cannondale er nemlig blevet et fast mærke hos Fri BikeShop, der er Danmarks største kæde af cykelhandlere med hele 88 butikker over hele landet. Fri BikeShop har sikret sig et bredt sortiment af kompromisløse og prisfølsomme Cannondale-cykler til både transportisten og motionisten.

Fri BikeShop er Danmarks største kæde af cykelhandlere med 88 butikker fordelt rund omkring i hele landet. Det giver dig større fleksibilitet og sikkerhed, da du ikke bliver stavnsbundet til din lokale cykelhandler, men kan få samme gode service i hele landet, hvis du eksempelvis flytter eller tager på ferie.

C18 Synapse Cannondale Fri Bike Shop

Fri BikeShop går højt op i, at finde den cykel, der passer netop dig, og du får rig mulighed for at tage på prøvetur på de cykler du overvejer for at finde den, der falder i din smag. For at sikre, at du får den bedste oplevelse tilbyder flere af Fri BikeShops butikker Smartfit, hvor du med avanceret måleudstyr, der anvender foto-teknologi, der garanterer en pålidelig og præcis måling af din krop for at kunne give dig den præcise cykelstørrelse, du har brug for. Dette kombineres med geometrisk data, der scannes og benyttes til at finde det bedste match i SmartFits cykeldatabase. På den måde er du sikret, at den cykel, du får med hjem, er den helt rette til for dig.

Vil du gerne høre lidt mere om en personlig oplevelse med Cannondale? Fri BikeShops FRI-villige tester, Kristoffer, er i gang med at teste Cannondale Synapse Carbon Disc 105 løbende over det næste halve år, og vil ærligt anmelde cyklen og dens funktioner.

C18 Synapse Cannondale Fri Bike Shop