Benjamin og Thomas har kørt 1. og 2. etape, interview fra første etape glippede desværre da jeg sad i en flyver på vej hjem fra Land Run 100 i Oklahoma, så nu får I lige interview fra begge etaper, samlet i én artikel. 

Af Uggi Kaldan | Foto Jesper Andersson Photograhy

1. Etape

Sindsygt godt kørt Thomas og Benjamin!!

– Tak, tak, det er jo lidt vildt, det kører bare rigtigt godt i dag, selvom vi har nogle odds imod os. Jeg var helt færdig til sidst og ryggen drillede lidt, men vi har begge to gode ben, og jeg synes især vi kører rigtigt godt opad. Nedad kan vi ikke helt følge med de bedste, der er altså nogle hernede, der er knivskarpe på de nedkørsler vi mødte i dag, der primært bestod af store sten og masser af grus. Det er som om de bare flyver nedover, der mangler vi et par procent. 

Hvad er det for odds der er imod jer?

– På prologen blev vi nummer 25, og troede derfor vi skulle starte sammen med de andre UCI hold, der starter 5 minutter før startgruppe A. Desværre er der sket en fejl i vores tilmelding – vi er meldt til i den åbne kategori – så ingen UCI kat. til os, og det sætter os altså lidt på bagkant fra start.

Vi konkurrerer stadig fuldt ud i klassement, men når vi så starter i A gruppen så er det os der skal tage ansvaret – og vi får ikke lige “foræret” starten, hvor vi ellers i en stærkere gruppe sandsynligvis ville have mulighed for lidt læ. Nu er det hele op til os selv, hvis vi vil være med i top 20, og det koster naturligvis nogle kræfter. 

Der er desværre ikke noget at gøre ved det, løbet er igang, så vi bliver ikke flyttet op – det er helt endegyldigt, det må vi så bare få det bedste ud af. 

Hvordan gik etapen?

– Sindsygt godt, vi ender jo med at blive nr. 12er, selvom vi faktisk skal ligge og trække alene på det flade stykke i starten. Det der indtil videre er stærkt ved vores makkerskab, er at vi har en god balance, Benjamin tager téten opad, hvor jeg sidder på smækken og siger én op eller én ned. På de flade stykker er det så mig der omvendt tager en dunderføring. Det spiller. 

På de tekniske nedkørsler er vi også nogenlunde lige hurtige. Det betyder der ikke én der konstant sidder med overskud, som vi ser på nogle af de andre hold, hvilket godt kan godt skabe ubalance, men det problem kæmper vi så ikke med, i hvert fald ikke endnu. Men der er jo også langt til mål. 

Tilfreds efter i dag?

– Ja, 100% – der er ikke nogen der kan tage fra os hvad vi lavede i dag!  Da vi sad i riders zone efter etapen i dag var vi også virkelig tilfredse, en placering som nr. 12, det er altså godkendt!

Vi formåede at lade være med at fokusere på at vi ikke var kommet med i UCI kat, og bare få det bedste ud af det, og det gjorde vi altså i dag, den fik bare én over nakken, og så er det jo ret tilfredsstillende at vi på trods af at starte 5 minutter efter UCI, henter flere af de hold i dag! 

Bl.a. satte vi Shurter fra dæk, da hans makker var gået lidt sukkerkold og vi passerede også Hincapie (Fører master cat. pt. red) – der lige skulle sikre sig at vi ikke også kørte Master – han råbte efter os på vej opad ad en stigning… 

“Are you guys riding Master… you´re killing us!”

Han var vist meget glad da vi råbte “no” tilbage. Den slags er jo også virkelig med til at motivere! 


Samme camp i nat?

– Yes. vi er i samme camp i nat, hvor vi sover i de her telte Cape Epic har opstillet. Det stinker lidt at sove i telt. Det er som at bo i drivhus, her er meget fugtigt og så er det skiftevis mega varmt og meget koldt. Pludselig snorker naboen eller snakker i søvne osv. Vi griner lidt af det, men altså, det havde da mere optimalt at have et lille crew og en bus. 

Nu kombinerer vi lidt Roskilde Festival og Cape Epic – og heldigvis er der fed Riders lounge hvor vi bruger det meste af vores vågne timer når vi ikke cykler. Det er et cirkus telt hvor der er mulighed for massage og foamruller og det hele så det er sgu meget hyggeligt.

 

2. Etape

Sukkerkolde stænger – og godkendt 15. plads

Hvordan gik det i dag? 

– I dag havde vi endnu en god dag, men også nogle udfordringer. Vi bruger mange kræfter og jeg går faktisk lidt sukkerkold ude på ruten, men vi ender på en 15. plads, og ligger også samlet nr. 15. Det er stadig en udfordring at vi er klart bedre end de andre i vores startboks, så vi er på forfølgelsesjagt i starten af alle etaper for at nå op til de bagerste i UCI klassen. 

Det er både tilfredsstillende men også lidt irriterende at se på data fra dagens etape, midt på etapen kører vi ligeså hurtigt som de forreste, på trods af at vi har måttet køre full gas ud af boksen. Der er altså forskel på at sidde på dæk de første 10 – 20 minutter med 220 watt, mod at køre 320 watts enkeltstart, det kommer nok også til at koste lidt på sigt er vi bange for, men indtil videre kører vi bare med alt hvad vi har. 

I dag har jeg lige et par perioder hvor jeg går helt død for sukker, og så er Benjamin heldigvis god til at lige at slappe af, så jeg kan få spist og drukket, og så kommer energien langsomt igen, men det er klart noget vi skal være opmærksomme på i morgen, men kommer aldrig helt op på niveau igen den dag, når man har været nede i kælderen, så det skal vi helst undgå i morgen. 

3.etape i morgen, er humøret stadig højt?

– Ja, helt klart, træls jeg gik lidt kold i dag, men vi henter f.eks. et fransk hold der til daglig ligger og kører world cup på højeste niveau, og sætter dem fra hjul. Det er jo vildt motiverende. 

I dag skal vi skal køre løbets længste etape, på 122 kilometer, hvor der i stedet for en række mindre powerstigninger, er 2 – 3 store stigninger. Det passer os faktisk meget godt, at skulle ud på lange hårde stigninger, det er lidt mere regulær marathon. Det er samtidig på stigningerne vi virkelig har gjort det godt, så det kan godt blive en god dag for os. 

Top 10 havde nok været en mulighed hvis vi var startet i UCI kat. men det bliver meget svært nu, men vi kan godt forbedre vores 15. plads tror vi, hvis ellers benene bliver ved med at være gode resten af løbet og vi undgår uheld og sygdom. Synes vi har vist vi har niveau til at ligge lidt højere oppe, og de andre bliver jo også trætte, så nu må vi se.