Thomas Bundgaard der kører Cape Epic sammen med Benjamin Justesen, i dag kørte de 6 og næstsidste etape af løbet! Måske har du set videoen tidligere i dag, hvor Thomas har følelserne lidt udenpå tøjet, ellers har vi linket herunder, han ringede til os og gav en lille beretning her til eftermiddag! 

Af Uggi Kaldan | Foto Jesper Andersson Photograhy

Det var en vild dag i dag – fuck vi gav den smadder! 

– Det så måske meget loose ud da vi var live der i går, men jeg havde allerede haft lidt tynd mave det meste af dagen, ca. hver anden time, hvilket tiltog lidt i løbet af dagen, det var ikke helt tilfredsstillende, og jeg var faktisk lidt nervøs for om kræfterne skulle forsvinde pga. af det. Klokken 04 besluttede jeg så at tage en antibiotikapille, selvom jeg er lidt imod det, fordi det godt kan fucke systemet lidt op senere, men der var ikke noget at gøre.

Det virkede dog ikke helt så hurtigt som jeg havde ønsket, så jeg gik også all in på indtag af Imodium, det er noget med man må æde 16 gram i døgnet, det fik jeg vist konsumeret på 6 timer, men så blev der også sat en effektiv prop i!

Jeg valgte ikke at sige noget til Benjamin, ikke for at være fesen, men jeg har faktisk lidt en tendens til at blive lidt pyller hvis folk har ondt af mig, så jeg havde ikke brug for at han skulle slappe af eller noget, fordi han tænkte jeg var syg, han skulle bare give den gas, og så måtte jeg jo pive, hvis jeg ikke kunne følge med! 

Havde heldigvis appettit, og det er altid et godt tegn

– Havde  faktisk appettit om morgenen, og det er altid et godt tegn, så fik spist godt inden vi hoppede på cyklen, mine bekymringer var noget mindre nu, og nu var jeg faktisk klar. 

Min egen avg. watt lå på 300 watt den første 1,5 time, og den første time havde jeg en normalized pwr på 366 watt!

Vi ankom lidt sent til start, og nu var jeg blevet stædig, den skulle bare have noget pulver, så jeg sagde til Benjamin at vi skal sgu lige op foran. Folk var heldigvis søde og lod os komme forbi, de kender os jo efterhånden, og den eneste kommentar vi fik, var faktisk fra et par stykker der sagde… bare kom frem, men lad nu lige være med at fyre den max af, direkte fra start! – og det gjorde vi så ikke.

Vi ruller i hvert fald rimeligt lidt stille de første 2km ud af byen -og jeg tænker – hmmm jeg har sgu egentlig gode ben, så herefter får den bare full gas, Benjamin følte omvendt han havde dårlige ben i starten, men da han så på sin wattmåler der havde han så også kørt omkring 270 watt i snit den første time (han vejer 56 kilo red) – så gav det mere mening han synes det var lidt hårdt! 

Vi henter faktisk Karl Platt og Urs Huber i dag, og det er kæmpe motivation for mig, inden vi tog hjemmefra gad jeg godt snuppe en etape foran dem, det lykkedes i dag! 


Min egen avg. watt lå på 300 watt den første 1,5 time, og den første time havde jeg en normalized pwr på 366 watt!  Min nervøsitet over dårlig mave er helt gjort til skamme, jeg formår at holde et konstant og hårdt pres, ja faktisk hele dagen. Der går ikke længe før vi indhenter de første UCI hold, og vi blæser bare lige forbi! Det er fedt. 

Der er bare super god stemning derude. Der er en masse af de der opkørsler hvor det bare bumler og er løst, og Benjamin er bare god opad. Vi henter endda nogle folk nedad i dag, hvilket er lidt anderledes end de første dage, hvor vi nærmere har tabt lidt nedad.

Vi henter faktisk Karl Platt og Urs Huber i dag, og det er kæmpe motivation for mig, inden vi tog hjemmefra gad jeg godt snuppe en etape foran dem, det lykkedes i dag! De ligger næsten en time foran os i klassementet, men i dag tager vi 10 minutter på dem! 

SMS fra far – i er blevet 15er, og 12 samlet! 

Cape Epic 2018

– Da vi så har 5km hjem, så kører jeg bare all out, de sidste 2 minutter er jeg på 500 watt… Benjamin skreg bag ved… KØR KØR KØR, det er godt, fuck det er godt, og så tog han lige den sidste tørn ind over stregen!

Vi forsøger at give hinanden en krammer og chrasher næsten ind i mål, ovenpå fotografer og mediefolk, det var helt vildt.

Vi er også stadig 100% klar på i morgen, hvor arbejdet skal gøres færdigt. 

Lige da vi er kommet over stregen får jeg en SMS fra min far om at vi er blevet 15er på etapen og er 12er overall!!! Det var jo vores mål at hente 2 pladser – så jeg blev bare så PISSE HAMRENDE glad, og så blev jeg jeg bare helt følelsesladet, det tog faktisk et par timer at komme mig over, så da vi var live lidt senere, der kunne jeg mest bare sidde og kigge ned i jorden, blev også nødt til lige at vente lidt med at skrive hjem. 

Men det er altså ikke fordi jeg er færdig, vi er simpelthen bare mega oppe at køre og mega glade!! Jeg er i den grad ok – jeg har det fremragende, vi har trænet rigtig hårdt, og også haft store forventninger til os selv, så der er lidt forløsning i dag!

Nu må I ikke miste tændingen så tæt på mål, er I klar på sidste etape i morgen?

– Nej nej, vi er også stadig 100% klar på i morgen, hvor arbejdet skal gøres færdigt. Vi skruer ikke ned, vi kører 100% for at holde vores placering, vi har mega svært ved at måle os med de andre hold vi kører imod, da de jo starter 5 minutter før os, så vi ved ikke hvordan vi ligger når vi sidder derude. Vi har derfor ikke rigtigt andre muligheder end bare at give den gas! 

Nu har vi har spist chokolade og pomfritter og drukket kaffe, og maven virker som om den i hvert fald nok skal holde sig i ro til i morgen! 
Vi kører bare fra “the gun” og så til mål. Vi kører 100% på at holde vores placering som nr. 12. Vi har 4 minutter og 20 sekunder op til 11. pladsen, og 7 minutter foran nærmeste konkurrenter. 

Men der er ikke plads til at sove, det er helt klart at ALLE uci hold bag os, rigtig gerne vil op foran, så vi skal bare køre stærkt, én dag mere! 

Vi har måske haft lidt fordel, ved at vi ikke har skulle køre over evne for at følge med nogen, vi har skulle jagte i stedet, men vi har nok brugt flere kræfter alt i alt, end hvis vi var startet med i UCI fronten, men jeg synes fandme vi har kørt godt.

Nu skal vi bare have den fulde oplevelse i målbyen med i morgen, fuld tænding! 

GO BOYS