Trek Cross – J/F Mesterskab – Odder CK

Det tredje sidste crossløb i Jylland for denne sæson nærmer sig med hastige skridt. Der venter en lækkerbisken af et løb for både tilskuere og ryttere på søndag i Odder. Er man ny i sporten er det en glimrende rute og anledning til at smage lidt på sporten. Vejrudsigten siger mudder og 5 grader, og da det er Jysk/Fynske mesterskaber kommer rytterne til at kæmpe om titler på den tilskuervenlige rute. Der er altså masser at se frem til uanset hvad niveau man er på.

Odder Cross i J F mesterskab 2014 © Photo: CK Odder

Odder Cross i J F mesterskab 2014 © Photo: CK Odder

Motionsklassen kører kl. 10 og ruten ligger kun 150 meter fra Odder station. Tager man toget kl 8.50 fra Aarhus H kan man være ved ruten 20 min før start. Ruten er bakket, varieret, formentlig mudret og med offcamber sektioner. Det bliver hyl!

Trek Danmark er sponsor

Trek Danmark har sponsoreret præmier for en sum af 10.000,- så har du de hurtige ben på kunne det også blive en profitabel oplevelse. Husk at man ikke behøver licens i motionsklassen. Man må naturligvis godt kører på MTB i alle klasser (man kan dog ikke blive jysk/fynsk mester). Man skal tilmelde sig som “Dansk rytter uden elitelicens” og jeg hjælper gerne hvis I har problemer. Der er problemer med tilmeldingsystemet for Motionsryttere, så bare mød op på dagen!
Hvis det er for træls kan man møde op på dagen UDEN at betale dobbelt startgebyr i ALLE klasser!
Tilmeld dig her: http://tilmelding.dcu-licens.dk/altså kun for licensryttere i denne omgang!

VI SES – det kan kun blive en fantastisk dag!

003 Odder CK