**Pressemeddelse

Cykelstafetten – Hele Danmarks Cykelfest

– kommer til Kolding … og tager den tidligere Team CSC darling Ivan Basso med

Den 12. august 2017 kommer Danmarks mest unikke motionscykelløb til Kolding, når byen lægger gader og veje til cyklingens svar på løbernes DHL-Stafet – Cykelstafetten.

Cykelstafetten kombinerer den gode cykeloplevelse med socialt samvær, og alle kan være med. Og så kan du møde Team CSC darlingen Ivan Basso (Vinder af Giro d’Italia 2010 ).

Lige dele folkefest og cykelløb

Deltagerne skal dyste i en holdstafet, som vi kender det fra DHL-Stafetten. Derfor indbyder cykelløbet til, at firmaer, kollegaer, naboer eller venner kan stille op og dyste mod hinanden. Og mens holdkammeraten er på cyklen, bliver der rig mulighed for at hygge med andre deltagere og tilskuere i mål-området omkring centrum af Kolding 

For os har det været vigtigt, at det er lige så meget folkefest som cykelløb. Der er plads til alle, og formen med at cykle i stafet giver en helt særlig synergi. For mange motionister er det motiverende at have et mål at træne frem mod. Vi er derfor glade, hvis ’Cykelstafetten i Kolding’ er med til at motivere flere til at bruge cyklen som motionsform, lyder det fra initiativtagerne Ole Reersted Egeblad og Henrik Andersen. 

I juni måned havde Cykelstafetten debut på VM-ruten i Rudersdal og cykelfesten blev så stor en succes, at man hurtigt besluttede sig for, at gøre Cykelstafetten landsdækkende.

  • ”Det er en oplagt mulighed for at kombinere motion og hyggelige timer sammen med kollegaer eller venner. Cykelstafetten og hele formatet, hvor alle kan være med, ligger meget fint i tråd med vores visioner om Kolding som en særdeles cykel-venlig by”, siger borgmester Jørn Pedersen

Også Business Kolding er meget positive over for, at en så stor cykelevent kommer til Kolding.

Tove Lykke Gæmelke fra Business Kolding: 

  • ”Det bliver en folkefest for Kolding som erhvervslivet bakker op omkring. En spektakulær rute igennem hjertet af Kolding vil på sigt kunne tiltrække turister og andre gæster til byen til fordel for alle”

For Ivan Basso bliver det næsten som, at komme ”hjem” igen

Det bliver skønt, at komme tilbage til Danmark som var mit andet hjemland. Jeg har altid sat meget stor pris på danskerne som tog så flot imod mig da jeg kom til Bjarne Riis´s Team CSC. Det var de bedste år i min karriere- ikke mindst i 2005, hvor jeg vandt Tour of Denmark. Jeg ser meget frem til, at kunne møde og cykle med mine danske fans under afslappede former i Kolding”, siger den tidligere Tour de France og Team CSC stjerne Ivan Basso.

Fantastisk rute i hjertet af Kolding

Ruten vil bringe deltagerne igennem hjertet af Kolding. Det bliver en bynær og teknisk udfordrende rute med mange sving, hvor ikke mindst ”opstigningen” af Koldingbjerg bliver en hård nyser. Ruten er ca. 10 km – se vedhæftede kort(der kan forekomme justeringer). 

Sikkerheden er i fokus

Afviklingen af ’Cykelstafetten i Rudersdal’ i Juni 2016 forløb uden uheld og netop sikkerheden ligger arrangørerne stærkt på sinde. 

I 2017 vil vi igen have et samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening, som stiller op med race marshals på motorcykler fra MC Task Force og får det overordnet ansvar for deltagernes sikkerhed. Desuden vil vi have et stort antal uddannede trafik-officials. Det garanterer, at vi kan regulere trafikken og sikre afviklingen så sikkerheden er i top for deltagerne og borgerne oplever et minimum af gener.” fortæller Ole Reersted Egeblad.

Fakta

  • Cykelstafetten Kolding afholdes lørdag d. 12 august 2017
  • Arrangeres i tæt samarbejde med Kolding Bicycle Club og Rigspolitiets Idrætsforening
  • Cykelstafetten afvikles på en bynær ca. 10 km lang rute med Kolding centrum som udgangspunkt – se vedhæftede rutekort(der kan forekomme justeringer)
  • Der køres i hold á 3 personer (M/K/Mix)
  • Løbet varer 4 timer og deltagerne skal minimum køre én omgang hver
  • Aldersgrænse: 16 år
  • Hjemmeside
  • Facebook 
  • Youtube 

Kontakt: 
Ole Egeblad
Tlf. 21 13 00 75 / mail: ole.egeblad@cykelstafetten.com

Henrik Andersen
Tlf. 27 26 87 65 / mail: henrik.andersen@cykelstafetten.com

Borgmester Jørn Pedersen, 
Tlf. 51 48 27 38