Dette indlæg er egentlig ikke ment som én lang svinere til Danmarks Cykle Unions’s dommere, kommissærerne.

Kommissærer som tit bliver og ofte bliver skældt ud og gjort til syndebukke for arrige rytteres irritation, når disse overtræder reglerne.

Jeg vil som den første gerne rose dem for det store frivillige arbejde de ligger i det. Mange af dem bruger en del weekender i løbet af sæsonen, for at hjælpe os ryttere med at få den (til tider) mest korrekte sportslige afgørelse i vores respektive klasser.
Egentlig vil jeg heller ikke tvivle på deres afgørelser, for når en rytter forbryder sig mod DCU’s sportslige regler, så bør der ikke være nogen tvivl om at disse bør straffes. Vel?

Da jeg cyklede som ungdomsrytter og junior, husker jeg tit at folk brokkede sig over de løse og underlige beslutninger som kommissærerne kom frem til. Jeg husker dog ikke konkrete sager.

Men jeg har nu, når denne sæson er overstået, kørt 3 sæsoner som senior, og jeg har allerede en håndfuld konkrete sager, som gør mig forundret over den manglende ensretning og tolkning er reglerne. For det skaber en vild stor forvirring og efterfølgende irritation når 2 ret identiske sager bliver behandlet forskelligt. Det må DCU altså kunne gøre anderledes. Ellers skal der måske kigges efter i det sportslige regler. Er de konkrete nok?

Jeg håber ikke at dette bliver set som en provokation, men mere et oplæg til debat, for vi er en del som er forundret over nogle af beslutningerne!

Den første sag:

Den første sag jeg vil kaste mig over i Holstebro fra 2013 og 2012. At det lige er Holstebro at begge sager stammer fra, er tilfældigt, selvom situationen var den samme.

Kig på dette billede herunder:

Den ene rytter bliver frataget sejren, mens den anden blot får en advarsel.

Anders Peter Ellingsøe, Vejle, fik i 2012 en advarsel for at køre uden hænder, mens Christian Bahr, blev deklasseret for samme hændelse.

Kigger man på resultaterne fra www.dcu-tilmelding.dk ser man at Ellingsøe står som sejrsherre, mens Christian Bahr står som sidste mand i U15-feltet.

DCU’s egne regler siger således:

Så vi kan hurtigt blive enige om at begge ryttere laver samme “forbrydelse”. Men hvorfor får de ikke samme straf?
Jeg prøver ikke at gøre mig til dommer om Christian Bahr skulle have haft sejren, eller om Anders Peter Ellingsøe bør have være deklasseret. Men hvorfor ikke samme konsekvens, uanset hvad den så måtte være.

Ydermere ser vi stort ser at i 90 % af alle løb så hiver vinderen begge hænder over hovedet! Og ja, jeg har da selv gjort det begge gange jeg har vundet!

Den anden sag:
I Aalborg i år var der et rigtigt møgvejr. Der var regn, blæst, og ud over det, så havde de lokale bondemænd kørt litervis af gylle ud, hvilket gjorde løbet til en rigtig ulækker, kold og barsk affære.

Flere kørte af den grund med vindveste, som gik ned over nummeret.
Det skete i alle klasser. Men da A-klassen som sidste klasse havde
målgang, skete der noget som ikke var sket i andre klasser. Ryttere som
kørte med vesten – der så dækkede nummeret – blev deklasseret!

Det
kostede flere ryttere nogle placeringer, hvor den mest kendte historie
nok var historien om Emil Bækhøj der mistede sin podieplads. –
http://feltet.dk/nyheder/riwal_de_gaar_vist_i_smaa_sko/

Andre ryttere røg også ud af præmierækken på den bekostning, da feltet kom ind til massespurt.

DCUs egne regler siger:

 

Vi er enige om at der var sket en forbrydelse. Og om straffen var fair forholder jeg mig stadig ikke til.

Men det der undrer mig er så dette:

Ca. en måned efter at DCU havde deklasseret en stak A-ryttere, vælger de så at give Asbjørn Kragh Andersen en advarsel for hvad der ligner samme forseelse.
I Aalborg modtog ingen af rytterne advarsel, “kun” deklassering. I Hobro modtog Asbjørn Kragh Andersen ingen deklassering, men fik lov til at beholde sin sejr, men omvendt fik han en advarsel.

Her er der jo ingen linie, heller? Jeg er ret sikker på at Emil Bækhøj gerne havde taget advarslen hvis det havde indbragt ham den fortjente 3. plads.

Den tredje sag:
Den tredje sag, har jeg desværre ingen dokumention på, men kun en oplevelse fra en kammerat. Navnet vil jeg ikke ligge ud – men folk der kender mig ved nok hvem jeg snakker om.

Da han kørte Jysk/Fynsk stillede han op på hans TT-cykel, som kommissærerne målte og godkendte.

Da han så skulle køre DM senere, skulle cyklen igen eftermåles. Selvom rytteren ikke havde stillet på cyklens mål, så blev den underkendt, fordi den på extensions var 0,4 mm for lang. En mekaniker fra TreFor-BW tilbød sågar at tage cyklen med ned, og afkorte disse extensions såfremt at rytteren kunne modtage ny starttid. Det fik rytteren ikke lov til – på trods af at der var mange som slet ikke stillede op i det efterfølgende tidsrum. Samme ryttere som DCU nu har pålagt enten at fremvise lægeerklæring eller betale en bøde på 2000 kr.

Hvis rytterens cykel var for lang, så er det fair nok at han bliver nægtet start. Men hvorfor fandt DCU’s kommissærer ikke ud af det til J/F? De bruger vel samme måleudstyr?

For et par år siden styrtede Rasmus Quaade kort efter sin start, men fik omstart deraf. Hvorfor får nogle ryttere lov mens andre mål se bogstaverne “DNS” på resultatlisten?

Så hvad kan der gøres?
Jeg har ikke ideen til at løse problemerne, men omvendt, så bør der være ens dom når vi taler om samme overtrædelse. Det nytter ikke noget at konsekvenserne gradbøjes/ændres/tolkes alt efter hvilke kommissærer der har vagt de pågældende weekender.

Jeg undrer mig faktisk også at der ikke er nogen form for ankeinstans i DCU. Har en kommissær først afsagt “dom” så kan rytteren ikke klage over en afgørelse? I hvert fald ikke har jeg ikke kunne finde nogle steder hvor der klages over afgørelser.

Jeg håber at det her kan skabe lidt debat, så vi alle kan føle at vi konkurrere på lige vilkår!

About The Author

Jeppe Tolbøll
Skribent - Licens

Jeppe Tolbøll, AoCs - Licensredaktør. Jeppe Tolbøll er AltomCykling.dks - "licens mand", han skriver hudløst ærligt om sine oplevelser i dansk licens. Han har en stabil fanskare, læs et par artikler og find ud af hvorfor.

Related Posts