Det var engang sådan at hvis man ikke havde trænet helt vildt, og var blevet sat i alle de andre motionscykelløb, så kunne man smutte til Hobro på 2. pinsedag og komme med feltet rundt uden de store problemer; men der er nogen der har sladret!

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan

Jeg kørte første første gang løbet i 2012, den korte distance på 50km. Den “ægte” distance. Det er i hvert fald den distance der går rundt om Fjorden. Løbets korteste distance på 23km går ned omkring en sø, og den lange rute slår en ordentlig sløjfe væk fra fjorden. Er man til en “autentisk” tur rundt om en fjord, så skal man altså vælge 50km ruten.

I 2012 kom jeg ind med forreste gruppe, og vi kørte vi noget i retning af 35km/t – en rimelig sjov dag hvor der blev kørt meget konservativt i medvinden de første 30 km, og så masser af cykelløb de sidste 30!? Dengang blev jeg i øvrigt også sat, men reddede mig hjem med feltet, fordi de blev nødt til at holde tilbage for et tog.

Spring til 2017, og dansk motionscykling har oplevet en mindre eksplosion i popularitet, og ikke mindst er folk begyndt at træne noget mere seriøst i motionsrækkerne. De dage hvor man kom hjem med 35km/t i frontgruppen er “long gone”, sådan er det også i Hobro. Der bliver kørt stærkt i front.

Hobro er et klassisk motionscykelløb

Der er ingen tidstagning i Hobro, og løbet er afholdt af en motionscykelklub, der altså får lidt ud af overskuddet som løbet genererer. Derfor synes priserne absolut rimelige, særligt taget i betragtning af at der er gratis frugt, nødder og energidrik i startzonen, ligesom der var kaffe og rundstykker til de startende. 150 kroner for den lange, 100 kroner for 50km turen og 25 kroner for den korte. 

Der var også en rigtig flot portion lodtrækningspræmier fra de lokale sponsorer. Der var ikke noget podie, men der var dog en målportal. Men eftersom der ikke var nogen tidstagning, aner ikke jeg ikke hvem der kom først. Tjek lige et præmiebord, det er da lækkert. Desværre vandt jeg ikke noget på dagen, men der er en god portion ryttere der er gået glade hjem.

Motionsløb med fart på – og dog!

Jeg havde meldt mig til længste distance på 110km – uden rigtigt at være i form til den distance. Eller, hvad skal det nu egentlig betyde i motionsløbssammenhæng? Kan du ikke gennemføre 110km Uggi, du har sgu da lige kørt 645km i træk til Race Around Denmark.

Ja det er jo rigtig nok, jeg har ingen problemer med at cykle 110km, og jeg kom faktisk også igennem med +36km/t, så helt langsomt gik det jo heller ikke, selv jeg måtte se det forreste felt sejle væk efter godt 50km. Jeg brugte helt sikkert for mange kræfter på at sidde og spille fandango blandt de 20 forreste til at begynde med.

Omvendt er jeg simpelthen for utålmodig til at sidde på hjul en hel dag, bare for at snige mig hjem med feltet til sidst. Med min kørestil skal jeg enten træne mere, eller køre kortere distance, hvis ambitionen er at være med i front, men det er det faktisk ikke rigtigt.

Jeg synes det er sjovt at være med til at køre lidt ræs, også selvom benene på et tidspunkt ikke kan være med længere, og når jeg nu ikke har nogen problemer med at køre 110km, så er det her jeg stiller op. Jeg kan faktisk også godt li at være ude på cyklen lidt længere tid end den 1,5 times tid 50kms ruten er overstået på, når jeg nu endelig er kommet afsted.

Det er derfor motionsløb ikke kan sammenlignes med licens.

De sidste par uger har man igen og igen på div. sociale medier kunne læse at folk der vil køre ræs til motionscykelløb,bare kan stille op i licens. Men det er altså en sandhed med modifikationer. Der er en markant forskel på de to typer løb, og på deltagerne!

For det første ville afviklingen af D gå i koma hvis der pludselig dukkede 1000 motionister op til start. Man ville nok finde en løsning, men det ville jo pludselig tage en hel dag at afvikle rækken. Man kan jo ikke sende et felt på 1000 mand afsted på en 20km rundstrækning.

I licens kører mange også hjem hvis de er blevet sat, men det gør de fleste motionister jo ikke, man fortsætter turen rundt. Det handler det jo også om for mange. En god motionstur, blandet med lidt konkurence – for sjov! Er man blevet sat,kører man da bare lidt ræs med dem man er endt sammen med. Licens er altså markant anderledes på den front.

En sidste ikke uvæsentlig detalje. Jeg snakkede med flere deltagere der selvom de kørte lidt “race” ikke forventede at køre mere end 2 – 3 motionscykelløb i år. Det bliver nogle dyre licensløb, hvis man skal melde sig i klub, købe tøj, og køre langt rundt i landet, blot for at deltage i 2 – 3 løb.

Med andre ord – det er altså lidt mere kompliceret, end forestillingen om at motionister der ønsker konkurrence, “bare” kan stille op i licens.

Tom Kristensen og den gruppe jeg endte i, kørte også lidt ræs

Jeg var ikke den første der blev smidt af i det rimeligt heftige tempo der blev sat fra start af løbet, Tom Kristensen var også røget af, og ham endte jeg så i gruppe med. Beklager jeg ikke fik skudt et bedre billede mester, men jeg var sgu lidt presset, da vi sad derude!

Tom og en hurtig herre fra Aalborg Cykle-Ring fik sorteret mig fra på den første bakke vi ramte på vej hjem langs fjorden, med ca.20 km til mål. Inden da havde vi haft nogle sjove dueller med først lidt samarbejde, og så lidt ryk, frem og tilbage. Lige som et motionsløb skal være, med lidt race i alle grupper.

Jeg ved ikke hvordan ham her var endt med at ryge af frontgruppen, når han sad forrest i vores lille 4 mandsgruppe, gjorde det altså nas i stængerne.

De hurtigste kom i mål med lige under 39 i snit på en hurtig rute, og jeg rullede ind med 36,2, gætter på en placering som nummer 40 – 50 stykker, men mere vigtigt, jeg havde en super sjov tur. Det var lidt æv jeg ikke lige kunne komme med ind sammen med “min” 4 mandsgruppe, men det gad benene altså ikke.

Et godt organiseret motionscykelløb

Hvis vi lige skal runde det organiseringen af løbet, så var skiltene udmærkede i Hobro, der var et par steder de ikke var placeret helt hensigtsmæssigt. 2 skilte stod skjult bag vejskilte, og et par stykker var placeret lidt ulogisk i forhold til hvor man som ryttere kiggede her – men det er detaljer, det fungerede.

Ved de store hovedveje var der placeret flagposter, andre steder hvor man krydsede større veje var der ikke. Her bremsede vi naturligvis ned, og så efter om der kom biler. Jeg synes deltagerne kørte fornuftigt, og det hjælper også at trafikken var meget begrænset på ruten, måske pga. pinsen?

Overordnet set var 100km ruten god, den var godt afmærket og der var flagvagter på flere udsatte steder, 100% godkendt.

Der er ingen tidstagning, hvilket jeg savner lidt når man kommer i mål, bare for at se hvor hurtigt vennerne har kørt. I fronten gjorde den manglende tidstagning ingen forskel, her blev stadig kørt motionscykelløb, der blev rykket, der blev lukket huller og rykket igen – og langsomt blev der sorteret fra i front. Det ændrer manglende tidstagning altså ikke på.

Pølser og hygge i mål

OK – jeg må indrømme at jeg aldrig bliver stor fan af røde kogte pølser, æstetisk synes jeg de er flotte, men lunkent, svampet kød, i sej pels bliver bare aldrig min kop te. En kold øl efter et motionscykelløb har jeg dog ikke noget imod.

Når det så i øvrigt er med i prisen, inklusive morgenmad og fin simpel forplejning ude på ruten, så skal man ikke klage – og jeg spiste også begge pølser med fornøjelse. Man bliver jo lidt sulten efter en god dag på cyklen.

Et godt organiseret motionscykelløb

Tak for i år Hobro, det er et glimrende cykelløb I organiserer, desværre er det ikke så hemmeligt længere, jeg synes i hvert fald der var en god portion hurtige drenge og piger der havde fundet vej til start, men det betyder jo bare I gør det godt.

Der går forhåbentlig ikke 6 år inden AoC igen kommer forbi, ruten er god og sjov, og man får også set noget smuk natur på vejen. AoC anbefaler på det varmeste Fjorden Rundt… men sig det ikke til dine venner :)

Fjorden Rundt Hobro 2018