DGI Gran Fondo afholdtes for første gang, med start og mål ved hotel Comwell Kellers Park i Vejle

AltomCykling.dk var naturligvis til start, og ja, det er sidst på sæsonen, men det gik sgu ret godt!

Team AoC stillede op til DGI Gran Fondo med 7 ryttere i alt. Dermed var holdet talstærkt i sit fremmøde og en god base var lagt for en potentiel fin dag i Vejle, brejning og omegn. For undertegnede var dette sene løb årets blot andet og dermed var det fra starten klart at der ikke var tale om decideret løbsform, men blot en god grundform.

Af: Torsten Christensen

Hvis der nu bare havde været et podie til 40 kilometers ruten…

For Team AoCs rytter Pernille Hornum, AKA cykelpræsten var inde i overlegen stil som første rytter på kvindernes 40 km rute! Stort tillykke til Pernille, der kørte ruten i ensom majestæt og kom i mål med 15 minutter ned til nummer to, og endda havde overskud til at stoppe undervejs et par gange og give sjælesorg til ryttere der af den ene eller anden årsag havde måttet stå af, det er da overskud!

Pernille Hornum først over stregen på 40 © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Selve arrangementet:

DGI Gran Fondo køres i hhv 40, 80 og 120 km udgaver med start på Hotel Comwell Kellers Park nær Vejle, så der er rig mulighed for at finde en passende rute uanset, hvordan det forholder sig med formkurven. Fælles for de tre ruter er, at de køres på samme 40 km rundstrækning, hvor Munkebjerg bakken indgår som et centralt og for mange afgørende moment i løbet. Derudover byder ruten på ca 400 højdemeter pr omgang, så det går op og ned!

Faciliteter:
De generelle løbsfaciliteter var rigtig gode. Alle fik chip og blev registreret med tid der omgående var tilgængelig online efter man nåede i mål. Min familie kendte min placering før jeg selv gjorde det. Der var fint sørget for mad og drikke og et enkelt depot undervejs. For 120 km rutens vedkommende havde det dog været dejligt med mulighed for at der blev langet vand/bananer mm. ud til rytterne, fremfor at man selv måtte stoppe op og tage hvad man behøvede. Jeg ved at mange andre sikkert ikke havde det problem, men for den som kører uden tilstrækkeligt med racefood havde dette været en livredder. Nuvel, dette er i sidste ende den enkelte rytters eget ansvar. Forplejningen var fin og ligeledes var alle hjælpere enormt sympatiske og søde.

Torsten Christensen fra Team AltomCykling.dk © Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Jeg kunne sidde med… indtil jeg ikke kunne sidde med mere… av ben!

Løbet startede ud i højt tempo. Jeg lå med i forreste gruppe de første ca 70 km indtil 2. passage af Munkebjerg bakken…Krampe! Det var slemt og kom og gik resten af løbet, hvilket jeg også hørte flere andre døjede med på ruten. Det kan anbefales at vælge en Compact gearing (50/34 klinger foran), hvis man synes godt om at overleve Munkebjerg bakken med selvrespekten i behold. Dette kan jeg sige da det hurtigt stod klart at 39/28 ikke rakte for mit vedkommende. OK, så har jeg lært det ;-)

Generelt var det fedt at sidde med foran så længe det varede. Dygtige ryttere fra Team Nutrixxion-Feltet.dk, Team Frederikshøj og Team Ridley-Briancion animerede sammen med andre løbet og Thomas Bundgaard fra Team Frederikshøj gjorde det onde ved feltet, da han satte sig frem og leverede ca. 5 min fuld gas. Det blev gjort fordi feltet på dette tidspunkt var meget stort og dette, i hans øjne udgjorde en sikkerhedsrisiko, hvilket var en såre fornuftig og rigtig beslutning. Det gjorde ondt at ligge bagved mens det stod på og selvom jeg holdte hjul på Morten Lambert som lå lige bagved Thomas, så rakte dette kun til Munkebjerg bakken, hvor jeg blev sat af.

Derefter var det bare om at samle stumperne op sammen med dem der var tilbage, af den reducerede frontgruppe og se, hvad det kunne blive til. Jeg kørte videre med 2 team Ridley-Briancon ryttere plus en herre mere, hvis navn jeg ikke husker. Efter passage nr. 2 af målstregen var min krop tømt og jeg måtte stoppe for forplejning, da jeg ikke havde mere at spise. Det hul der opstod kunne jeg ikke lukke på egen hånd i strid modvind og efter ca 10 km med en puls på ca 180-85 var jeg ved at kaste op. Jeg gave op og kunne se at Morten Brammer fra Ridley-Briancon lod sig falde tilbage og sammen med ham fortsatte jeg. Efter et stykke tid blev vi hentet af hovedfeltet og da var jeg så smadret at jeg lod dem køre forbi efter et stykke tid. Samlet blev det til en 22. Plads, hvilket er OK efter en sæson med blot 1 cykelløb.

Vejret var utrolig godt og det var korte ærmer og ben, hvilket er en stor fornøjelse på dette tidspunkt af året. Til tider var der kraftig sidevind, hvilket skabte vifter i feltet og det kostede en del energi, da jeg ikke er så trænet i den slags endnu.

HyggeEfterLoebet

Konklusion, god varieret rute, fin skiltning, der manglede lidt hygge i målområdet.

Alt i alt var det et rigtig sjovt og velorganiseret løb, hvor sikkerheden var fin og forholdende gode. Der er jo aldrig nok flagvagter, men DGI Gran Fondo var nu rigtigt godt med, og de mange steder hvor ruten var ensrettet var også en fornøjelse. Inden nedkørslen af “golfbakken” kunne der godt have været skilte med “farlig nedkørsel”, så det håber vi på næste år! Havde jeg ikke siddet med tungen ude af halsen og været helt smadret, og taget den mere med ro, så havde jeg også haft tid til at nyde det smukke landskab, for der er virkelig flot i det område! Den er virkelig egnet til både hygge og ræs.

Depotet var ok, men man savnede måske lidt større udvalg, og evt. en gratis bolle / sodavand efter løbet. Når det nu er en rundstrækning og der dermed kun er ét depot, så kunne man måske godt have været lidt mere opfindsom med udvalget i det ene depot der var. Det var også lidt et problem at folk der f.eks. havde kørt 40 og 80 kilometer, stod af, og så stod og hang i depotet, og dermed blokerede for ryttere der kom forbi og skulle køre 120 (det skete for mig) – der burde nok være et depot til de aktive, og så et depot til dem der er færdige, i 2015.

Der kunne også være lidt mere hygge når man kom mi mål, Squadra Molteni der ses på billedet herover,  er en gruppe gutter der kører vintage stilen med stål og det hele, de havde selv taget noget hygge med som det ses, vi håber arrangøren bliver lidt inspireret af det billede, så der er lidt af det, til alle deltagere næste år. Til en pris på 350 kroner for 120 kilometer, burde det ikke sprænge budgettet.

Alt i alt, et super arrangement, naturligvis med plads til forbedring, men det var et flot cykelløb, når man tager i betragtning at det var første gang! Vi ses helt sikkert næste år.

Resultater kan se her: DGI Gran Fondo Munkebjerg – Resultater

Team AltomCykling.dk kørte følgende placeringer: 

40 km Dame: 
1. plads Pernille Hornum: 1.49.08120 km.

120 km Herre: 
22. Torsten Christensen: 3.33.34
48: Henrik V. Nielsen 3:52.53
63. René Steffensen: 4.11.23
65. Jesper Bjerring Johansen: 4.16.00
66. Jesper Larsen: 4.16.07

DNF: Thomas Mikkelsen
DNF: Filip Steffensen
DNF: Jeppe Udby