DM i Cross er netop overstået og vi havde desværre ikke mulighed for at tage ned og kigge på, så vi har måttet følge med på nettet ligesom alle jer andre. Det kom nok ikke som en stor overraskelse at supertalentet Simon Andreassen vandt i eliteklassen, til gengæld var det noget af en overraskelse at Caroline Bohé fik en sejr i Dame A over Malene Degn. Vi har taget en hurtig snak med én af dagens store overrraskelser. 

Af: Uggi Kaldan

Hvilke forventninger havde du til løbet?
Jeg mødte op til løbet uden alt for store foventninger, men jeg havde dog en forhåbning om en top 3 placering

Hvordan lykkedes det dig at slå en super stærk Malene Degn?
Løbet startede og jeg kom godt fra start og lå næsten hele løbet i 2. position efter Malene. Malene er rigtig stærk på det tekniske, og hun pressede mig hårdt undervejs. Jeg vidste bare at jeg skulle med hende hjem, da jeg plejer at være stærk i spurten. Det lykkedes at sidde på, og fik timet min spurt perfekt, så jeg kom først over stregen med Malene lige efter. Det var super fedt løb, og mega fedt at Malene og jeg kan ligge og presse hinanden!

Da vi fotograferede dig til Talentkalender 2016 var du ikke sikker på at du overhovedet ville stille op… men jeg sagde til dig… “det skal du fandme” – så jeg synes jeg har omkring 1%s andel i din sejr i dag :)
Ha ha ja det er rigtigt – ej du har mere end én procent, det var faktisk motiverende du sagde det, så jeg synes du har en større andel, måske 2%“…

Ha ha klasse, vi tager de små skulderklap vi kan få her på bloggen :)

Kæmpe tillykke til Caroline og alle de andre der blev danmarksmestre i dag!

Resultater:

Top 3

A
1. Simon Andreassen Specialzed racing
2. Kenneth Hansen Haderslev Starup cykelklub
3. Klaus Nielsen Team Giant Scatto

B
1. Johnni Nielsen Hareskov Cykelklub
2. Jesper Olson Viborg Cycling
3. Lars Jensen Holdbæk Cykelsport

D40
1. Mette Andersen Sorø Bicycle Club
2. Helle Jacobsen Holstebro Cycleclub af 1960
3. Anette Berg Sorø Bicycle Club

DA
1. Caroline Bohé Holte MTB Klub
2. Malene Degn Holte MTB Klub
3. Margriet Kloppenburg inthemud.cx

DB
1. Helle Hygum Holstebro Cycleclub af 1960
2. Kristine Bihrmann Arbejdernes Bicykle Club

H40
1. Thomas Nørup Team Novo Nordisk
2. Allan Carlsen Sorø Bicycle Club
3. Henrik Andersen Holte MTB Klub

Opdateres…