Jørgen Leth har ikke levet forgæves

Tak fordi du elsker cykelløb hr. Leth! Kan man starte en anmeldelse af et løb med at hylde hr. Leth? Det synes vi.  Han elsker cykling og cykelløb (på godt og på ondt), er kompromisløs i sine malende beskrivelser, og de fleste danskerne kan vel ikke rigtigt forestille sig Touren uden Jørgen Leth. Den virkede i hvert fald lidt trist de år han var væk. Jørgen Leth har også inspireret en bog, som jeg netop har modtaget med posten – “På Mestrenes Asfalt” af Niels Christian Jung og Reimer Bo Christensen. Har kun læst prologen, og særligt et afsnit kaldet “Asfaltens Erotik” smilede jeg meget af.  Uden Leth havde det afsnit virket lettere vanvittigt!

De danske klassikere

Jørgen Leth har også lavet en film, der har været med til give danske cyklister et særligt forhold til Forårsklassikerne – “En forårsdag i Helvede”. Den handler selvfølgelig om forårsklassikeren Paris-Roubaix, løbet hvor profferne skal over nogle af Europas mest sløsede udførte brostensveje. Det løb har adskillige danskere selvfølgelig kastet deres kærlighed på, og derfor er det kun naturligt, at der i Danmark findes et par “kopier”. I sidste uge var der “En forårsdag i Thy“, og på Sjælland var der “En Forårsdag i Hell-singør” (Det skal anmeldes næste år!), lørdag var der “GP Herning” (skal også cykles næste år), og I går var der så “En forårsdag i Gudenådalen“.

Tæt på “virkeligheden” i Gudenådalen, men starten levede ikke helt op til resten af ruten.

En forårsdag i Gudenådalen er et forholdsvist ungt løb, men organisationen bag er på plads. Der var god plads til feltet i starten af løbet, frivillige og politi! på plads, i de farligste sving med dårligt udsyn, og god afmærkning så man kunne se ruten, dog kunne skiltene godt være lidt større – på afstand var det svært at se hvilken vej pilene pegede. Ruten var til gengæld meget lovende, i starten.

Der er ikke mange brostenspavéer nær Ulstrup i Jylland, hvor “En forårsdag i Gudenådalen” har start, men der er bakker og den længste og stejleste, Daugbjergvej, kører man ind på 100 meter efter start BUM! Herefter videre ad en smal cykelsti for at nå HELT op på toppen af bakken og her havde løbet faktisk lidt “feel” a la Forårsklassikeren Vlaanderen Rundt – der med sine stejle stigninger på små brostensbelagte veje, sorterer hårdt ud i rytterne, og efterlader stærke ben fanget bag langsomme ryttere der spærrer vejen op. Sjovt og hårdt!

Desværre levede resten af ruten ikke helt op til den underholdende start. Lidt for mange lange lige stykker, hvor tonserne kunne give fuld gas, gjorde at man lidt følte runden som et transportstykke frem til bakken. Det vil ikke skade med et par ekstra sving på ruten i 2014! Til gengæld gør placeringen langt fra større byer at der er minimal trafik, og ingen lyskryds eller andet der kan få det værste frem i selv fornuftige motionister (f.eks. at køre over for rødt, selvom vi ikke må). Det er et stort plus!

Hvem behøver chip, når stopuret er opfundet og de frivillige formår at bruge det fornuftigt?

En forårsdag i Gudenådalen er et ungt cykelløb, og som de fleste nystartede cykelløb har de ikke elektronisk tidstagning endnu, da den slags koster. Så der blev taget tid på god gammeldags manér, med stopur og sans for at spotte startnumre på stregen (med kamera til hjælp, sejt!). Arrangører af nye motionscykelløb, der ikke har penge til elektronisk tidstagning, kan passende tage turen til Ulstrup i 2014, hvis de skal lure hvordan den kage skal skæres. Det var der styr på!

Overmod betaler sig ALDRIG i cykelløb!

Da starten gik direkte ind på stigningen kunne man regne ud at der ville blive givet gas opad i et forsøg på at splitte feltet ad i atomer – sådan køres motionscykelløb, max gas, så må det briste eller bære. Det lykkedes selvfølgelig, jeg startede midt i feltet, men var blandt de 20 første over toppen (Der var ca.150 ryttere til start på den lange rute) – så kom igen med den forreste gruppe, måtte dog IGEN sande at jeg kører meget bedre opad end jeg gør på de lange lige stykker. Det skal der simpelthen arbejdes på. Blev sat på første omgang og endte i gruppe 2 efter hovedfeltet. Her sad jeg trygt og godt hele 2. omgang, og følte egentlig at jeg havde rigtig gode ben, så gode (tænkte jeg) at jeg måske kunne hente hovedfeltet igen….

Det kaldes OVERMOD!!! – på bakken havde et par tilskuere sagt vi “kun” var 2 minutter efter hovedfeltet,  jeg havde tur i mine sving på dagen, så da vi ramte et stykke med medvind satte jeg mig ned i bøjlerne og så ellers bare gas ud over stepperne, med lidt god vilje fik jeg vel sat min gruppe med 45 sekunder… de forreste så jeg aldrig, til gengæld blev jeg hentet af min egen gruppe igen, og sat! Skønne spildte kræfter, heldigvis blev jeg sat med en anden gut som måske også havde kørt lige på grænsen, vi udvekslede et par ord ind over målstregen og fik aftalt at vi skulle holde kæden stram på sidste omgang. Kørte rulleskift hele turen hjem, med skiftende føringer på ca.3-5 minutter – og nåede i mål som nummer 34, 4 minutter efter gruppen vi blev smidt fra (hæderligt) – men 15 minutter langsommere end vinderen på dagen, havde håbet på top 30, men så skal der nok køres lidt mere disciplineret.

Anyway – jeg var træt da jeg nåede i mål, og synes jeg havde givet mig fuldt ud, og sådan skal det være når man har kørt løb. I sidste uge blev jeg nummer 84 i Thy, i går nummer 34 i Ulstrup, det er da forbedring!

Se redaktørens løb her : STRAVA

En forårsdag i Gudenådalen får 3 C´er – et godt cykelløb, men ruten kan optimeres lidt.

AltoCykling giver 3 Cer

På søndag står den på Bakkeløbet med start i Hørning ved Aarhus, 117 kilometer, 1250 højdemeter… og i front til at sætte tempo, Team Boardman Briancon, vi må se hvor længe vi kan hænge på!