Jeg vandt fanme en gang 2 måneders cykelcoaching i en konkurrence på Instaen.  Coach ved ikke, at jeg skriver, men jeg tænkte, at dette var en god mulighed for uinviede (mig selv incl) at finde ud af, hvad kan sådan en gang struktureret træning gøre ved en gennemsnitlig motionist.  Over de næste to måneder, vil jeg beskrive oplevelserne og ikke mindst udbyttet af præmien. 

Af: Mand. 40 år. 189cm/105kg

VOMITUS – MAXIMUS – TESTEN

Sådan sluttede sidste måneds opstart på en MAMILS bekendelser aka –hvad sker der, når en normal motionist møder struktureret træning.  Artiklen har kastet lidt reaktioner af sig, bla om man kan træne struktureret uden wattmåler. Og jo. Du kan godt træne struktureret uden wattmåler bestemt. Men efter min opfattelse, nu hvor jeg har prøvet begge dele, så svarer det at træne uden wattmåler på sin cykel til, at gå ned i styrkecenteret, træne med håndvægte for at blive stærkere, uden at skele til hvad håndvægten vejer, men i stedet for kun se på, hvilken effekt løftene har på din puls.

Det giver simpelthen ingen mening. Der har også været foreslået et cykelløb ml undertegnede og en der cyklede efter puls metoden. Igen her er vi i kategorien over ting der ikke giver mening. For lige meget hvor meget man end træner Stig Rossen, Jan Mølby, Rasmus Bjerg (indsæt selv en person fra Kolding (pånær Asgren for helvede!), så vil de altid tabe- altså de fede-, hvis de skulle dyste mod eks Eskild Ebbesen i roning, i cykling, i 5km løb eller hvilken som helst anden aerob sport. Vi taler om MAMIL i stramt stramt lycra!

Nå, men på baggrund af min ”Vomitus Maximus” test har coach lavet et struktureret træningsforløb. Coach bruger Trainingpeaks, som er et stykke software, der kræver et abonnement. Abonnementet koster ca 10 dollar dollars om måneden, men for den pris kan du så sidde og hive dig i banditten, mens du nørder dine tal som TSS (training stress score), Fitness, Fatigue, Form etc. Og du kan gøre det, så længe du vil og så tit du vil. Jeg må indrømme, at det er narcissisternes festplads dette Trainingpeaks, da der i den grad er dyrkelse af egoet, og selvom vi som bekendt har fået øjne i hovedet der beskuer verden – altså har udsyn – så appellerer dette softvare univers til navle beskuenhed. Men hey. Hvem prøver jeg at narre her. Ret beset er cyklingen en egoist sport. Mega egoist sport. Og en personlig træner er fanme også ego. Ego med ego. Go!

Sweet spot – det burde fandme hedde Sour spot!!

Til at arbejde sammen med TrainingPeaks har jeg en Garmin 520. Og nu bliver det er fandeme smart det her altså. Når jeg vælger Calender Training, så finder 520eren dagens træning – ved hjælp af magi og Coach input – og så skal jeg bare holde mig ”inde for de grønne værdier”. No brains – lots of gains. Det tiltaler mig i den grad, at jeg kan slå min hjerne fra, og så bare holde mig indenfor værdierne. Altså sådan på papiret i hvert fald.

Uge 1.
Sweetspot my ass.
Coach har lavet noget sweetspot træning til mig. Og præcis på samme måde som at ”få penge tilbage i skat” er en forkert udlægning af  rent faktisk at ”have betalt for meget i skat”, så er Sweetspot træning en forkert udlægning af, hvad det dækker over. I virkeligheden burde det hede Sour Ass træning, det skal ikke hedde noget med ”Sweet”. For ærligt talt, så føles det som alt andet end sweet! Sweetspot my ass. Nå, men kort fortalt går sweetspot træning ud på, at man kører lige under ens maksimum i en given periode. Og det føles sindssygt hårdt. Sindssygt. Særligt når jeg ikke har været vant til at skubbe min egen grænse i så høj grad tidligere.  Det er både hårdt mentalt, men jeg kan også mærke det i ballemusklerne især. Den der følelse du ved, når man har været ude at bowle med vennerne, og det så er blevet dagen efter. Minus hovedpinen, men med ondt i den ene ballemuskel. Det er der vi er, bortset fra at den sidder i begge sider.  Ballemuskelsbowlingsoverbelastning.

Trainingpeaks værdier for ugen:
471 TSS  Fitness: 45  Fatigue: 26 Form: 11

Uge 2.
Ud over sweetspot og anden kreativ udnyttelse af cyklen, så har coach også lagt vægttræning ind. Squats. Leg Press, Leg Curl. Mine muskler er her i uge 2 blevet presset langt ud ved watttræningen, og så skubber vægttræningen lige lidt ekstra på. Lidt ligesom når man tæver en der allerede ligger ned. Mine hårdt pressede ballemuskler er ud over kanten på, hvad der føles behageligt. På smertetærkskelsskalaen vil et konservativt estimat være, at vi ligger i zonen mellem sædefødsel og naturaliebetaling af narkogæld i Carandirufængslet i Brazilien. Fy for en skefuld. Men hey – som de siger: When life gives you lemons… Omfavn det.

Trainingpeaks værdier for ugen:
478 TSS  Fitness: 48  (+3) Fatigue: 62 (+36) Form:  (-31)

when life gives you lemons…

Vægttræningen fortsætter. Watttræningen fortsætter. Jeg har ømme muskler.

Uge 3.
Således en Haikubeskrivelse af ugen. Jeg er fucking træt. Et af lyspunkterne er, at trods den noget grå framing, er min pendling (2x32km) til og fra arbejde. Transporten har tidligere været en vild omgang. Nu er den disciplineret. Døsigplineret faktisk. Men wattmåleren har givet mig en god grund til at skrue ned for tempoet på cyklen. Tidligere har jeg kørt ”leverpostejstræning”. Det siger coach i hvert fald.  ”Du har kørt leverpostejstræning” sir han. Og ikke at der er noget galt med leverpostej –for det er der ikke-, men den der grå substans er altså hverken fugl eller fisk. Den er ikke fokuseret. Den er ikke koncentreret. Den mangler visdom!

Tanken er: Hvis du spurter hele tiden, så spurter du aldrig rigtigt. Og tanken bagved er her, at kvaliteten af hårde intervaller øges ved rent faktisk at kunne holde intervallerne, indtil man så igen slapper af. Leverpostejstræning slider unødigt på restitutionsperioder, hvilket gør at intervallerne så mister kvalitet. Og mine ture til og fra arbejde er langt hen ad vejen restitutions ture nu. Dvs –jeg er så oplagt som muligt, til når jeg rigtigt skal træne! Men det kræver disciplin.

Det kræver accept af, at andre motionister overhaler dig, og det kræver, at du lader være med at jagte stravasegmenter eller gennemsnitshastigheder. Og det er faktisk sværere end det lyder. Faktum. Det sværeste er, når du bliver overhalet af en eller anden Key Account Manager siddende på en alt for dyr cykel, godt marineret i Rapha / Pretty Normal tøj, så er det satme svært at holde køllerne i ro. Fuck dig og dit dyre udstyr din dumme turist – æd synet af min fede røv der forsvinder i horisonten. Det var tidligere mit svar. Det er det ikke mere. I hvert fald ikke mens jeg er i dette træningsregime. Lad dem køre. Det er mit mantra. Til at hjælpe mig der, har jeg fundet et fedt Wattspedometer, som jeg så holder mig naziagtigt til, når jeg ruller transport. Og det virker sku. ”Power Gauge

Uge 4:
Sweetspot træning om tirsdagen. Lidt kriller i halsen. Lidt knas med hovedet. Var det lungerne der hvislede en smule? Havde jeg krammet/hilst på en kineser. Eller en Italiener? Eller bare en eller anden berejst type, der som en anden abe i outbreak, havde båret rundt på mere end en mærkeligt behåret krop og nogle små tome øjne og så altså minder fra den udenlandstur, som de netop havde været på?

UGGI KALDAN FORHELVEDE!!!

Redaktøren –med den mærkeligt behårede krop og de små øjne – har skudda været ude at rejse for nyligt– jøsses mand. Og Uggi har tabt en helveds masse kilo og på den måde åbnet sit immunforsvar op for virus. Er Uggi aben fra Outbreak??? Uanset hvad, så ligger jeg der lige nu. På sofaen du ved. Jeg ser statsministeren aflyse arrangementer med flere end 1000 deltagere, jeg ser FCK aflyse tilskuere til deres kampe, jeg ser flere af de italienske løb er blæst af,  alt imens jeg har 1000 syge høns at plukke med en vis Uggi, hvis det viser sig, at det er AOCs egen redaktør, der har givet mig det her lort.

Er det Corona? Hvor lang tid skal det tage? Og hvordan påvirker det her formen?

Pisos! Jeg er blevet syg.

Del 3 kommer om en måneds tid.