Sicily Cycling Club arrangerede en uge med cykling for 25 medarbejdere fra virksomheden EnergiMidt. Det blev til en fantastisk tur gennem forskellige regioner og afslutning på vulkanen Etna.

SICILIEN – EN CYKEL OPLEVELSE FOR LIVET

Af: Thomas Opstrup // Foto: Thomas Opstrup

Dag 1

Efter ankomst med bus fra lufthavnen, til det smukke landsted i Avola, er det tid til at udpakke cyklerne og får dem fintunet til den første lille eftermiddagstur. Da cykelturen først starter om eftermiddagen, skal Energimidt ud på en lille rulletur på omkring 53 km. Turen slår et smut forbi Noto som er kendt for sine smukke Barok bygninger. Nogle stykke vælger at blive hjemme den første dag, og i stedet nyde den private strand, som er en af Siciliens bedste.

Avola billede 1 artikel EM

Dag 2

Efter en let træning den første dag er det tid til at tage fat på anden dagens 150 km. med 2794 højdemeter. EnergiMidt er delt op i tre hold Guld – Sølv – Bronze. Som hver især kører forskellige distancer efter formåen, så alle kan være med. Turen går op og ned hele dagen igennem storslået natur med kløfter og floder, og billedskønne barok inspirerede byer. Hele området i syd er kendt for sine barokbyer. Dagens højeste punkt ligger i ca. 800 meters højde.

Avola billede dag 2 artikel EM

Dag 3

Bød på 144 km., 2549 højdemeter for Guldholdet – 120 km. for sølvholdet, og 94 km. for bronzeholdet. Dagens etape går gennem bland andet Noto, Modica og Ragusa. Det er nogle af de smukkeste byer på Sicilien. Alle er de på Unesco World Heritage liste. I dag er Etna gået i udbrud, så der er risiko for at finalen på mandag op til krateret, vil blive forkortet – vi må se.

Energimidt billede dag 3 artikel EM

Dag 4

Vi forlod området i syd og cyklede mod nord langs kysten. På vejen slog vi et smut forbi Siracusa. Her er utrolig meget at se, og hele den del af byen som ligger på en ø, som hedder Ortigia emmer af historie. Arkimedes er det kendteste bysbarn her. Efter vi har set torvet – Piazza Duomo – Er det tid til at komme videre mod Catania. Her stopper vi midt i byen til en hurtig frokost. Trafikken er tæt inde i byen, så her kører vi forsigtigt. En utrolig intens by, som aldrig sover. Turen går efter frokost videre mod Acicastello, som er kendt for sin Normanske borg, som ligger uindtagelig på en lavaklippe halvt ude i vandet. Jo vores forfædre har været her før os! Herfra er der circa 40 km. til hotellet i Naxos. De sidste km. gå langs kysten, og vi passerer undervejs Don Tommasos hus fra Godfather filmene. Godt at ankomme til hotellet, og få en forfriskende dukket på den private strand. Aftensmaden smager godt efter 163 km. i sadlen.

Energimidt billede dag 4 artikel EM

Dag 5

131 km., 2425 højdemeter. Fra kysten kører vi ind i landet. Først kommer vi igennem den smukke nationalpark Alcantara, som ligger på kanten mellem nordsiden af Etna og det smukke bjergrige naturområde i nord – Nebrodi. Efter ca. 20 km. passere vi den lille landsby Motta Camastra, som var en af lokationerne i Godfather filmene. Vi kører videre og tager en afstikker op i Nebrodi nationalpark. Her går vejen for alvor op. Heldigvis får vi en lang nedkørsel, det meste af vejen ned mod Randazzo. Her er det tid til at smage en “Paste di Mandorla” som stedet er kendt for. Efter et stop i Randazzos historiske centrum er det videre mod Bronte. Byen er verdensberømt for sine Pistacionødder. Her dyrkes de fineste nødder i verden. Det er noget ganske andet, end de Pistacionødder fra Kina, man oftest finder i danske supermarkeder. Efter Bronte er vi på vej tilbage til hotellet. Hele vejen kører vi langs Etnas nordside. Naturen er helt mageløs i dette område, hvor man finder den ene lille fæstningsby efter den anden, på hver bjergtop. Med halvtrætte ben når vi igen tilbage til hotellet. Det er tid til en lille snack og en dukket i middelhavet. I morgen venter første af 2. etaper til Etna.

Energimidt billede dag 5 artikel EM

Dag 6

Nu skal vi til virkelig at koncentrere os; 132 km. med 4.332 højdemeter! Lige for at gøre det hele værre, så starter vi lige med at køre op til fæstningsbyen Taormina. Helt utrolig smuk by, som også regnes for en af de smukkeste i Italien. Der er ikke tid til at dvæle for meget ved Taormina i dag, for foran os venter to opstigninger til Etna – først fra nord og derefter fra øst. Den første stigning fører os op til Rifugio Citelli i 1750 meters højde. En del af denne stigning blev kørt i Giroen i 2011. Efter nedkørslen går det hurtigt op igen, vi kører fra Zafferana til Rifugio Sapienza. Med sine 7,8% i snit er den regnet for den sværeste opkørsel på Etna. Dertil skal lægges, at vejen nogle steder er ret ujævn, så det føles som om vi bliver suget fast til asfalten. Puha vi ankommer alle til toppen, hvor vi nyder den fantastiske udsigt. Herfra er det nedaf hele vejen til hotellet, og det er godt, for alle har meget trætte ben efter at have cyklet 4.332 højdemeter.

Energimidt billede dag 6 artikel EM

Dag 7

15 km. opkørsel fra Zafferana til Rifugio Sapienza + 25 km. MTB til toppen af Etnas krater i 3500 meters højde. Turen fra hotellet og op til Rifugio Sapienza kender vi fra i går, men benene er trætte, og folk kører konservativt, for vi ved hvad der venter. Ved ankomsten til Rifugio Sapienza står der Mountainbikes klar til os. Vi skifter sko og er klar. Vi har Sicily Cycling clubs guide Giambattista med. Han leder slagets gang op af de meget stejle grusveje der vil fører os til toppen. Efter 5-6 km. er vi ankommet til der hvor Etnas kabelbane kører til. Giambattista tegner og fortæller hele Etnas historie i lava sandet foran kablevogns bygningen. Etna blev skabt for 500.000 år siden, før det var der en stor bugt med hav, der hvor Etna ligger. Vi må videre mod toppen. Det er ekstremt hårdt at køre i Etnas løse sand, og man skal hele tiden sidde ned, hvis man står op så kører baghjulet bare rundt i sandet. Da vi er ca. 500 meter fra toppen bliver vi standset af politiet, som pga. Etna er i udbrud, har sat sikkerhedszonen her. Ingen får lov at komme højere op. Det godt er, for 5 min. efter vi er ankommet udspyder Etna en eksplosiv røgsky lige foran vores øjne – VILDT!! Havde vi været ved krateret nu, var vi alle omkommet! Sikkerhedszonen er en god ting. Indtrykket af at står på Europas højeste aktive vulkan kan lige synke ind, hvorefter vi så småt begynder nedkørslen tilbage til Sapienza. Det er noget af en udfordring. Ikke nok med at den er stejl, men stierne er en kombination af halvstore sten, grus og nogen steder løst sand – vi har en del styrt, men ingen kommer til skade. Tilbage i Sapienza er det tid til en fortjent kold øl og en snack på en udendørs restaurant.

Energimidt billede dag 7 artikel EM

I morgen går turen hjemover mod Danmark. Det har været nogle fuldstændig fantastiske oplevelse her på Sicilien. Fantastisk terræn, skøn mad, og dejligt vejr.

Folkene bag Sicily Cycling Club:

Tommaso Paxia er 38 år gammel Sicilianer. Flere gange Ironman. Er president i en af Catanias større triklubber. Han har en baggrund i Computer Science. Er partner i et Software firma, og bor i Catania sammen med sin kone.

Thomas Opstrup er 43 år gammel, tidligere licensrytter, og har deltaget i cykelløb i over 2 årtier. Han har trænet en lang række cykelryttere, og har undervist 20 år i spinning. Han er uddannet cand. merc. fra Copenhagen Business School og har arbejdet for internationale reklamebureauer gennem 7 år.
Opholder sig på Sicilien halvdelen af året.

Kom til Sicilien og træn med os – se mere på:
www.sicilycyclingclub.com/

eller på Facebook:
Facebook.com/sicilycyclingclub/