Efter 6. og 7. etape på 600km hver, men med meget kort restitution imellem (10 timer) havde vi på forhånd kaldt 8. etape som én hvor favoritterne i front ville begynde at vise tænder, og én der kunne gøre naller. Det viste sig i den grad at holde stik for de danske deltagere. 

Af: Uggi Kaldan | Foto Red Bull Content Pool 

Vi har fanget alle 3 deltagere på telefon og web…

Aske Søby der næsten stod helt af på 7.etape, begav sig ud på 8.etape, hjulpet af den bedste medicin der lovligt kan gives i en situation som hans. Men selv blokader i begge knæ kunne ikke holde smerterne tilbage, og selvom benene og formen føltes ok, så måtte han efter 300km trække bremsen. Han fortæller selv om det her:

 

Vi har kort snakket med ham på webben, og det er ikke 100% afgjort hvad der sker i morgen tidlig, men 1000 kilometer og meget dårlige knæ, det lyder som en umulig mission. Måske sker der mirakler i løbet af natten.

 

“Frisk” Michael Knudsen, mistede energien i natten.

Michael Knudsens sidste update på Facebook er fra umiddelbart inden solen gik ned, og her var humøret stadig højt, Pierre kører stadig vanvittigt hurtigt i front, hvilket er hårdt, tidsgrænsen i løbet gør dog at man bliver nødt til at hænge på så længe så muligt.

 

 

Vi har lige snakket med Michael i telefonen.

Hey Michael – hård nat – røg du af?

– Ja, det er virkelig svært efter midnat, indtil da kører vi ret hurtigt. Det er stadig Pierre der sætter et drabeligt tempo. Men faktisk stopper de 4 forreste og kører mere roligt, da jeg ryger af. De vil alle sammen gerne have jeg fortsætter. Pierre undlader at tage monsterføringer, og Peter yder fantastisk støtte, men ud på morgenen er der ikke noget at gøre, jeg er tømt.

– Jeg er meget i tvivl om jeg fortsætter i morgen. Jeg kom til Rusland for at gennemføre alle etaper, det mål er røget nu, og løbet har udviklet sig anderledes end jeg kunne have forudset hjemmefra.

Du havde en forventning om hvad du gik ind til, hvad har overrasket dig?

– Det der har overrasket mig mest er farten. Det er særligt Bishoff der har sat et hårdt tempo. De forreste kører hurtigere end jeg havde troet. De sidste par år har vinderen kørt 24 km/t, i snit. I år kører de forreste næsten 10km/t hurtigere, indtil videre, uden at tidsgrænsen er blevet justeret.

Det er en meget hæmmende faktor, man vil jo gerne følge med de forreste, men det er ærgeligt der ikke er plads til at slippe, og stadig være med i løbet, jeg synes jo ikke jeg kører langsomt! De forreste kører bare meget stærkt.

I nat manglede jeg 150km, som jeg 100% sikkert kunne have rullet, men det havde været svært at nå i mål indenfor tidsgrænsen, og så ville jeg få en DNF, så er det mest fornuftige jo at stoppe, så man får mere hviletid.

Hvad så nu?

– Jeg ved det faktisk ikke 100% – Jeg var helt slukket i nat, en kombination af psykisk og fysisk pres. Jeg er meget i tvivl om hvad der skal ske i morgen, men der kommer en melding på min Facebook inden længe!

Peter på telefonen: En enorm psykisk udfordring

Vi har også fået en god snak med Peter Sandholt, der for anden gang på få dage,  har oplevet den værste nat på cykel, nogensinde i sit liv. Faktisk fanger vi ham lige da han står og snakker med den russiske sportsminister, men han vil hellere snakke med os.

Hej Peter – fedt du lige har tid til at snakke med os – hvordan gik etapen i nat?

– Det var en rigtig hård nat, det er den hårdeste nat nogensinde, latterligt hård. Jeg er 1mm fra at udgå af løbet. Det var noget af en mental udfordring at nå i mål.

Hvad tærer mest, du lyder modløs? 

– Jeg er overrasket over formatet, jeg ved ikke hvad jeg havde forventet. Noget andet end at kører på dårlig russisk motorvej 90% tiden. Vi kører 3 km. fra startområdet, så tager vi første afkørsel ind på en motorvej – og så kan vi ellers se frem til 800km i rabatten, på en halvdårlig russisk motorvej, krydret med vejarbejde meget af vejen. Det er mentalt sindsygt stressende. Farligt og meningsløst… der er simpelthen ingen glæde – det er kun hårdt.

– Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på familien derhjemme, jeg har børn på 10, 8 og 6 år, de savner mig, og det har været en stor beslutning at vælge at være væk fra dem en hel sommer. Det bliver sværere og sværere at forsvare den beslutning overfor mig selv, særligt fordi løbet både er farligt, latterligt hårdt, og samtidig afsindigt kedeligt. Det er simpelthen en vanvittig svær cocktail at håndtere mentalt. Der er slet ingen glæde.

– Det eneste spændende jeg reelt oplever i nat, er en bil der overhaler mig indenom, med 100km/t, hvilket er voldsomt ubehageligt, men det fik selvfølgelig kvikket mig lidt op.

– Det er slet ikke det jeg havde håbet på – jeg havde jo håbet jeg havde set noget af Rusland på nuværende tidspunkt, men vi ser ingenting. 

Kan du give et kort etape referat?

– Det helt korte er at jeg har kørt 800 kilometer på 32 timer og absolut intet oplevet. Jeg søger efter grunde til at fortsætte, men kan faktisk ikke give dig en god grund lige nu.

– Ej det passer ikke helt. Faktisk var de første 200km af etapen flotte og afvekslende, men så kører vi igen ind på motorvej, og natten falder på. Efter ca.300km må Aske udgå. Han er oppe og snakke med os, og det er selvfølgelig heller ikke noget der hjælper på humøret.

– Ud på morgenen ryger Michael også af. Vi  har sammen forsøgt et godt stykke tid at holde humøret oppe, men en blanding af modløshed, mangel på motivation, kombineret med forskellige smerter gør at han til sidst kaster håndklædet, han er udtømt. Jeg ved faktisk ikke hvor langt vi er nået på det tidspunkt… timerne flyder sammen.

– Vi ligger nu sammen, de sidste 4 i løbet, så rykker Shchebelin første gang og Marcelo ryger af. Shchebelin rykker igen, og så ryger Pierre og jeg. I et stykke tid ligger vi sammen, så rykker Pierre op til Shchebelin, men igen rykker russeren og sætter definitivt Pierre. I mål har han kørt 10 minutter fra ham.

– Jeg sidder alene og er frustreret, træt og ramt af meningsløshed. Marcelo kommer op til mig, og vi følges til mål, hvor jeg lader ham vinde. Jeg føler ingen motivation til at prøve at køre om 3. pladsen. Heller ingen irritation over at han kommer først. En underlig følelse for mig.

Hvad nu?

– Spiser middag nu med Aske og Michael. Det her er vildere end vi nogensinde havde forestillet os, nogen af os. Aske er yderst tvivlsom til morgendagens start, Michael ligeså, og jeg er selv helt i vildrede om hvad jeg skal gøre. Jeg kan faktisk ikke give dig et svar lige nu.

1 led etape inden hviledagen

I morgen går 9.etape går fra Krasnoyarsk til Irkutsk og er 1053km og byder på 9518hm. Det er tvivlsomt hvor mange danskere vi ser til start!

Tidsplanen for den næste etape: 

25. Juli 
Dag 13: Irkutsk (Иркутск) – 1053 km – 9518 hm
Dag 14: HVILEDAG

Stillingen:

1: Alexey Shchebelin – 125:49
2: Pierre Bischoff – 126:10
3: Peter Sandholt – 126:48
4: Marcelo Florentino Soares – 132:40

IKKE GENNEMFØRT ALLE ETAPER
6: Michael Knudsen – 138:26
7: Aske Søby – 141:56
8: Egor Kovalchuk – 158:47
9: Adrian O´Sullivan (UDGÅET)

PIGERNE

1: Shangrila Grube Rendon (UDGÅET)
2: Thursday Gervais Dubina (UDGÅET)

Følg med!

Du kan selv følge på TSEs APP – men bemærk trackerne sidder i følgebilerne, og er afhængige af mobilnet, så derfor er rytternes placering ofte upræcis.

Du kan finde live trackeren ved at downloade APPen – Red Bull – Trans Siberia Extreme til din iPhone eller Android.

Følg også de 2 andre danske rytteres facebooksider!

Peter Sandholt – Ultra Cycling
Aske Søby – Ultra Cycling
Michael Knudsen – Level up Life