Sikke en cliffhanger, ville famlien og ikke mindst mine ben overlevede Soller og Puig Major i forgårs? Kan man hygge i Alcudia selvom vejret ikke viser sig fra sin bedste side? Kan man fejre sin 60 års fødselsdag på cykelferie? 

Af: Uggi Kaldan

Allersidste dag af “Vuelta Mallorca” – cykelferie hvor alle kan være med.

Efter i forgårs at have kørt Soller stigningen som en ganske hyggelig, og derefter Puig Major, som også er fin, trods noget hårdt vejr og en del vilde kastevinde, så stod den i går på hviledag med familien og hygge i Alcudia by. Indtil videre har kombinationen af cykelferie / familieferie fungeret ganske fortrinligt.

Sidste dag, vi tager lige Puig Major én gang til

I dag er så sidste dag, men da vi flyver sent i eftermiddag, så bliver der lige tid til at tage “Puggen” én gang til, samt en anden stigning, det skal nok blive godt, Johannes der fejrede sin 60 års fødseldsdag på Puig Major i forgårs har også besluttet at tage turen én gang til.

Èn af motionscyklingens absolutte forcer må siges at være at så mange aldersklasser kan følges ad, og selvom det naturligvis aldrig er rart at få baghjul som 37 årig af én på 60, så er det positive jo også at man har 23 år til at forbedre sig.

Familiehygge i Alcudia by © Photo: Uggi Kaldan 2015 // AltomCykling.dk

Familiehygge i Alcudia by © Photo: Uggi Kaldan 2015 // AltomCykling.dk

Jeg (redaktøren) er inviteret til Mallorca af Bravo Tours og CyclingPlanet, og du kan læse meget mere om hvordan det har været at have familien med på cykelferie, med en 2 årig og en bedre halvdel der ikke cykler, i et af de kommende numre af magasinet.