To barndomsvenner der går under navnet Larry vs Harry, har skabt den ultimative Long John / Cargo Bike. Det er ikke alle der er bekendt med firmanavnet, men cykelmodellen “bullitt” får nok en klokke til at ringe hos mange. Vi har fået lov at låne et eksemplar med el.

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan

Pick Up København

Vi havde indledende kontakt med Larry vs. Harry i foråret, og efter lidt snak frem og tilbage, blev vi enige om at en sommertest af deres nyeste model, med el-hjælpemotor, var cyklen vi skulle prøve.

Det er ikke meningen vi skal ud og køre ræs på den (der findes faktisk Long John løb!) – men derimod teste cyklen som en vaskeægte familie / pendler-cykel – og f.eks. bruge den som transportmiddel indtil møder i byen, hvor jeg alt for ofte ender med at tage bilen. Det er i hvert fald den udfordring jeg har stillet mig selv. 

eBULLIT E6000 LARRY VS HARRY REVIEW TEST FIRST RIDE 2018Men først skal cyklen ud og køre nogle sommerture med mine børn på ladet. Jeg havde dem begge med, da vi skulle hente cyklen, og det var kærlighed ved første blik. Kan allerede nu regne ud det ikke bliver populært når cyklen skal afleveres tilbage igen. 

Vi blev modtaget af Jim Slade, der underskriver sig med titlen “communications” i vores mailkorrespondence. Fra nu af kalder jeg ham bare “bloody nice Englishman”. I det hele taget var kontoret fyldt med flink og rare mennesker. Måske var det bare sommervejret og den snarlige ferie der havde smittet på stemningen.

eBULLIT E6000 LARRY VS HARRY REVIEW TEST FIRST RIDE 2018
Helt ærligt så virkede det som et rart sted. Sikkert også med sine momenter af kaos og stress, som i enhver anden opstartsvirksomhed, men her virkede det oprigtigt som om der er en god balance mellem flad struktur og hygge, store målsætninger og hårdt arbejde. Faktisk har Larry vs. Harry 10 år på bagen, men de lugter stadig af opstart, på den der succesfulde måde. 

Excentrisk, energisk, hands on 

Cyklen var egentlig klar da vi kom, men da Jim fandt ud af jeg havde tænkt mig at cykle en tur med min ældste datter på ladet, så insisterede han på barnesæde og som minimum sidebøjler. De mener faktisk det der med sikkerhed. Fik også tilbudt sideboards, men valgte bøjler. Skulle have valgt sideboards, men det vender jeg tilbage til. 

eBULLIT E6000 LARRY VS HARRY REVIEW TEST FIRST RIDE 2018Mens Jim var på jagt efter barnesæde og bøjler til cyklen, snusede jeg rundt på kontoret og fik bevæget mig op til “chefen” – eller i hvert fald den danske del af makkerparret bag Bullitt. Det er Harry AKA Mr. Slick. Ude i Østen huserer hans makker Larry. Larry er hjernen og ingeniøren, der holder produktionen i ørene og udtænker produkterne. Harry er ham der får dig til at drømme om at købe dem. Han er også selv en drømmer, det indtryk får man i hvert fald når man ser hans kontor. 

Eller hans dagligstue som han selv kalder det, med whiskey på hylden og et musikanlæg der ser ganske særligt ud. Kontoret er fyldt med dimser og ting der alle ligner de har en unik historie, og man får indtryk af at der findes en helt særlig grund til at de står, præcis hvor de står. Man får lyst til at spørge om hvor det hele stammer fra, historien bag. Jeg vælger at spørge til anlægget, og får straks en invitationen, der inkluderer whiskey og musik.

eBULLIT E6000 LARRY VS HARRY REVIEW TEST FIRST RIDE 2018
Accepterer naturligvis prompte. Vi har aftalt det bliver når jeg afleverer cyklen tilbage, det glæder jeg mig til. Bullitt oser af livsstil og rock n roll, det er ikke underligt ejeren har samme aura. Det er nærmest som at bevæge sig rundt i cyklens arvemasse, når man snuser rundt på Harrys kontor, så whiskey og musik er sansynligvis den bedste research man kan lave, når man skal skrive en anmeldelse af verdens måske bedste Cargo Cykel. Det satser jeg på.  

Back to bike. Det viser sig at kommunikations Jim har et par andre gøremål end at servicere undertegnede, men sæde og bøjler skal jo monteres (jeg kunne nok godt have gjort det selv) – her springer Harry til, og går i gang, så er man heller ikke mere chef. 

Han underholder børnene med sæbebobler og små historier om bolte og cykler, mens han arbejder. Verdensklasse. 2 fans lige der, far er sgu også lidt fan. 

eBULLIT E6000 LARRY VS HARRY REVIEW TEST FIRST RIDE 2018

Jomfrutur & første indtryk

Første tur var planlagt fra kontoret ud til sommerresidensen i Rågeleje (hos pigernes Oldemor). En fin tur på 60 kilometer, som så endte med at blive 75km, fordi jeg ikke havde GPS med og ikke gad hive telefonen op af lommen hele tiden. Men så fik min tålmodige 6 årige da set lidt af Sjælland. 

En Bullitt er en fortrinlig cykel. Jeg har kørt på en gammel Long John købmandscykel engang da jeg var yngre. Det var en vakkelvorn sag, hvor særligt styringen i forhjulet aldrig stoppede med at overraske. En helt utroligt slasket køreoplevelse. 

Sådan er Bullitt ikke. Den styrer naturligvis ikke som en fuldblods landevejsracer, men vandringen fra styr til forhjul taget i betragtning, så er det en utrolig præcis oplevelse. Det giver tillid til at give den gas i svingene, allerede efter få minutter på farten. 

eBULLIT E6000 LARRY VS HARRY REVIEW TEST FIRST RIDE 2018Skivebremser (180mm foran) er også nærmest født til cargobikes. Man kan diskutere om de er nødvendige på en almindelig racercykel (og det gør folk i stor stil) men på en +20kgs Cargo Bike med halvtung chauffør og stor 6 årig på ladet, er der ikke noget at diskutere. 

Bøjlerne der var monteret på cyklen var i øvrigt fine, men min datter var slem til at have lyst til at stikke benene udenfor rammen på turen, særligt når vi svejede i svingene. Det er jo skide farligt når man kører 40 – 50km/t at stikke sine små barneben ud, så jeg skulle have valgt “boards” på siderne af ladet, i stedet for bøjler, sådan bliver man jo klogere når man prøver et nyt produkt. 

En interessant el-oplevelse

Vores eBullitt er monteret med Shimano STePS motor, jeg har ikke læst videre op på den endnu, men motoren taler sammen med de elektroniske XT Di2 gear. Jeg har som sagt ikke læst på lektion endnu, men følelsen er at motoren “gearer ned” når du gearer ned. Således at stor klinge bag på, giver flere omdrejninger i motoren, og altså mere moment. 

Den bedste måde jeg kan beskrive motorgangen på, er at den faktisk lyder lidt som en bil der skifter gear, når der skiftes gear med XT bagskifteren. Man kan tydeligt høre og mærke at motoren i kranken skifter omdrejninger samtidig. Jeg TROR ikke andre elcykler jeg har prøvet har gjort det samme, i hvert fald har det være mindre markant. Det er noget jeg vil bruge lige mere tid på i den endelige anmeldelse. 

Vi endte med 28 i snit over Sjælland, med et par indlagte is og spisepauser. Det skal med når man rejser med en 6 årig. Men som alle der har cyklet har opdaget, også 6 årige, så er det altså sjovere at cykle end at køre i bil. Meget sjovere. 

eBULLIT E6000 LARRY VS HARRY REVIEW TEST FIRST RIDE 2018Bilturen til KBH fra Rågeleje varede 45 minutter og datteren kedede sig bravt. Turen hjem på cykel varede godt 4 timer, og datteren var et stort smil da vi ankom. Faktisk ville hun gerne cykle længere, men nu var far sgu blevet lidt øm i stængerne.

Der er ikke så meget hjælp fra el-moteren, der ikke hjælper når man kører over 25 km/t, til gengæld havde vi så også kun brugt 79% af batteriet da vi ankom (på billedet har hustruen kørt et par småture. Hendes el-forbrug afspejler nok et mere realistisk el-forbrug, med 8% på 8km. Det giver ca.100km rækkevidde på Eco-Mode, på en fuld opladning. 

En mega fed første tur

Plain and simple, det var bare super sjovt at køre en god lang tur på Bullitt. Nu skal cyklen tæves igennem den næste måneds tid, så vi kan lave en anmeldelse. Vil forsøge at bruge den så alsidigt så muligt, og jeg skal nok få godt brug at batteridelen, når cyklen kommer med tilbage til Aarhus´ bakker. 

God sommer derude – nu vil vi ud og køre cargo!