Off-season: Oktober og november
Okay, jeg er blevet fed igen – men dog ikke så meget som på billedet ovenfor.

Men som jeg skrev på min Facebook-væg for en rum tid siden, så lider jeg åbenlyst af Jan Ullrich-syndromet… Jeg spiser simpelthen for usundt. Og det er ikke kun når vi taler off-season. Men i oktober og november tog det af forskellige grunde meget overhånd. Oktober var måneden hvor jeg bare skulle skeje ud; hele sæsonen skulle lige ud af kroppen, ved at æde, drikke, og bare opføre sig som om at man aldrig skulle i form igen. Og det blev bl.a. gjort ved at Nicolai Jørgensen og jeg åd jeg Othello-lagkage på 900 gram…. hver! Samtidig blev der også trukket ret meget alkohol og spist godt til.
Og motivationen til at røre cyklen var helt væk.
Da vi ramte november skulle jeg så i gang med at træne igen. Troede jeg.
Jeg er jo handicap-hjælper ved en ung gut, og han skulle indlægges på Skejby-sygehus, til en operation, hvor han skulle være i 3 uger. Og i stedet for de normale 24-timers vagter, blev vagterne splittet op til 12-timers vagter, så i stedet for arbejde hver 5. dag så blev det arbejde hver 2,5. dag, med skiftende døgn- og aftenvagter.
Der til skulle der smides 1t 45min i transporttid fra Haderslev til Aarhus, hver vej. Og ikke nok ned det så valgte en af vores kollegaer at stoppe i samme periode, hvilket pludselig gjorde at der kom endnu flere vagter oven i. Så på et tidspunkt havde jeg kun 12 timer mellem 2 vagter, hvilket virkelig trak tænder ud. Samtidig er tiden virkelig lang som et sygehus.
Derfor blev november i sindsyg måned, da jeg samtidig havde 2 x DCU-trænerkursus, og 1 x DCU-ambassadørmøde. Så det endte med stort set ingen træning, ud over lidt vægttræning og et par timers hometrainer. Samtidig lagde konen sig syg ned lungebetændelse, så det med madlavningen blev ligesom ret fucked up, da jeg enten var ude af huset fra kl. 06.00-21.30 eller 18.15-09.45. Og det er altså ikke fordi jeg ikke kunne lave mad selv – der var bare nul overskud til det, og rugbrødsmadder er ikke skide spændende efter 3-4 dage i træk.
Derfor blev november måneden med de nemme madløsninger, som desværre inkluderede ret meget junkfood.
Da jeg stillede mig på vægten en af de sidste dage af november, ramte virkeligheden som en hammer! Ubarmhjertig og ond, viste den 107,0 kilo! Altså ca. 7 kilo vægtforøgelse siden 1. oktober! Og samtidig en ond påmindelse om at der nu skal smides godt og vel 10-11 kilo inden sæsonstart til april…
Siden der gik der stædighed i det hele, og jeg har allerede smidt 1,5 til 2 kilo siden (vægten svinger lidt). Jeg har skruet op for træningnen igen.
Pre-season: December
 
Okay, at kalde december for pre-season er nok lige at stramme den lidt. Men et eller andet sted er fokus allerede rettet mod en form for forberedelse til sæson 2014, og derfor en del af den langsigtede pre-season strategi, som jeg har lagt. Træningsplanen er lagt, med start fra 1. december, og den er indtil videre fulgt ganske nøje, men kun 1 dag hvor jeg ikke orkede at træne.
Den grundlæggende plan er lavet, så der køres VO2 maks-intervaller og højintense AT-intervaller tirsdag og torsdag, mens der køres lidt lavere AT-intervaller onsdag. Lørdag og søndag er mest de rolige ture, hvor (hvis lysten er der) så køres der lidt distancetræning. Mandag og fredag er hviledage, hvor der (igen hvis lysten/overskud er tilstede så trænes der styrketræning).
På Facebook, havde jeg en lille debat med nogle af konkurrenterne fra andre klubber, som mente at det var dumt at køre intervaller før januar. Det er jeg grundlæggende uenig i. På DCU-trænerkurserne undervises vi i den viden som DCU’s trænere er oplært i. Samtidig er det en træningsform som de er ved at implimentere på både U-landshold og U23-landshold, på trods af at det er svært, da der stadig sidder mange ældre trænere rundt omkring på junior og A-hold der stadig mener at mange kilometer og kvantitativ træning er bedre en kvalititiv træning (okay, det er måske sat på spidsen, for kvantitativ træning kan være ganske effektiv, indrømmet).
Men for at vende tilbage til udgangspunktet. Jeg kører intervaller fordi jeg ved, af egen erfaring, at de gør mig bedre. Jeg har også personligt set udviklingen fra Nicolai, som i D- klassen fik røvfuld næsten hvergang. Han kørte Junior hvor han blev smidt stort set hver gang, selvom han da trænede lidt intervaller, men uden struktur. Sidste vinter fik han endelig struktur på intervallerne og trænede fra sen-november og frem til sæsonstart med struktur, hvilket gjorde ham til en af de bedste C-ryttere og gik direkte i B og var dominerende. Samtidig nåede han i A og kommer til at køre for et ikke-offentliggjort DCU-hold næste år.
Jeg er af den overbevisning (som også blev bekræftet af DCU-træneren), at selvfølgelig skal man skrue ned, men at man ikke bør droppe intervallerne helt, da kroppen sagtens kan klare presset. Man skal sgu bare bruge sin almindelige sunde fornuft. Dvs. når man har restitutionsuger, så holder man altså RESTITUTIONSUGER, selvom man føler at man har lyst til at blæse der ud af! Samtidig er det ganske okay, at skippe en træning, eller droppe intervallerne, hvis man føler sig smadret, uoplagt, eller andet.
Pt. består min træningspas i noget ala 9-12 minutter sammenlagt i VO2 maks-zonen, og ca. 30 minutter sammenlagt i den høje AT-zone. Og det er altså ca. 1/3 af hvad jeg træner i sæsonen! Så jeg kører rent faktisk på nedsat træning.
Jeg medgiver dog at min form for træning kan være voldsom træls, rent mentalt. Der ER hårdt at skulle træne intervaller hele tiden. Men jeg har lyst til det. Jeg elsker det ligefrem. I hvert fald indtil jeg har kørt det første interval, så bliver det nærmere “Det her gør nas! Det skal overstås!” :) Men jeg har en rigtig god fornemmelse i kroppen bagefter, og jeg kommer ikke hjem og er topsmadret.
Indtil videre har december-vejret vist sig fra sin gode side. Der har været et par enkelte dage med frost, hvor den har stået på hometrainer, men ellers har den fået gas på landevejen. Selvom cyklen vejer alt for meget, er grim med skærme på, og man er pakket ind i alt for meget tøj, så har jeg alligevel kørt i underkanten af 500 kilometer i december.

Træningslejr i april:

 
Jeg kommer desværre til at misse Randers og Hobro pga. klubben årlige tur til Alsace. Grunden ligger i at påsken i år ligger i april, frem for marts. Det er selvfølgelig ret irriterende, men jeg vil ikke undvære turen til Frankrig, da den er pisse hyggelig, sjov, hårdt og jeg er altid kommet meget stærkere hjem, efter sådan en tur.
Vi ankommer i Danmark fredag aften/lørdag nat, og skal køre løb i Varde om søndagen. Det kan godt være at man bør skrue forventningerne ned dertil :)
Terminsplan:
Planen ligger online her;
www.dcu-jf.dk
Løbene der står der er fastlagt, men der er stadig friweekender som kan besættes. 
Af løb jeg regner med at deltage i er der;
April:
05. Hjørring
06. Aalborg
20. Varde
27. Skive
Maj:
11. Horsens
17. Nyborg
18. Faaborg
25. Holstebro
Juni:
07. Silkeborg
08. Herning
09. Hammel
15. DM for veteraner på Sjælland (sted ej offentliggjort).
22. Rødekro
Juli:
Rander Bike Week (overvejes kraftigt i år - den er dog ikke 100 % sikker)
August:
17. Sønderborg
30. Kolding
31. Haderslev
September:
06. Aarhus
07. Vejle
13. Middelfart
14. Fredericia 20. Esbjerg
21. Odder
27. Tønder
28. Bov
25 løb kan det blive til efter planen. Det kan være der kommer nogle løb på Sjælland, og der skal naturligvis også køres nogle gadeløb i sommeren.
Sæsonforventninger:
 
Det måske værste emne at skulle forholde sig til. For det er jo noget som man senere kan få smidt i hovedet. Sidste år satte jeg forventningerne alt for lavt (hvor målet egentlig var 10-12 point i C, men endte med 21 point i C og 16 point i B, samt 2 sæsonsejre).
Så hvad gør man så? Jo, i år sætter jeg baren højere, og ligger derved også et lidt større pres på mig selv.
Pointstatistikken: Jeg vil slutte i top 15 på den samlede pointstatistik. Det er omkring 25 point der skal hentes. Og det viser sig måske at være for højt sat, men det bør være realistisk, set med det perspektiv, at jeg hentede 16 point i 7 B-løb i denne sæson.
Sejre: 2 sejre! Bum! Det skal der hentes. I hvilke løb har jeg intet konkret bud på, men det skal nok være de flade eller semi-flade ruter, hvor der er meget vind.
H30 DM (veteran DM): Nu hvor ruten endnu ikke ligger fast er det selvfølgelig svært at sige, hvordan man vil prøve at klare sig der. Det speciele er også at H30 klassen er åben for alle mellem 30-39 år. Selv A-ryttere må deltage, men så bliver de udelukket fra elitens DM, hvilket ikke ret mange af dem er interesseret i.
Håbet er at ruten er pivflad, og så må målet være at kunne køre med om medaljerne :)
A-klassen: Nej! Jeg har ingen ambitioner om at skulle i A. Jeg er blevet spurgt af flere om jeg ikke skal se om jeg kan komme i A til næste sæson. Og nej, ikke umiddelbart.
Der er selvfølgelig flere aspekter i det. For det første er jeg ikke sikker på at jeg overhovedet får skrabt nok point sammen. Og skulle jeg gøre det, så ved jeg altså ikke om jeg har lyst til at skulle køre cykelløb for at blive nummer 30 på en god dag i A-klassen. Så hellere blive i B og måske køre med om point. Det er sgu da sjovere. Jeg er ikke 20 år mere, og skal ikke op og se om jeg kan komme på hold, osv. Jeg cykler fordi det er sjovt, og jeg tror ikke jeg ville synes det er fedt at blive banket hver weekend, selvom det er med sorte rygnumre på.
Dog kan jeg godt finde på at tage ét løb i A, når vi skal køre i Bov, hvis jeg har point nok til at rykke op, eller via dispentation.
Forventningerne vil dog blive revurderer når vi rammer sommerpausen, som de blev sidste år.

About The Author

Skribent - Licens

Jeppe Tolbøll, AoCs – Licensredaktør.
Jeppe Tolbøll er AltomCykling.dks – “licens mand”, han skriver hudløst ærligt om sine oplevelser i dansk licens. Han har en stabil fanskare, læs et par artikler og find ud af hvorfor.

Related Posts