Fredericia-løbet var, sidste år, mit første løb i C-klassen, og sidste år var det nok lige et voldsomt nok skridt for mig.
Dog sad jeg med hele løbet, og måtte først kapitulere med ca. 10 kilometer igen, hvor jeg faldt af på en af løbets bakker. Løbets rute er vist nok blevet ændret en smule i år, men ikke noget som umiddelbart gør nogen forskel.

Ruten er åben flere steder, og jeg tror vinden kunne få en stor indflydelse, hvis den da kommer.
Jeg har en rimelig god fornemmelse frem mod løbet. I Middelfart for 2 uger siden havde jeg en dårlig dag, men fik en form for revanche i Nyborg, hvor jeg følte at jeg faktisk havde rigtig, rigtig gode ben, udover én krise (der dog kostede dyrt – skal lige nævnes).
Men ruten i Fredericia er noget nemmere end Middelfart og Nyborg. Bakkerne er nok en mindre udfordring for mig, men jeg tror jeg kan klemme mig med hen over dem alligevel.

Indtil videre er der 41 deltagere tilmeldt, men der kommer nok en lille håndfuld mere på dagen. Jeg tror taktikken bliver at køre lettere offensivt i starten og håbe på at jeg kan komme med i et udbrud på en 5-6 stykker. Og så skal der bare knokles for at få udbrudet hjem :) Simpelt ikke!? Det er i hvert fald drømmescenariet. Jeg kunne godt frygte at løbet udvikler sig som Middelfart og Nyborg hvor igen får lov til at køre væk, og ALT bliver lukket. Sker det, må jeg køre noget mere konservativ. Jeg har en 3-4 ryttere som jeg vil prøve at holde mig til, og kigger man på de sidste par resultater kan man nok gætte en del af dem jeg vil holde mig i nærheden af. Min klubkammerat Thomas Larsen Søndergaard blev 2’er sidste år, og er nok ret tændt på revanche, og hvis jeg ikke kan køre om sejren, håber jeg han får den han missede fra sidste år!

About The Author

Skribent - Licens

Jeppe Tolbøll, AoCs – Licensredaktør.
Jeppe Tolbøll er AltomCykling.dks – “licens mand”, han skriver hudløst ærligt om sine oplevelser i dansk licens. Han har en stabil fanskare, læs et par artikler og find ud af hvorfor.

Related Posts