Til de som ikke ved hvad gadeløb er, vil jeg prøve at give en kort definition:

Et gadeløb, er en form for forkortet cykelløb, hvor man i normale løb kører 2-4 timer (i hvert fald på B-niveau. I et gadeløb kører man typisk 1 time + x antal omgange (omkring 1-2 omgange mere).
Derved forkortes distancen naturligvis også ret voldsomt.


Modsat linieløb, så er der i gadeløb sjælendt tid til at fedtspille – det er bare fuldknald på hele vejen… voldsomt hårdt!


Alle gadeløb, som jeg har kørt, er foregået på 100 % lukkede ruter, som typisk er på rundstrækninger på 1-3 kilometer. Så man kommer virkelig rundt mange gange, hvilket gør løbene ret tilskuervenlige.

Som B-rytter kan man få lov til at køre med i en del af de store danske gadeløb, heriblandt Hadsten, Skive og Aalborg. Det er gadeløb hvor der kommer mange fra de store danske continentalhold, som Cult-Vital Water, BlueWater-TreFor, Riwal Cycling Team, Christina Watches og Design Køkken-Knudsgaard + en del DCU-teamsryttere.

Derudover kan man finde konkurrenter som;
Jakob Fuglsang, Astana
Michael Valgren, Tinkoff-Saxo
Michael Mørkøv, Tinkoff-Saxo
Lars Bak, Lotto-Belisol

Derfor er det da også med meget lidt forventning at jeg stiller op til alle disse gadeløb. Faktisk må jeg nok sige at ambitionerne er så små, at jeg “bare” skal se hvor længe jeg kan blive i løbet, før jeg bliver pillet ud – hvilket som regel sker når man bliver sat fra feltet med en omgang.

Kigger man på startlisterne, så er jeg klart blandt de svageste set over point og niveau fra første sæsonhalvdel.

Jeg har set ruterne for Hadsten og Skive, og specielt Hadsten ser rigtig hård ud, mens Skive også har en bakke der nok skal blive hård efter et par gange over den :)
Løbet i Aalborg kender jeg ikke, men jeg håber den er flad, selvom det nok er for meget at håbe på :)

MEN SÅ KOMMER LØBET I AGERSKOV som sendt fra himlen!
Her stiller der nemlig ikke helt så store hold og ryttere op, selvom der dog kommer folk der sagtens kan træde en cykel! Sidste år glippede jeg det afgørende udbrud der kørte væk med 4 omgange igen, og jeg måtte rykke fra feltet og komme ind godt 15 sekunder efter udbrudet.
I år vil jeg dog gerne være med fremme. En Top 10 SKAL være målet og det er da bestemt også muligt tror jeg.

Og det vigtigste når man kigger på Strava!

Med 47,3 km/t i snit så skal der virkelig køres stærkt for at slå den KOM, og hvis jeg ikke kan vinde løbet så skal den forsvares! (Ja, det var ironisk, jeg går ikke så meget op i KOMs, selvom de da er sjove!).

Og efter disse gadeløb så starter sæsonen igen. Og jeg håber det bliver godt!

About The Author

Skribent - Licens

Jeppe Tolbøll, AoCs - Licensredaktør. Jeppe Tolbøll er AltomCykling.dks - "licens mand", han skriver hudløst ærligt om sine oplevelser i dansk licens. Han har en stabil fanskare, læs et par artikler og find ud af hvorfor.

Related Posts