100 kilometer fordelt på 4 omgange.

Sidste år vandt jeg det sydjyske mesterskab i D-klassen, og vandt derfter, i samme uge, løbet i Holstebro i D-klassen. I år vandt jeg det sydjyske mesterskab i C-klassen og skal køre Holstebro i samme uge! Samtidig er løbet også et jysk/fynsk mesterskab, hvor jeg blev 3’er i D-klassen sidste år. Tilfældigt!? Jo, det tror jeg desværre nok :)

Jeg husker godt ruten fra Holstebro, og den passer mig egentlig ret godt. Selvom højdeprofilen siger at der bør komme en lille bakke halvvejs, så husker jeg den virkelig ikke :) Jeg husker dig godt bakken 4-5 kilometer fra mål, men den bør virkelig ikke volde mig store problemer, som jeg husker den.

Jeg synes efterhånden at min form er ved at være tilbage. I hvert fald føler jeg at den seneste måneds træning er ved at kulminere, og jeg føler snart jeg er på det niveau som jeg bør være, ud fra træningsmængden jeg har lagt bag.

Jeg har en taktik, som jeg har besluttet mig at holde mig 100 % til, og så må det gå sin gang. Både med hensyn til egen kørsel og de folk jeg vil prøve at holde øje med. Og så håber jeg at vejret ikke bliver alt for varmt! Pt. lover de ca. 19 grader og 10 m/s mht. vind. Det er fint nok.

Indtil nu er der kun 27 forhåndstilmeldte, hvilket egentlig er ret få når man tænker på at det er et mesterskab det drejer sig om. Men det kan være at folk bare er ligeglade?