I weekeenden er der kun ét løb i kalenderen, nemlig i Nyborg, hvor erfaringerne er blandet, på en rute med ret mange højdemeter og en vejrudsigt der ser lidt træls ud! Jeg er kommet mig over styrtet i Aalborg, og er klar til at give den endnu et skud i bøssen!

AF JEPPE TOLBØLL

NYBORG, 5 OMGANGE, 127,5 KILOMETER, 945 HØJDEMETER:
Screenshot 2016-04-23 11.55.21

Nyborg er lidt et løb, som jeg har haft umådelig svært ved at blive klog på. Ruten ligger på mange måder slet ikke til mig, så der skal lidt held, kløgt og kynisme til før jeg tør håbe på point.

I D-klassen i 2012 blev jeg nummer 42 eller sådan noget, efter at være eksploderet totalt på opløbsbakken.
Året efter blev jeg nummer 7, i et af del vildeste comebacks jeg nogensinde har lavet i C-klassen. Med én omgang igen var jeg sat med knapt 1 minut til feltet, og den gruppe jeg lå i, gik så amok, og med 10 kilometer igen fik vi kørt feltet ind, og faktisk i samme øjeblik gik jeg med i et ryk, der viste sig at skulle holde hjem.
Sidste år udgik jeg med defekt.

Vejret ser ud til at blive køligt, dog uden at blive så koldt, som de lovede først på ugen, hvor de lovede massiv regn, og endda hagl. Vind kommer der desværre ikke rigtig noget af!

Indtil videre er vi 30 mand til start, hvilket gør at man skal være meget på mærkerne, for hvis der bare slipper en 7-8 mand væk, så kan det lynhurtigt være slut. Derfor er planen lidt at være aggressiv kørende, se om jeg kan ramme udbruddet og så ellers spille min kort bedst muligt. Dog vil jeg ikke afsløre her, hvad det går ud på.

Målet for løbet må siges at være svært at definere, da jeg synes kuperede løb, uden alt for meget vind er lidt lotto-agtigt, hvor det gælder om at ramme det rigtige hug, dog uden aldrig at vide om hvornår det kommer. Jeg håber at komme i en top 15, men ellers skal jeg bare igennem, uden styrt, punkteringer eller anden form for defekt, og så ellers bare få en ganske solid gang træning mod andre mål.