I pinsen står den igen på Cup. 3 klubber, Silkeborg, Herning og Hammel, har efterhånden skabt en god tradition for Pinse Cuppen. Dog har ruterne ændret sig siden jeg kørte dem sidst, hvor Silkeborg skiftede rute sidste år, mens Herning og Hammel i år har valgt at følge trop. Med mange deltager i B-feltet, på hårde ruter, ligner det umiddelbart de hårdeste løb indtil videre, i sæsonen.

 

AF JEPPE TOLBØLL

SILKEBORG, 8 OMGANGE, 115,2 KILOMETER, 1056 HØJDEMETER

Sidste år introducerede Silkeborg en ny rute, og så vidt jeg har forstået så er 2018-udgaven ændret endnu en smule i forhold til 2017.

Ruten skulle eftersigende være ret hård, men en del små hidsige stigninger, og så afsluttende ved mål, på en bakke der hedder noget så eksotisk som Slangebakken som er en ret træls størrelse, ifølge Strava med 640 meter, og et snit på 6 %, men med helt op til 10 % på nogle steder! Og efter bakken stiger det stadig svagt helt til mål. Så de sidste 1600 meter bliver ret kedelige for de større ryttere.

Vi er pt. 50 forhåndstilmeldte, og der er altid mange folk til Pinseløbene. Det gør også at løbet bliver rigtigt svært, at kontrollere. Som det ser ud nu, så kommer der heller ikke ret meget vind.

Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal forvente. Formen er tydeligvis ikke så ned afgående som jeg frygtede forud for Randers og Djurs. Jeg håber at kunne lave point, og fastholde min statistik med at lave point i alle løb jeg pt. har stillet til start i.

 

HERNING, 5 OMGANGE, 119 KILOMETER, 550 HØJDEMETER

Umiddelbart den af ruterne der passer bedst til mig – på papiret.

Ruten er ny for alle, så her kan man sige at der er ens forudsætninger. Som ved Silkeborg så ser det ud til at skulle være nærmest vindstille, hvilket gør de flade løb til rene lotteri-kuponer om hvem der ender med at ramme udbruddet. På den gamle Herning-rute var det i hvert fald sådan. Jeg tror det bliver et rigtigt hurtigt løb, og man skal holde sig rolig, og vælge sine angreb med omhu, for hvis en gruppe pludselig slipper væk, og feltet går i stå, så kan det være slut.

Jeg håber, og tror, på at jeg rammer udbruddet, og som min form er nu, så er det vel ikke utænkeligt med en Top 5, og med lidt held endnu bedre end det. Vi er 51 mand til start.

 

HAMMEL, 8 OMGANGE, 112,8 KILOMETER, 776 HØJDEMETER

Den rute jeg er mest sikker på. Og det er desværre ikke positivt ment. Med 8 gange – ja 8 GANGE, hvad helvede har I gang i, Hammel CK!!! ;) – over Pøt Mølle så er det virkelig en kæmpe mundfuld, for en som mig, der aldrig på noget tidspunkt har sat med et felt over Pøtten blot én eneste gang! Det er godt nok 4 år siden jeg sidste kørte i Hammel men alligevel.

Det virker helt useriøst, hvis der skulle lykkedes mig at lave noget på ruten. Den eneste mulighed jeg ser, er at ramme et udbrud tidligt, så man kan køre jævnt henover bakken, men det sker bare næppe på første omgang. Og kan jeg overleve én gang med fuld ild over Pøtten!? Jeg er godt nok i tvivl.

Jeg forudser at Hammel bliver mit første løb hvor min point-strike brydes. Alt andet vil i hvert fald være for vildt.

 

Cuppen…?

Reglerne er meget enkle. 1. pladsen får 50 point, nummer 2 får 49, og så videre indtil vi rammer 0 point. Vinderen af første afdeling i Silkeborg, og den efterfølgende førende rytter efter Herning får en førertrøje. Ved pointlighed er det den som slutter bedst i Hammel der vinder.

Jeg har ikke Cuppen som samlet mål. Skulle det gå så godt at jeg vandt i Silkeborg – det sker næppe – så ændrer jeg nok den holdning, men indtil da, så kører jeg hvert løb som om det var et seperat cykelløb.

Jeg ser 3 ryttere som klare favoritter til den samlede Cup-sejr, nemlig Jeppe Dal, Odense CK, Sander Andersen, ABC og Christian Nyvang Lund, Aalborg CR. Hvis én af dem ikke tager den, så ville det overraske mig ret meget.