Efter en 2 weekender uden licensløb fra min side, står den nu igen på race! Denne gang i Randers og Djurs, på 2 ruter som jeg ikke rigtig har været alt for heldige med. Begge ruter er forholdvis kuperet, hvor Djurs dog umiddelbart er den der passer bedst til mig – på papiret.

AF JEPPE TOLBØLL

 

RANDERS, 7 OMGANGE, 106,4 KILOMETER, 889 HØJDEMETER

Sidste år nåede jeg præcis at køre 12,2 kilometer af ruten før jeg, pga. ringe forberedelser, bragede forbi et skilt i et dobbelt 90 graders højresving, hvor jeg slet ikke opdagede at vi skulle til højre af 2 omgange. Og så nåede jeg ikke at fange feltet før der blev angrebet op af den efterfølgende bakke, og så var dagen mere eller mindre spildt! Jeg husker hvor indebrændt jeg og sur jeg var, men da jeg først kom hjem var jeg faktisk usikker på, om jeg overhovedet ville kunne have overlevet bakken så mange gange.

I år kan jeg garantere for at jeg ikke laver samme fejl igen, og drejer forkert! Og hvor hård bakken vil være for mig, efter vægttab er et spørgsmålstegn, synes jeg.

Jeg er rimelig optimistisk for at jeg nok skal komme med over, men omvendt, så har jeg følt at mine ben er begyndt at virke “dårlige” selvom mine watt stadig ser gode ud når jeg træner. Om det er formen der er ved at droppe, eller om det blot er en lidt stresset periode på privat- og på job-fronten, ved jeg ikke.

Vi er 33 ryttere til start lige pt. og heldigvis uden en Christian Bahr, Team OK Kvickly Odder, som har fået sin A-licens. Kigger man på åbenlyse favoritter er Jeppe Dal, Odense CK, og Sander Andersen, ABC, rimelig gode bud. Oliver Knudsen og Sebastian Ryttersgaard fra Team OK Kvickly Odder bør også være at finde i finalen, og på trods af dårlige ben (eller hvad jeg nu føler), så vil jeg også være lidt skuffet hvis jeg ikke er der. Om bakken ved opløbet bliver for slem for mig, vil tiden vise. Med 11 pointgivende placeringer at køre om, er der i hvert fald gode muligheder for det. Point så er jeg tilfreds.

 

DJURS, 6 OMGANGE, 117,6 KILOMETER, 822 HØJDEMETER

Jeg har kørt i Djurs 2 gange, og egentlig, ud fra recon i bil, følt at ruten var god for mig. Ud over Mårupbakken, så er alle andre bakker rimelig overkommelige og faktisk bare. Mårupbakken er ikke i sig selv så slem, men mere det faktum, at man kommer rundt fra et 180 graders sving med meget lidt fart. Jeg har i hvert fald haft svært ved få kroppen kørt op i fart igen.

Selvom jeg har en fornemmelse af at ruten er god for mig, så må jeg dog også bare erkende at jeg har lavet 2 x DNF på den.

Men det skal der laves om på, på søndag. Dog er der Jeppe Dal, Odense, Casper Ilsø, Herning, og Thomas Gjødsbøl, Give, at holde øje med. Sidstnævnte er faktisk min favorit til løbet, da sådanne ruter er skræddersyet til ham. Thomas vandt løbet i 2016, så det har han bevist. Jeg kaster mig selv ind i det mix af outsidere, hvis benene spiller bare nogenlunde som forventet. En top 5 er målet for mig.