Pinsecuppen står for døren. Cuppen er igen i år sponsoreret af Marcello Bergamo, og derfor hedder den egentlig officielt Marcello Bergamo-cuppen. Cuppen består af 3 løb, som hver for sig giver DCU-point, mens den samlede stilling ikke giver andet end hæder og ære.
Løbene tiltrækker altid de bedste ryttere fra hele landet, og derfor er det også løb hvor formen skal være skarp, hvis man gør sig forventninger om et resultat!

AF: JEPPE TOLBØLL

Fra onsdag til lørdag, i sidste uge, var jeg et smut i Harzen, med cykelklubben. Det gav 4 fremragende dage, med masser og god træning, men samtidig også så trætte ben at jeg valgte at springe Grenaas licensløb over om søndagen.

Selve terrænet i Harzen passer mig rigtig godt. Jeg synes ikke stigningerne er så voldsomme, at jeg ikke kan være med. Da jeg kom op over alle toppe med 41/25, som det mindste, så fortæller det lidt om, at stigningerne ikke var så vilde.

Mange af stigninger tog sjældent mere end 10-15 minutter at overkomme, og da jeg på førstedagen dernede valgte at køre en FTP-test, var jeg i bogstaveligste forstand kun 100 meter fra at løbe tør for bjerg (eller bakke, om man vil). I testen ramte jeg i øvrigt 436w, som er all time high for mig på en 20 minutters FTP-test. Formen er på plads.

Og så satte jeg lige klubrekord på Brocken! Det er da også værd at nævne. :)

13173206_10153816455629006_6860437339590880715_o

Ellers var det bare rart, at komme væk fra alle de lidt negative tanker, jeg slæbte lidt rundt på efter en rigtig lorte-april, med punktering, styrt og defekter, fordelt på en af hver hændelse, 3 weekender i streg, resten af løbene har jeg bare ikke haft benene, eller ruter der passede mig godt nok.

Som jeg skrev før, så er formen god, men Pinseløbene er bare knaldhårde, og jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal forvente. Men det ville da være rart at få hul på pointkontoen!

SILKEBORG, 3 OMGANGE, 103,2 KILOMETER, 771 HØJDEMETER

Rute_Silkeborg
Jeg har egentlig altid syntes, at ruten som Silkeborg laver, er fed. Den indeholder lidt af alt. Tekniske passager, hurtige nedkørsler, latterlige bakker (ok, det er mest mig der synes det ;) ), og steder hvor der kan gives gas i åbent terræn.

Løbet har, som jeg husker det 3 afgørende bakker.

Serup Skovvej – Løbets længste bakke. Den plejer at være hård, men ikke volde mig de største problemer, men nok mere er en bakke som kører mig mør over et helt løb. Den kommer efter ca. 11 kilometer på ruten.

Lemming Brovej – Denne her plejer jeg at have en fordel på. Ikke op af, dog. Men før bakken kommer der en lang nedkørsel, hvor jeg plejer at have mere fart på end de fleste, og derved ender jeg altid forrest i feltet, eller måske endda med hul før bakken for alvor begynder. Den er dog rigtig led på toppen, hvor den stiger meget.

Frausingvej – af en eller anden grund er den ikke lavet på Strava, men det er faktisk den bakke der har sendt mig ud af feltet flest gange. Selve bakken får jeg næsten altid klemt mig med hen over, men bagefter bliver der kørt stærkt på noget falsk fladt, og der har jeg tit måtte sande, at jeg var for presset og døde.

Jeg har aldrig prøvet at sidde med hjem på ruten, men stort set hvert år har jeg i løbets udvikling en fornemmelse om, at “i år kommer jeg med hjem!”, lige indtil jeg så kollapser på en bakke, eller de flade stykker lige efter, hvor der bliver givet gas, og jeg stadig er i rødt.

Jeg er meget i tvivl, om jeg skal være en ultra offensiv taktik, som Nyborg, eller en ultra defensiv? Jeg synes tit at den offensive i Silkeborg ikke har været god, da feltet næsten altid er samlet til langt inde i løbet. Men omvendt, så er det også pilrådden, at køre defensivt og så alligevel ende med at blive skippet ud bagfra og have været anonym. Jeg tænker lidt, at jeg tilpasser taktikken på dagen, alt efter hvad benene siger.

Meeeen, i år tror jeg altså jeg kommer med hjem ;) måske…!

HERNING, 4 OMGANGE, 123,2 KILOMETER, 332 HØJDEMETER

Rute_Herning
Herning. Danmarks fladeste rute, sammen med Bov. Den ligger perfekt til mig, og så er der jo ikke problemer vel?

Det burde der jo ikke være, men alligevel er min eneste pointgivende placering i løbet, nogensinde en 9. plads for snart 3 år siden i C-klassen. De andre år, har jeg virkelig haft svært ved at knække koden til hvordan løbet bør køres. Selvom jeg tit ser mig selv som en rytter, der er god til at komme på forkant med problemerne, så har jeg tit følt mig ret meget på bagkant i Herning.

Netop det, at komme på bagkant, håber jeg at kunne undgå i år, og jeg håber at ramme dagen, for Herning er da uden tvivl et af de løb der står højt på min liste.

Ruten har fået ændring på, i år. Normalt køres der ud af en lang, stor hovedvej, hvor der tit har været vind, hvilket har været min fordel. Men den er væk i år, hvilket måske er klogt nok, da der tit har opstået farlige situationer hvis vinden kom fra højre, og viften så blev så bred at ryttere lå i modsatte vejbane. Det må man ikke, det ved vi godt, men hvad gør man ikke for overlevelse i et cykelløb.

HAMMEL, 4 OMGANGE, 116 KILOMTER, CIRKA 1056 HØJDEMTER

BEMÆRK: Ruteprofilen passer ikke 100 %, da Hammel ikke har lagt en præcis beskrivelse på DCU. Jeg har taget ruten fra '14, som er næsten det samme!

BEMÆRK: Ruteprofilen passer ikke 100 %, da Hammel ikke har lagt en præcis beskrivelse på DCU. Jeg har taget ruten fra ’14, som er næsten det samme!

Skal det være i år?

Jeg har kørt i Hammel, rigtig mange gange. Først som Ungdomsrytter (det man kalder U17 nu), som U19, som D-, C-, og B-rytter. Alle har en ting til fælles. Første gang man rammer Pøt Mølle, så er mit løb overstået. Så skal det være i år at jeg kommer med over, bare én gang?

Pøt Mølle – de fleste cykelentusiaster kender vel Pøtten! 700 meters ren helvede for folk med min vægtklasse. Den stiger 8 % i snit i følge Strava.

Jeg kunne kun finde den gamle ruteprofil over ruten, som jeg lavede i 2014, men den passede ikke med de kilometerantal som der opgivet på DCUs tilmeldingsside. Derfor går jeg udfra, at ruten har fået en lille ændring, men sikkert ikke noget signifikant. Som jeg husker ruten, så er den virkelig lige til, og passer egentlig mig ganske godt – hvis vi dog lige kunne sløfe Pøt Mølle. ;)

Jeg gør mig ingen forventninger til løbet, ud over gennemførelse, for på mange måder er Pøtten fantatisk selvom man er sat af, da der bare står SÅ mange mennesker på den, at man nærmest føler sig som prof! En tyk prof, godt nok, men alligevel ;)

Vi ses i pinsen!