Sæsonens afslutning står før døren. Og med dette kommer samtidig de to klassiske afslutningsløb i Tønder og Bov.

Tønder:
Sidste år var jeg så fuld af selvtillid at jeg callede den – den ville jeg sgu vinde! Men desværre var der ca. 0 m/s vind, hvilket gjorde at løbet udviklede sig til rigtigt anarki-løb med mange ryk, og det hele blev et stort lotteri. Og inden jeg så mig om var der sluppet 2 grupper á 10 mand væk, hvor den sidste gruppe kom væk i et kontra hug det hug jeg havde lavet. Og så punkterede jeg oven i købet, hvilket lukkede løbet helt for mig.

Ruten er pivflad, og hvis DMI ellers holder hvad de lover så kommer der omkring 7-10 m/s vind fra vest når vi rammer digen. Jeg håber personligt at der kommer lidt mere. I vinden, i Odder, havde jeg det nemt, og jeg ville elske det i Tønder, også.

Når snakken falder på Tønder, så snakker folk altid om de frygtede brosten – 750 meters hoppen og dansen hen forbi Schakenborg-slot. Men det er, efter min mening, ikke der løbet afgøres. Det er på de 8,5 kilometer i vinden ude på digen. Såfremt vinder naturligvis kommer.

Kigger man på løbet i Bov, er det nok et af de løb jeg allerhelst ville vinde, da det specielt på en våd og kold dag, er det løb i Danmark man nemmest kan sammenligne med Paris-Roubaix. Så at vinde Danmarks svar på Paris-Roubaix ville være fedt.

Og det skal nok lykkedes… en dag. Men næppe i år. Jeg ville dog rigtig gerne kæmpe med om pointene, men vigtigst af alt, så vil jeg bare gerne føle at jeg har niveauet, som i Odder.

Favoritterne må være:
– Jes Steengaard, CK Aarhus – af åbenlyse grunde. Jes kørte pisse stærkt sidste weekend. Men folk kommer nok til at kigge meget på ham, hvilket kan hæmme ham.
– Jannik Hansen, Tønder – har vist stor styrke, og kommer han med hjem første gruppe (hvilket jeg tror han gør), så er han en dygtig afslutter.

Bov:
Sidste år tog jeg revanche for det mislykkedes Tønder-løb, og hev en 3. plads hjem efter at have været i udbrud stort set hele dagen. Hele dagen blev ødelagt, af at vi lå og kørte paralelt med U19-feltet, som så endte med at hente os 300 meter fra mål, hvilket gjorde at vores sprint blev ødelagt, og vi nærmest trillede ind. Jeg havde ellers lavet 2 ryk de sidste 4 kilometer, kun for teste de andre, og køre dem trætte. Jeg var 100 % sikker på at jeg kunne have vundet, men sådan blev det som bekendt ikke.

Ruten i Bov er den rute i Danmark der indeholder mindste højdemeter pr. kørt kilometer. Første halvdel foregår på 2 lige veje, mens resten foregår på små, smalle, snoede og tekniske veje.

Bov-ruten har jeg svært ved at blive klog på, faktisk. Sidste år var jeg jo “bare” ude hele dagen og køre rundt uden store temposkift. Og bliver det sådan i år igen, jamen fint. Men bliver angrebet konstant, så ved jeg ikke hvad det ender med. Jeg tror lidt at udbrudet bliver skabt, ved held (eller når den rette konstilation at ryttere kommer væk sammen), og at de så skal hjem og afgøre det mellem sig.

Jeg håber som i Tønder at kunne blande mig om pointene.

Jeg synes det er rigtig svært at pege på en favorit. Jeg formoder at Jes Steengaard er rykket i A, så med mindre han punkterer eller lignende i Tønder, så er han udelukket.
Jannik Hansen er igen i spil. Men ellers har jeg svært ved at pege på en der decideret er favorit ellers.

About The Author

Skribent - Licens

Jeppe Tolbøll, AoCs – Licensredaktør.
Jeppe Tolbøll er AltomCykling.dks – “licens mand”, han skriver hudløst ærligt om sine oplevelser i dansk licens. Han har en stabil fanskare, læs et par artikler og find ud af hvorfor.

Related Posts