Danmark største motionscykelløb, Grejdalsløbet, blev afholdt i weekenden. Det store samtale emne efter løbet på internettet har været at 7 ryttere endte med at blive diskvalificeret for at køre over for rødt lys på Koldingvej. Det er også lidt dumt at gøre når der står flagvagter og marshalls… og så afstedkom det selvfølgelig en LAAAANG debat omkring sikkerheden til motionscykelløb, det vender vi lige til sidst i artiklen her. 

Af: Jeppe Tolbøll / Foto: AltomCykling.dk 

Der er flot nede omkring Vejle og vejrudsigten var nogenlunde, ikke fantastisk, men heller ikke skybrud som løbet har været plaget af i nogle omgange de senere år. Hen på dagen blev det faktisk en helt hæderlig solskinsdag, det var ret perfekt. 

Redaktøren ankom som vanligt i god tid… 15 minutter før start, så det var op til mig at hente vores startnumre! Det viste sig dog at være uproblematisk. Der var styr på det i Vejle. Masser af flinke frivillige fik mig hurtigt guidet frem til en ledig p-plads, og eftersom nummerudleveringen foregår i en kæmpe hal, så var den ret svær at gå fejl af. 

Jeg fandt Uggi cirka 10 minutter før starten gik kl. 9.15, og vi fik påsat hans nummer på tøjet. Før start var der endda tid til en selfie, som man efterhånden skal lave før løbsstart i et motionsløb… 

Taktikken var klar hjemmefra. Jeg skulle være Uggi’s super-dominisque, og holde ham ude af vinden hele dagen, så han kunne overleve bakkerne så længe som overhovedet muligt. Det var planen, og det skulle mok blive superhyggeligt og sjovt!

Starten gik og der blev kørt rigtig disciplineret af alle ryttere indtil vi var ude ved bygrænsen. Herfra skal jeg da love for at farten steg. Ikke i ryk, men bare fra de 30 km/t inde i byen til 45 km/t. Jeg fik Uggi klistret på min baghjul og begynde at køre os frem. Oppe foran sad der 6 ryttere fra motionsholdet Team Lågeshoppen/Uhrskov-vine.dk (kaldet TLUV), og de havde travlt!

Langsomt, men sikkert, blev gruppen mindre og mindre, men Uggi og jeg lå begge perfekt, konstant bag toget, og havde inden for de første 15-20 kilometer kun være fremme og få vind på snuden meget lidt! Gruppen indeholdt nu omkring 20-30 ryttere, men stadig med TLUV som de store trækdyr! 

Første hold på 140km #grejsdalsløbet2017 #grejsdalsløbet #smukkestecykelløb #racing #bike #visitvejle #visitdenmark

A post shared by Grejsdalsløbet (@grejsdalsloebet) on

Da vi manglede 50-75 meter til toppen sker katastrofen!

Efter 30 kilometer ramte vi et af løbets første rigtige bakker. Man fornemmede lidt, at nogle havde lidt ondt i benene, og jeg holdt mig egentlig bare bagved Uggi, for hvis han pludselig røg i krise, så ville jeg give ham en hånd i ryggen! Dog tror jeg aldrig han var på vej i krise.

Uggi: “Jeg havde faktisk ok ben på det her tidspunkt, men selvfølgelig kunne jeg mærke at der blev kørt hurtigt. Det passer dog mig godt når der bliver kørt jævnt, og fordi TLUV trykkede så hårdt på de flade stykker så kørte de faktisk ikke SÅ stærkt opad, så det gik fint synes jeg”. 

Da vi manglede 50-75 meter til toppen rammer katastrofen! Der lyder et metallisk kling-klang, en punktering, og pludselig blokerer Uggis hjul! “Fuck, hvad var det!?” tænkte jeg. Jeg kiggede bagud og så ham hoppe af cyklen og gå over i vejkanten! Jeg sørgede for at der var fri passage bagude, og vendte cyklen rundt! Først troede jeg at han var punkteret, og det måske bare var bagskifteren der havde snittet en eger, men desværre nej. Efter et hurtigt kig på hjulet, så vi at der var røget en eger, og løbet derved var slut for Uggi. 

Uggi: “På en cykeltur for en uges tid siden havde jeg faktisk bemærket at min limiter skrue på bagskifteren havde sat sig lidt, således at kæden kunne ryge af største tandhjul og ind mellem kassette og hjul. Det burde jeg havde fået justeret! Men det er også en fejl at jeg skifter til største tandhjul bagpå på stor klinge, jeg skulle nok lige havde været nede på lille klinge… der mangler man lidt føling når man kører e-gear. Rigtig ærgeligt og dumt!” 

Øv! Uggi sendte mig afsted, men det var tydeligt at se hans skuffelse over defekten og der var en sær følelse af dårlig samvittighed ved at efterlade ham i vejkanten. 

Uggi: “Det skal du nu ikke have Jeppe, der var ikke langt ind til Vejle, og jeg fik faktisk lappen cyklen og pillet egeren af, så jeg kunne rulle forsigtigt ind til start. Herefter fik jeg pakket cyklen og kørt hurtigt til Aarhus hvor jeg mødtes med Michael Knudsen der er igang med at cykle Danmark rundt i ét hug. Tog 170km i front for ham, så det blev en god dag på rammen alligevel”.

Michael Knudsen Trans Siberia Extreme 2017

Sad overraskende godt med på bakkerne

Forude ventede der nu en jagt på feltet, som nok ikke ligefrem slappede af med TLUV i fronten. Jeg havde nok tabt 40-50 sekunder på at stå ved Uggi, og jeg vidste at vi var på vej mod Vejle igen, og derved nær Munkebjerg. Hullet skulle lukkes hurtigt, ellers var løbet nok overstået og så ville det blive 110 kilometers solorace! Heldigvis kunne jeg se dem i det fjerne på en lang lige strækning, og efter 4-5 minutters jagt fangede jeg halen, godt 2-3 kilometer fra Munkebjerg. Jeg skulle lige sunde mig, og holdt mig nogenlunde bagerst i gruppen.

Herefter kom Kiddesvej, som jeg også frygtede så på nedkørslen af Koldingvej kørte jeg mig frem med høj fart. Lige da vi drejede højre ind mod Kiddesvej lavede vores racemarshall en underlig manøvre, og jeg var tæt på at styrte da han lige pludselig trak mod venstre, og var ved at kappe mit forhjul. Kom dog alligevel først ind på bakken og først op, hvor jeg ventede på resten af gruppen, som var nede på 15-20 mand – og en enkelt kvinde, Pernille Thalund, der kørte rigtig godt.

Efter små 75 kilometer begyndte der er være lidt problemer med samarbejdet, og så kørte Carsten Ebbesen, fra TLUV, væk. Jeg indså at de andre TLUV-ryttere nu bakkede af, og rykkede hurtigt op til Ebbesen, og nu gav vi den gas. Ebbesen sagde dog, at han egentlig skulle vente på de andre fra TLUV, da de deltog det samlede klassement i “Den Jyske Udfordring.” Så derfor kørte hverken ham eller jeg helt igennem, men holdt den stadig godt kørende. Efter et godt stykke kom de sidste TLUV ryttere op. 

Finalen… 

 

Herefter endte vi inde i byen og der blev nu lurepasset ret meget. Jeg placerede mig helt bagerst, og ville prøve med et angreb engang til. Det kom en kilometer senere, da jeg fik lusket mig frem, og rykkede, men fik en TLUV-rytter med på hjul, og min plan var egentlig bare at køre fuld gas til mål, uanset om han så slog mig. Igen blev angrebet dog bremset af en bil, der ikke lige gad slippe os forbi. Derfor blev der samlet igen, og nu var vi pludselig tæt inde ved mål, kunne jeg se. Så distancen med 140 kilometer passede altså ikke helt, men nok nærmere 138 kilometer.

Der var meget trafik, og jeg ville ikke risikere noget, så da Carsten Ebbesen kørte væk, besluttede jeg mig for at den bare skulle køres sikkert til mål. Jeg blev jeg 5’er i vores gruppe, og senere fandt jeg ud af at jeg blev 13 samlet på 140 kilometersdistancen. Det er jeg meget tilfreds med, havde jeg satset alt i spurten var jeg måske kommet i top 10, men det er jo kun for sjov. 

Fra venstre mod højre; Jeppe Tolbøll, Bo Boi, Carsten Ebbesen, Lars Knudsen, Kristian Broløs

Resultaterne kan se her: http://results.sporti.dk/Results.aspx?CId=72&RId=213&EId=3

Konklusion og sikkerhed. 

Ud over en lidt farlig racemarshall, så var løbet en fed oplevelse. Jeg er stadig helt lamslået over hvorledes terrænet i vores lille land kan ændre sig over så korte distancer. I Haderslev har vi ikke rigtig bakker der tager meget over 1 minut at forcere, og så kommer man til Vejle, hvor de både er lange og/eller åndssvagt stejle! Det giver i hvert fald for mig, en helt unik cykeloplevelse, og jeg vender nok tilbage til Grejsdalsløbet igen hvis det passer ind i licensprogrammet.

Super ærgerligt var det at Uggi måtte udgå, for tror rent faktisk jeg kunne have hjulpet ham rigtig langt i løbet, og havde han klaret splittet og ramt udbruddet med os 5, så var han kommet med hjem! Surt show!

I vores gruppe synes jeg der blev kørt pænt og ordenligt, selvom jeg synes nogle af ryttere tog nogle chancer ind mod mål i byen, som jeg ikke selv havde lyst til at tage. Spørgsmålet er om opløbet er fornuftigt skruet sammen? I f.eks. Hærvejsløbet er afslutningen placeret lidt uden for Viborg på en lang lige vej med god plads, så bliver der ikke kørt ræs på vej ind til målzonen, det virker. 

Der vil altså være nogen der vil have travlt med at argumentere for at der jo ikke bliver kørt ræs til motionscykelløb, men det gør det altså. Ikke alle der deltager kører lidt ræs, og det er slet ikke det samme som licens, men at mene der slet ikke er et konkurrence element i motionscykling i Danmark for mange, det er altså en forældet holdning at have. 

Det har aldrig løst nogle udfordringer at man lader som om der ikke er nogen udfordring, og alle danske motionscykelløb har altså den udfordring at der kommer et stort antal deltagere, der faktisk går op i hvilken tid de gennemfører med. Det må man som arrangør forsøge at skabe bedst mulige rammer omkring. 

Efter løbet var der mad og drikke, som man indløste via sin spisebillet, så det var rigtig godt, for jeg var virkelig sulten, selvom jeg havde spist godt på cyklen.

Jeg forstår godt hvorfor Grejsdalsløbet er det mest besøgte motionsløb i Danmark!