Fusionsport CX: Aalborg

Crosssæsonen er for alvor over os i Danmark. Lige nu er der løb hver weekend indtil jul, med et par ugers pause inden DM i januar. Denne weekend bød på det første løb i en ny dansk løbsserie kaldet Ceramicspeed Cross Cup. Jomfruløbet havde Aalborg Cykle-Ring som arrangør med DCU’s egen repræsentant Anders Bro Bystrup, som hovedmanden bag. Så burde den ged være barberet rigtigt ikke?

Af: Simon Zdrenka

Ceramicspeed Cross Cup er et tiltag man bl.a. har gjort for at sikre bedre deltagelse i cuppens løb som hidtil har været beskedent besat. Cuppen består af tre løb i henholdsvis Holstebro, Varde og i denne weekend i Aalborg. I cuppen er der markant større præmier både til de enkelte løb og i det samlede klassement i forhold til andre løb på kalenderen. For eksempel er der også to lodtrækningspræmier, som denne gang var et stort Muc-Off vaske-kit og et 1.000,- gavekort til Ceramicspeeds hjemmeside som alle deltagere har mulighed for at vinde. Foruden de mange sponserpræmier er der også pengepræmier i DCU klasserne, så for mange kan det sagtens betale sig at tage turen til de yderlige egne af Danmark. Premiesummen skulle samlet overstige 15.000,- for de tre løb til sammen og løbs entréen på 75,- for en licensrytter taget i betragtning, så er det ret pænt!

Løbet afvikles i tre opdelte starter som de fleste andre løb. To af starterne er en del af den nye løbsserie. De point man scorer i den samlede stilling er ikke klasse bestemt, men løbs bestemt. Det vil sige at hver eneste placering tæller, fordi man som B rytter i mit tilfælde, også kører mod A og Junior ryttere. Det bringer mig til pointe #2 med cuppen. I crossmiljøet er der nogen der mener at det er en skam der er så mange klasser i cross på nuværende tidspunkt. Nogle klasser er så tyndt besatte at de simpelthen ikke får udfordring nok. Ved at gøre det på denne måde kan H40 ryttere komme ud for at kører seriøst ræs med U17 ryttere. Det er altså fedt at se(!) og jeg tror også de fleste ryttere havde gavn af det. Du kan læse meget mere om reglerne for cuppen HER.

Man får lyst til at tage turen, når man kan mærke der er tænkt ud af boksen.

Det er dejligt at se nye tiltag og folk der tænker ud af boksen, men betyder det også at løbet var godt? Umiddelbart ja! Arrangementet var ret truet af en kold vind som gjorde det meget køligt at stå stille. Heldigvis havde ACR stillet varme lokaler til rådighed så både deltagere, tilskuere og hjælpere kunne få en pause fra kulden. Indskrivning gik nemt og flydende og cafeen havde et rigtig fint udvalg med æbleskiver og belgisk øl som de bedste tilbud.

Ruten foregår omkring de lokale boldbaner og selvom det ikke lyder videre eksotisk så var det faktisk udnyttet ret godt. Der har ikke været nævneværdig nedbør op til løbet så det forblev en ret hurtig rute og der udviklede sig et smooth spor på mange af langsiderne. Alt var mærket tydeligt op og man var aldrig i tvivl om hvad man skulle. Som udfordring havde man indkluderet to ture igennem en lang volleyball bane som den absolut sværeste feature, en trappe, en offcamber grøft og skråning som skulle løbes, to småtricky nedkørsler og en håndfuld 180’ere. Man havde op til dagen haft gang i den helt store ”hækkesaks” og fjernet hele budskadser så der både var mere plads og frisk muld at kører på. Det viser sgu vilje!

Fodboldbanerne ligger lavere end klubhuset og der var et fornuftigt udsyn til ruten derfra, men langt de fleste så løbet fra parkeringspladsen (som også lå højt) og sandgraven som var den store attraktion. For dem der ikke ved det er sand absolut noget af det sværeste underlag man kan komme forbi på en crosscykel. Blandt andet derfor er det belgiske cross løb i Koksijde også så prestigefuldt et løb. Man skal være absolut specialist for at vinde løbet, som næsten udelukkende består af sandede forhindringer. Netop fordi den store sandkasse var attraktionen kunne jeg godt tænke mig at man havde udnyttet den endnu mere. Det var ikke fordi man ikke havde proklameret at den var der, men det kunne blive gjort endnu mere til et varemærke for løbet hvis man fx placerede podiet her så den automatisk kom på endnu flere af billederne.

Fusion CX Cross i Aalborg © AltomCykling.dk

Sandkassen og Trapperne til Fusion CX Cross i Aalborg © AltomCykling.dk (privatfotos).

Fornyelse gav mange nye deltagere, men der er stadig plads til forbedringer.

Indkørslerne til sandkassen var også meget snævre og man ramte sandet med lav hastighed. Det låste linjevalget til en fast linje på sandstrækningerne. Kigger man på løb i udlandet er indgangshastighederne ofte hurtigere. Dette gør ofte at der opstår flere linjer og netop på grund af hastigheden kan der ske større udskilninger. Sandkørsel handler meget om momentum og en enkelt fejl kan sætte en brat stopper for dette. Hvis to ryttere køre ind på sandstykket og den ene laver en kritisk fejl fra start, mens den anden kører fejlfrit, er der rigtig meget at vinde. Det var ikke fordi der ikke var noget at vinde som det var sat op, men det var næsten lige så hurtigt at løbe strækningerne og det synes jeg ikke skal være meningen når de har den længde de har. Jeg snakkede lidt med Anders om hvad man konkret kunne ændre for at opnå dette, så nu må vi se om vi næste år skal være vidne til en masse spektakulære highspeed styrt i sand.

Fusionsport CX, som løbet i år hed, er et rigtig fint eksempel på at lidt ud af boksen tankegang og samarbejde med andre løb kan vende en anelse skuffende deltagerantal sidste år til 64 ryttere i år. Det er en flot stigning på en ret kold dag og det kan være forskellen på om et løb er værd at holde eller ej. Det vigtige er at man ikke har kastet håndklædet i ringen og konstant fokusere på at udvikle løbet og sætter ”plejer” på pension. Med det sagt søger jeg stadig noget spektakulært til danske crossløb. Nogle elementer som folk ikke forventer og som gør at man skilder sig ud. Både i forhold til ryttere og tilskuere om det så er discolys eller bunnyhop konkurrence og hvad man ellers kunne forestille sig. Det er den slags der skaber ”klassikerne”. Mudderet i Namur, sne og is i Hoogerheide, stigningerne i Koppenberg og volleyballbanen i Aalborg.

Mit eget løb opsummeret: Jeg er en 2 takters, og mangler lidt når der ikke er så teknisk!

Efter mit glimrende løb i Aarhus til ÅMK Postcup var der et vis forventningspres på mig selv for at gentage det. Mit mål var endnu en podieplads, men før starten kunne jeg godt se at det kunne blive en svær opgave. B klassen havde fået et par hurtigere ryttere, som fx Michael Barner der tidligere kørte H40 og vandt i Aarhus. Desuden er jeg stadig ikke specielt meget for når ruten er hurtig. Jeg har ikke det der dieseltempo i mig. Min motorkarakteristik minder nok mere om noget totakter. Eller noget. Jo flere accelerationer jo bedre i hvert fald og derfor kom det nok til at handle mere om overlevelse.

Jeg ville være sikker på ikke at starte alt for hårdt ud, men det var som om rytterne omkring mig kørte med en anden overbevisning. Starten var hektisk og hurtig. Vi hungrede for at komme af sted efter at have stået lidt i den kolde vind. Der blev byttet rundt et par pladser og jeg endte første runde på 5. pladsen i B. På træningsomgangene havde jeg flere gange kørt sandgravene uden problemer, men rytterne foran mig havde mere besvær. I mange af de første runder ente jeg med at måtte lave kiksede dismounts og et enkelt lille styrt fordi jeg indhentede folk foran mig midt i sandkassen. Set i bakspejlet skal jeg klart blive bedre til at bedømme om jeg enten skal sætte farten ned, bruge kræfter på at passere dem inden sandkassen eller stige af i bedre tid så jeg evt. kan løbe uden om dem. Måske skulle jeg alligevel have satset mere på starten så jeg kom længere op i feltet. Lesson learned.

I meget af løbet endte jeg bag Michael Barner. Vi kom tættere på løbets øjeblikkelige tredje plads Jimmy Purkær. Mod slutningen satte Michael turboen til og rykkede fra på tonserstykkerne. Jeg kunne se han hentede og passerede Jimmy med tre omgange igen. Jimmy kom nærmere og nærmere mig. På Laatste Ronde havde jeg 6 sekunder op og havde stadig lidt krudt tilbage. Denne potentielle 4. plads skulle altså bare i hus. Jimmy er hurtig på det flade, så jeg skulle hente det hele på teknikken. Da jeg var kommet op af en meget muldet grøft og ikke kunne komme i mine pedaler troede jeg sgu det var umuligt. Jeg kom i pedalerne, satsede i de følgende sving og nailede dem. Første passage af sandkassen. YES – hurtigt igennem. Hurtigt op af den efterfølgende skrant og Jimmy var nu 5 meter fra mig. Jimmy så ret færdig ud og jeg var ret sikker på at han ikke ville kører det sidste sandstykke rent. Ganske rigtigt – et par småfejl sænker hans tempo tilstrækkeligt. Jeg er hurtigt af cyklen og SPRINTER forbi ham og ind på hans linje. Op ad trappen, mounter, kigger bagud og kan se han har givet op. Nice! 4’er ud af 22 B ryttere er sgu også godt, men der er dog stadig et stykke op til de helt hurtige drenge.

Min præstation i til Slettestrand CX Postcup der kørtes Søndag, blev af en ganske anden karakter, men det kan du læse meget mere i næste anmeldelse! Det gik også lige rigelig godt.

Resultater Fusion CX – Ceramicspeed cup kan ses HER.