Vi har netop været på besøg hos spanske Catlike, og én af de mere interessante ting de præsenterede var en ny aerohjelm, men med mulighed for udskiftning af top coveret således at udluftningen kan øges. Catlike kalder hjelmen Cloud352, og da coveret skrues fast, er den UCI godkendt – bonus! 

Af: Uggi Kaldan

Catlikes hjelme er traditionelt nogle der deler vandende. Deres hjelme har markante ventilationshuller som man enten elsker eller hader, rent praktisk de fleste dog enige om at på varme dage, der er det rart med den gode ventilation de tilbyder.

Til tophjelmen Mixino har man i lang tid kunne købe et aerocover der kan klikkes på hjelmen, hvilket har gjort hjelmen mere alsidig, men coveret må ikke bruges i licens / UCI løb, da det kan tages af. Det må den nye Cloud352, da coveret er integreret i hjelmen og skrues fast. Der er to covers enten et cover uden huller eller med huller, begge covere følger med når man køber hjelmen.

Udskift farverne på din hjelm, eller design din helt egen.

CatlikeHelmets

Der kommer 7 forskellige farver hjelme, og endnu flere covers, så mulighederne for unikke hjelme er mange! © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Det bliver muligt at købe nye covers, således at du kan skifte topfarven på din hjelm, det er ret lirens. Den forventede pris på et sæt covers i nye farver er 299 kroner.

Skal det være endnu mere specielt, så kan du  bestille ned til 30. stk. i dit helt eget design, den process skriver vi en særskilt artikel om, prisen vil være 20% højere pr. hjelm, hvis du vælger helt unikke hjelme. Du vil også kunne bestille ned til 30 covers i helt eget design.

Aero og ventilation, i den flotteste Catlike hjelm til dato.

Vi fik ingen tal på hvor aerodynamisk hjelmen er, men det er et kompromis mellem udluftning og aerodynamik, så det er ikke den mest aerodynamiske hjelm på markedet, men sandsynligvis det bedste kompromis mellem aerodynamik og udluftning. De fleste af os der har prøvet at køre med derocover, har prøvet at sidde og koge med sådan en hjelm, på en varm sommer dag.

Vi glæder os rigtigt meget til at prøve den her hjelm når den kommer på det danske marked, hvilket er forventet engang i maj. Udover ydelse, så synes jeg også det er en af de flotteste og stilrene hjelme Catlike har lavet til dato, den kommer i utal af farver, og med muligheden for selv at vælge topcover, vil den give de fleste muligheden for at vælge en hjelm der passer helt perfekt til uniformen / cyklen.

Sikkerheden i top

Catlike er dedikeret til sikkerhed, og Cloud352 er ingen undtagelse, hjelmen er lavet med et “skelet” af graphene der gør at den ikke knækker / falder fra hinanden når den udsættes for styrt. Den proces er mere ressourcekrævende end hvis man laver det uden skelettet, derfor er hjelmene heller ikke billige, men til gengæld er sikkerheden i top.

CatlikeMoviestar

Moviestars udgave af Cloud352 © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Prisen på Cloud352 forventes at blive ca.1599 kroner altså ca. samme pris som tophjelmen Mixino.