Christian Bay er AltomCykling.dks grimpeur, hvilket vi desværre ikke har mange muligheder for at udnytte til diverse motionsløb, da han bruger det meste af sin tid i London. Udover at veje ufatteligt lidt, så går Christian også ufatteligt meget op i gear og grej, i denne omgang har han været ude og shoppe en ny cykelkuffert.

Overvejelser og anskaffelse

Da det ved årsskiftet stod klart at jeg skulle flytte til England, opstod der et behov for at få anskaffet mig en cykelkuffert. Faktisk havde jeg tumlet med ideen om en cykelkuffert i et par år, men skader, travlt studie og en studenter økonomi holdte mig fra at realisere drømmen om at købe en, og tage på ferie til ”de rigtige bjerge”

Efter en hurtig research på nettet, fravalgte jeg de polstrede nylonmodeller og gik efter en hard-case. Grunden var at cyklen skulle til London med Ryanair…. Eller det vil sige det var en del af grunden. Jeg er lidt øm over mine cykler og jeg tænkte at en hard-case ville beskytte cyklen bedre, og ville være sværere for en gnaven lufthavnsmedarbejder at smide rundt med end en nylonpose.

Hos www.bike-discount.de fandt jeg hurtig frem til to modeller som lå inden for min økonomiske rækkevidde, en kuffert fra Radon og en fra B&W. Jeg har svært ved at se forskel på de to ud over reklamen på Radon modellen. Jeg gik efter Radon modellen og sparede på daværende tidspunkt, 250 kr i forhold til B&W modellen.

Produktinfo og pakning

Mens vi er ved det kan vi lige så godt få overstået produkt info. Der følger to hjulposer med, der er ikke plads til full susser MTB med mindre det er af børnestørrelsen, der skulle være plads til selv de største racer og HT MTB rammer, undtaget racere med integreret saddelpind. Når cyklen er pakket er der god plads til cykeltøj i et par poser, et air tower, cykelhjelm, drikkedunke + holdere (skru dem af), cykelsko, slanger – dæk samt lidt værktøj. OBS OBS OBS husk dog at se hvor mange Kg dit flyselskab tillader dig at have med!!

Selve cykelkufferten er hammer nem at pakke, det tager bare lidt tid at få det hele lagt rigtigt så det ikke støder på nogle steder. Men når kufferten så skal låses, ja så er det lidt af en prøvelse…. Men med det berømte lille ”mande-slag” (som jo kan fixe alt fra tv til biler der ikke vil starte) hist og her så lykkes det… Her kunne man ønske sig at kufferten var designet lidt bedre.

Transport, vær beredt, og hav smilet fremme!

Når der så er pakket og man er på vej til lufthavnen, så er der 1 enkelt ting jeg har noteret mig kan føre til en del frustrationer og det er kuffertens ”ground clearance” den er nærmest ikke eksisterende. Selv den mindste sten på vejen kan få kufferten til at lande på maven, og det er SUPER træls kl 5.30 om morgenen når man er på vej til undergrunden for at nå et fly! Bare en halv cm mere ville gøre underværker.

På min tur til Frankrig skulle jeg som nævnt med undergrunden til Heathrow, på turen som tager ca 1 time fra hvor jeg bor, blev jeg stoppet 3 gange af folk der ville høre hvad det var jeg havde med. En mand var lettere nervøs og spurte om man måtte transportere radioaktivt materiale i undergrunden (der står radon på siden af kassen) en anden dame spurte om jeg havde et klaver med?? Smil høfligt og svar pænt, men typisk Britisk… hmm mon det er en atombombe har har i kufferten? Jeg må hellere lige spørge om det er lovligt.

Endelig dom.

Jeg vil give kufferten 4 ud af 5 c’er. Kufferten er super, men lukkemekanismen og den lave ground clearance trækker altså lige lidt ned. Vigtigt at få nævnt er at det er super nemt at få reserve dele til kufferten, så hvis hjul, låse eller håndtag går i stykker så kan det nemt købes hos bike-discount.

AltomCykling giver løbet 4 Cer