Vi har fået et sæt pedaler til test fra Shimano, det er fra deres spritnye Ultegra R8000 serie. De er lige hentet dem i dag, så vi ved ikke ret meget endnu, men de får lov at blive afprøvet grundigt til Fausto Coppi Gran Fondo på Søndag! 

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan

De ser super lækre ud, og minder faktisk utroligt meget om Shimanos egne Dura Ace pedaler R9100. Der er ikke ret stor synlig forskel, men en meget lille forskel i vægt, 20 gram for at være helt præcis.

Til gengæld er der stor forskel på prisen – Ultegra pedalerne har vejledende udsalgspris på 1399 kroner, Dura Ace koster 1999 kroner. Som med alt andet i cykling, så er de sidste gram ikke de billigste!

Spørgsmålet er om Shimano er endt med et produkt der ligger for tæt op ad top produktet, til at kunne forsvare merprisen? 600 kroner for 20 gram er i hvert fald en sjat, der er nok ikke den store forskel på ydelse, så det er nok primært vægten man betaler for.

Ultegra som afløser for mine gamle Dura Ace.

003 Shimano Dura Ace AltomCykling.dk

Der er sket lidt siden jeg købte mine nuværende pedaler som jeg ellers har været mega glad for. Jeg elsker deres alu-finish! Men det fine metal er ikke gratis på vægten… de vejer 277 gram. De har i øvrigt holdt trofast i snart 3 år, og jeg købte dem endda brugt, så her kan man da tale om kvalitet. De fejler stadig intet, og jeg regner med at der ryger i gemmeren som reserve pedaler!

De nye Ultegra pedaler er end ikke sat på cyklen endnu, men vi har vejet dem, og der holder Shimano i hvert fald hvad de lover. Vægten er opgivet til 248 gram, og det er præcis hvad de vejer på vores køkkenvægt. Hvis de er lige så solide som mine game DA pedaler, så har Shimano lavet en vinder.

Jeg tvivler på at jeg kan mærke 30 grams forskel, på den anden side, Fausto Coppi ligner en led djævel, så selv 30 gram tæller!

Glæder mig til at teste de her pedaler, læs til fulde test i næste uge!