Når nu redaktøren ligger syg og ikke får cyklet ret meget, så er det fedt vi har andre der er klar til at tage stafetten op. Daniel har igen været ude og jagte pølser på de danske landeveje, denne gang til det udmærkede arrangement Tour de Vestfyn! 

Af Daniel Vestergaard – sommerens mest aktive motionist på AoC!

Der var hurtig ekspedition ved nummerudleveringen og påklistring tog heller ikke lang tid, og når man ikke er stor fan af opvarmning, var jeg så godt som klar til start, næsten en halv time før tid (det er lang tid siden det er sket sidst). Tiden blev naturligvis brugt konstruktivt på at forsøge at lure hvem der måske kørte stærkt, men jeg mistede hurtigt overblikket. Der var mange der så skarpe ud, og jeg tænker at Tour de Vestfyn er et af de store løb på den fynske motionskalender.

9:30 gik starten i fremragende solskinsvejr, 75-100 mand trillede afsted med en gamle brandbil som master ud af byen, hvor løbet blev givet frit i let sidevind. Efter en lidt hektisk masterstart (som den slags jo nu er med opbremsninger hist og her) var det meget rart med sidevinden, hvor feltet ’satte sig’ lidt. Jeg bemærkede hurtigt at der sad en del fra bl.a. Cykel Motion Odense (CMO), Team Alé, Børkop Motion Cyklister (BMC) og Le Pedaleur de Charme (Pedalcharmørerne) samt en enkelt fra Team Lågeshoppen Uhrskov Vine (TLUV) og dem besluttede jeg mig for at holde lidt øje med.

Relativt tidligt i løbet slap 3 mand fri, bl.a. en fra Alé, som dog efter 10-15 km kom retur til feltet, hvorefter Alé en kort periode satte sig frem og pressede citronen lidt, dog uden at hente de resterende 2 udbrydere. Det forlød senere at de var kørt forkert et sted, så det var mildt sagt en unfair jagt  Men det skal dog påpeges at de længe holdt et ellers stærkt kørende felt på afstand, også før de kørte forkert, det var ganske imponerende. Også et skulderklap til CMO, der på et tidspunkt gik frem og satte et godt tempo med 4 mand, og uanset om det er til World Tour eller motionsløb i Middelfart, så ser det bare altid fedt ud når et hold/klub sætter sig frem på den måde

Inden løbet havde jeg været lidt nervøs for at skulle ud og køre 125 km på en kuperet rute, især efter sommerens justering i Silkeborg, men heldigvis havde jeg forregnet mig mht. bakkerne – de kom først for alvor på de sidste 30 km. Derudover var der et pænt stort felt der holdt samlet helt ind til (netop) ca. 25-30 km fra mål, og det hjælper jo lidt når man helt ikke vil have alt for meget vind på snuden. Da Båring bakken begyndte at tårne sig op ude i horisonten (sådan føltes det umiddelbart) forventede/frygtede jeg egentligt en lang række angreb, men der blev kørt jævnt henover, hårdt men jævnt, og jeg fik placeret mig godt inden de næste bakker. Jeg kendte jo afslutningen fra sidste år, da den er den samme som på 75 km.

På de følgende 2 bakker ude ved Båring Mark og Vejlby Fed fik jeg placeret mig fint fremme, igen afventende angreb. 1 enkelt rytter efterfulgt af 2 mere slap væk, men duoen blev hurtigt bragt tilbage på den efterfølgende nedkørsel og der var tilsyneladende bred (uudtalt) enighed om at soloudbrydderen nok kunne hentes i finalen.

Da bakkerne var overstået slappede jeg lidt af og så bare frem mod den fantastiske afslutning og jagt ind ad Strandvejen. Det skulle dog vise sig at være lidt for tidligt, for på Røjlemosevej og Brændegårdsvej i Strib blev der lukket op for festen igen, 2 mindre grupper slap væk og AOC’s udsende måtte brænde en pæn håndfuld tændstikker for at få kontakt igen på den efterfølgende nedkørsel, men det lykkedes. Resten af feltet ramte Strandvejen, jeg husker svagt at have set bl.a. de letgenkendelige neongule/grønne Alé trøjer sætte tempo, og som man så ofte ser det på TV blev solisten i front slugt af det jagende felt indenfor de sidste par kilometer.

I finalen var Morten Andersen fra Fredericia CC hurtigste mand og kom i mål 2 sekunder før feltet (og den forreste Marshall, som han på en eller måde var kommet foran, hvilket nok har skabt lidt forvirring blandt de hurtigste). I selve spurten var Klaus Deleuran (TLUV) en anelse hurtigere end Claus Dam (Baghjulet) og Thomas Hald (Alé), og alle os andre naturligvis. Undertegnede sluttede med en komfortabel margin på resultatlistens side 1, så standard målsætningen var indfriet – næste år hæves ambitionsniveauet.

Efter endt race var der øl/vand, pølse og brød til rytterne som kunne nydes i de store telte i målområdet, mens man konstant så ryttere komme i mål fra de forskellige distancer, der udover 125 km tæller 75, 50, 25 og 10 km – sidstnævnte startede kort efter vi kom i mål, så næste år overvejer jeg om sønnike skal ud og køre 10 km turen, forudsat at 125 km’eren (igen) når i mål til at kunne nå det. Tour de Vestfyn er et rigtig godt arrangeret og velbesøgt cykelløb

PS: Et enkelt lille opstød; undervejs havde vi en episode, hvor de 10-15 forreste ryttere i 125 km feltet i intens jagt bragede ud foran en lastbil, der heldigvis var mere årvågen end rytterne. Hvis det er sådan man foretrækker at køre sine cykelløb bør man indløse licens og køre under forhold der er beregnet på 100% ræs. Om man mister 5-15 sekunder i et sving til et motionsløb tager man ikke skade af, det gør man derimod hvis man bliver pløjet ned af en (last)bil…