Det skal ikke være nogen hemmelighed at AltomCykling.dk har base i Aarhus, redaktøren bor i Aarhus, de fleste skribenter bor i og omkring Aarhus, og vi nyder allesammen den stille og rolige by, der engang brandede sig som verdens mindste storby, indtil de gik op for dem der laver den slags brands, at Aarhus nok nærmere er verdens næststørste provinsby (næstefter København) – og så døde det motto ligesom lidt ud.

Af: Uggi Kaldan

Men – nogle gange er det kedeligt at bo i Aarhus!?

Måske er KBH ikke en stor pulserende storby, sådan for alvor, men den er mere pulserende end Aarhus, det kan en tur ned af strøget i en af de to byer en tilfældig aften forvisse én om – “Strøget” er altid tomt i Aarhus efter 21, for der er vi jo hjemme og se Spise med Price – Strøget i København sover derimod aldrig.

– Men det burde det måske i den her weekend, i hvert fald burde det være støvsuget for cykelnørder, for i weekenden, startende i morgen, løber Gran Fondo film festival af stabelen i hovedstaden, og derfor er der mulighed for at se adskillige fantastiske film om cykling, i biografen! – og ja det er stadig en helt særlig oplevelse at se film i biffen, så det skal man opsøge når man kan, særligt når det er film om ens passion.

Vi har fået lov at give 2 billetter væk til åbningsfilmen i morgen!

Den første film bliver vist i morgen klokken 18:30 – den hedder Stjernerne og Vandbærerne – men hvem var det nu lige der instruerede den film? Smid dit svar i kommentarfeltet herunder, så trækker vi lod i morgen formiddag klokken 10, billetterne hentes i døren til arrangementet.

Læs meget mere om det hele HER!