D. 4. juni blev der kørt motionsløb i Haderslev, og AoC havde sendt både Daniel Vestergaard Andersen og Jesper Bjerring Johansen til det sønderjyske, hvor turen rundt og omkring Haderslev Næs skulle tilbagelægges! 

Haderslev Næs Løbet, 117 kilometer.

Før starten:

DANIEL: Trods halve løfter/trusler om regn viste vejret sig fra sin gode side, ikke nær så overbevisende som sidste år, men dog varmt nok til at man kunne køre kort/kort. Jeg var ret opsat på at klare den bedre end sidste år (kan læses HER!), men det krævede heller ikke mere end at gennemføre, så det virkede overkommeligt, især fordi mange af de hurtige lokale licensryttere var til Pinseløb i Herning.

JESPER: Efter at have kørt mellem ruten (78 km) sidste år havde jeg i ren kådhed meldt mig til den lange (117 km) i år.. Det hele virkede meget velovervejet da jeg gjorde det. Jeg var kommet godt ud af vinteren og formkurven bar den rette vej og opadgående.. Desværre har et jævnt miserabelt forår og forsommer gjort sit for at sætte mig godt tilbage. Derfor var det med en vis skepsis jeg søndag morgen pakkede bilen, snuppede kaffen med og hoppede i bilen med kursen sat mod Starup lige syd for Haderslev.. Det startede godt, selvom jeg synes alt var med, slog det mig (heldigvis inden jeg nåede på motorvejen) at mine bib og jersey jo stadig hang på tørresnoren og ikke lå i tasken.. Doh.. God morgen Jesper, få lige knolden i gear.

Nå, tilbage og hente kludene og så på rette spor igen

Turen fra Aarhus er et lille smut på omkring 1 ½ time så der var tid til at tænke diverse scenarier igennem. Skulle jeg køre fuld hammer hvis der blev givet gas fra start eller sige fair nok, jeg finder mit eget tempo og får en god dag ud af det. Det første havde jeg prøvet tidligere i år i En forårsdag i Thy, uden held, så det blev nok mulighed 2 jeg ville vælge. Hjemmefra havde jeg da også prøvet at være på forkant og downloadet en GPX fil til min Garmin Edge 520, så skulle jeg ende op med at sidde solo havde jeg da en profil at holde mig til godt hjulpet af den opstillet skiltning. Netop skiltning og GPS skulle vise sig at give lidt udfordringer, men mere om det senere.

Kort før Starup mødte jeg en gammel ven af bloggen ‘Valde’ som så lidt “lost” ud (han havde ligesom jeg selv tastet kopieret adressen ind fra tilmeldings beskrivelsen) og nu holdt vi så midt på en landevej og kiggede på afblomstrede rapsmarker. Ikke en graverende fejl for Google er din ven, men lidt ærgelig at starte sådan. Vi fik fundet Starup Skole og hentet vores startnumre.

DCU som står for tilmelding og tidtagning, er i en overgang til et nyt tidtagningssystem (hvilket har givet nogle udfordringer for HS6100 som arrangør og resultatformidler) så vi havde ikke mulighed for at kende vores nummer på forhånd som ellers kan lette udleveringen, men HS6100 folkene gjorde hvad de kunne for at det gik hurtigt.  


Ved nummerudleveringen fik jeg også lige hilst på AoC’ anden udsendte Daniel. Han var en mand på en mission med et pauvert resultat fra sidste år som skulle revancheres (Daniels ellers så pålidelige DOLAN havde svigtet og kranken havde givet op allerede inden løbet næsten var givet frit). Det stod også klart at Daniel og jeg med al sandsynlighed ville komme til at opleve løbet fra hver sin ende af resultatlisten. (Daniel er gammel kontinentalrytter og en snu ræv med evne for at placere sig i feltet)

Løbet er i gang! Der blev givet gas!

DANIEL: Ca. 35 ryttere stod til start på årets 117 km rute og vi blev ledt fint afsted af 7-8 race-marshalls, der dog snart fordelte sig på grupperne. Kort efter løbet var givet frit kom det første seriøse angreb, Oliver Boel fra Team Hechmann Cycling, der lige var ude og lufte benene efter at være hjemvendt samme morgen efter juniorløb i Frankrig. Bag ham sad vi ca. 20 mand med et sporadisk velfungerende samarbejde, hvor især Henrik ’Valde’ fra Cykelmagasinet tog sin del af føringerne (og egentligt også en betydelig andel af mine føringer). Der var et par forgæves forsøg på at køre solo frem til Oliver, men de blev lukket ned og efter passagen af turens første hårde stigning ved Kalvø (efter ca. 37 km) var frontgruppen samlet igen og fortsatte sydover med et par enkelte angreb, der ligeledes blev lukket.

JESPER: Som det er blevet rigtig god kutyme til motionscykelløb havde HS6100 allieret sig med BMW Marshalls til at vise vej og hjælpe med en glidende afvikling af cykelløbet i harmoni med trafikken .. Det er en rigtig god ting og jeg har tidligere også talt for netop den bonus det er.. Faste flagvagter/politi er fantastiske ved passage af kryds og store vejen, men de slår ikke følelsen en rullende post giver.Kort før starten blev vi kaldt frem til en kort orientering om ruten og et par nøglepunkter derude. Netop et af disse skulle give udfordringer senere på dagen skulle det vise sig.

Klokken 10 blev vi sendt afsted med nedtælling og masterkørsel ud af Starup by. Modsat sidste år hvor der var et par situationer som hverken HS6100 eller BMW Marshalls kunne klandres for, gled det let og leif og vi kom sikkert fra start. Nu sad man så og tænkte i sit stille sind at det var helt rart at der var Pinseløb / Marcello Bergamo Cup, så et flertal af licensfolkene var væk og der ville jo nok blive kørt stille til at starte på, bare sådan til benene var kommet igang.. Niksen, sådan skulle det ikke være. Dårlig nok var master trukket fra før de første ryk kom og tempoet blev skruet op for at gå i stå igen for så at rykke endnu engang.. Det kunne jeg hurtigt mærke at det var mine lunger ikke med på og selvom der endnu ikke var kørt 10 km, valgte jeg at finde mit eget tempo til der var kommet styr på vejrtrækning og astma. Hvor længe jeg sad der på mellemhånd ved jeg ikke, men begyndte da at tænke det bliver en god lang solo dinger. Og det var jeg helt afklaret med, jeg havde jo ruten på gps’en og de fine skilte at følge.

Nå, benene og lungerne fik det småt bedre af ikke at sidde i rødt og trådet blev lettere, men jeg skulle stadig være varsom. Mit held var så at selvom jeg troede jeg var Lanterne Rouge rent faktisk fik selskab af 5 gutter som var blevet snydt af et vendt skilt i et T-kryds og havde været på en lille deroute. Træls og irriterende at der skal være sætternisser på spil til at skabe tvivl om rutens forløb.

Nå, jeg fik mig hægtet på gruppen og gjorde det klart at jeg ikke havde noget at køre med og blev jeg sat skulle de ikke vente. De var nu yderst diplomatiske og sørgede for at lade mig stå over føringerne til kroppen ligesom ville igen. Tak for det. Vi fandt sammen i et godt jævnt tempo og jeg fik også overskud til at gå frem og tage et par føringer.

Skulle vi den vej, eller hvad!?

DANIEL: Undervejs passerede vi et hus, hvis beboer, ifølge de lokale, har et lettere anstrengt forhold til cykelryttere. Af samme grund havde han været ude og dreje skiltet foran huset, men vi blev dog gelejdet den rigtige vej af en lokal rytter i gruppen. Det viste sig dog at arrangerende klub, Haderslev Starup Cykelklub (HS6100) havde forudset dette og derfor skiltet begge veje, så selvom man kørte forkert ved det pågældende hus førte skiltene én tilbage på ruten uden ret mange ekstra meter – genial løsning

Tilbage i løbet var vi begyndt at nærme os Åbenrå, hvor vi på vej ind til byen passerede Åbenrås svar på Poggio (Aabæk), der jo danner en del af rammen for finalen ved Milano-San Remo. Bakken er særdeles stejl på de sidste 50 meter, men vi kom nogenlunde samlet over, dog måtte jeg jagte lidt frem mod næste stigning (Jørgensgård Skovvej, efter ca. 63 km), efter hvilken vi kun sad 9-11 ryttere. Efter en fantastisk flot nedkørsel til Åbenrå (igen, ligesom i San Remo ) begyndte positionskampen frem mod Dimen, hvor Oliver Boel førte op over og endda også slap fri henover toppen. Dog fik han ikke større forspring end at blev hentet/opgav at kæmpe for det. Således var vi en godt samarbejdende gruppe på 9 ryttere der begav os nordpå mod start- og målområdet ved Starup Skole.

JESPER: 

Da vi kører ud af Sønder Vilstrup har en “venlig” sjæl vendt et af skiltene og vi bliver sendt på afveje, dog ikke så lang da min GPS hurtigt melder “AFVIGELSE”. Nå, rundt med cyklen og tilbage på sporet. (Har efterfølgende snakket med HS6100 og man har faktisk ved tidligere løb også oplevet flytning af skiltene netop her, så der var lavet “nødskiltning” så ville blive ledt tilbage på ruten hvis vi havde fortsat af derouten).

Efter et længere transportstykke på landevejen, begyndte vi at ramme de første rigtige bakker. Havvejen ved Diernæs var den første rigtige bule og det gik faktisk forbavsende godt. I gruppen blev vi enige om at køre op i eget tempo og så lave opsamling på toppen. Det er jo trods alt sjovere at være 6 til at dele slæbet.

Kort efter Diernæs kom Genner Strand og “Kalvøbakken” på Sdr Havvej. Specielt sidstnævnte stiger godt, så vi fik lige lov til at mærke lårene stramme til. Humøret i gruppen var godt og vores samarbejde virkede så man ikke lagde mærke til distancen. Der var kørt ca 44 km da vi kommer til Genner hvor 78 og 117 km ruterne dele op. Dette var skiltet fint og forståeligt, og havde været nævnt ved briefingen så ingen ko på isen der. Her kommer der så en lille finte med skiltningen vi skal til venstre, men der står også et par skilte og peger modsatte vej som vi kom fra, men gps’en hjælper med at fjerne tvivlen.Fint igennem Genner og ud på landevejen mod Aabenraa, her bliver vi ledt over på cykelstien, hvilket er fint nok da den er til for at blive brugt, bortset fra den ender ud i en parkeringsplads med granitskærver.. Æv. Nå, ud på landevejen igen for kort efter at dreje til venstre mod Barsmark og Løjt Skovby hvor vi rammer de næste par bakker med fine procenter.

Lidt små fine veje inden vi rammer flere bakker ved Aabæk, der er nu kørt ca 60 km. Vi nærmer os Aabenraa og i mine øjne turens højdepunkt “Dimmen” ved 66 km mærket. Jeg glædede mig som et lille barn til at køre denne stigning som ligner noget man kender fra Flandern Rundt, dog i en kortere udgave. 200 meter brostensbelagt slugt med stigningsprocenter op til 11-12 % på det stejleste. Som en bonus oven i stiger vejen frem til Dimmen jævnt med 2-4% så man har også glæde af denne falskflade vej inden der drejes til højre ind på Dimmen, vælge det gear som den skal køres med mens vi stadigvæk er på jævn asfalt og så bare op på toppen med let greb om styret og lade cyklen danse op af brostene.. Det er så fed en fornemmelse når cyklen bare spiller.. Kan ikke lade være med at tænke på om mine dæk gjorde det lettere, jeg kører med 700C x 23/25 Specialized Roubaix Pro med 7 bar, men ihvertfald gik det som en leg og med stor komfort op over bakken. Som ekstra bonus var kroppen også vågnet op til dåd, så der blev plads til flere og længere føringer.

Fra Aabenraa og Dimmen gik det videre af bugtende veje uden de synderlige store forhindringer andet end vinden til vi kom retur til Genner. Her havde en drillepind atter pillet ved skiltene som skabte tvivl om ruten. Vores BMW Marshal blev også ledt på afveje, men efter nærmer gennemsyn af min tur fra dagen sammenholdt med gpsprofilen, skulle vi have holdt fast på min Garmin Edge 520 og ikke ladet os forvirre. Heldigvis gjorde det ikke den store skade men det var møgærgerligt at vi lige måtte en tur rundt i et villakvarter og en ekstra runde om Genner. Det gav os en omkørsel på små 2 km. Nå, men vi fandt tilbage på ruten igen og fandt også depotet lige efter Genner på vej mod Hovslund efter små 83 km. Her kunne der tankes vand, bananer og nogle ganske glimrende müeslibar fra Ravensburg (jeg kan specielt godt lide blåbær varianten). Vi tog et kort stop til at fylde lidt i flaskerne, få en snak med hjælpen i depotet og få tisset af inden vi tog hul på de sidste små 30-35 km som stor set var uden de store forhindringer, med undtagelse af bakken ved Hoptrup efter ca 105 km som er god for 3-5% over godt 800m, sådan bare lige for at prikke yderligt til benene.

Finalen!

DANIEL: Det første finaleangreb kom på en lille jævn stigning på Hytkærvej efter ca. 100 km, hvor Henrik Kücken fra Rødekro stak afsted og fik følgeskab af Oliver Boel. Det var de to der skulle holdes øje med, og jeg sad naturligvis ca. bagerst i gruppen – altså måtte den gamle Dolan presses op i fart henover bakketoppen (det bryder den sig nu engang ikke rigtig om) og jeg fik kontakt med de to, sad over et par gange og gik så med i føringsarbejdet. Der fulgte en intens jagt over de følgende 5 km, hvor de 6 forfølgere ikke var længere en 10 sekunder efter os, så da vi ramte hovedvejsbakken ved Hoptrup, dagens sidste bakke, vurderede jeg at det var sidste chance for at slå hullet, så den fik alt hvad den kunne trække henover bakken. På toppen tog Henrik over, Oliver var væk, og så gik det ellers stærkt de næste 7 km og vi lagde god afstand til forfølgerne. Med 4 km igen drejede vi over i noget side-modvind, hvor jeg gerne skal indrømme at Henrik trak langt det største læs. Han kom også først rundt i sidste sving og åbnede spurten. Heldigvis for mig lavede han lidt en ’Zabel’ og stoppede med at træde et stykke for stregen, så jeg akkurat kunne klemme mig indenom, hvilket resulterede i en flot buket blomster

Igen i år var Haderslev Næs Løbet, eller bare Næsløbet blandt lokale, et velarrangeret cykelløb på en fremragende rute, der som nævnt bragte tankerne hen på både Milano-San Remo og Flandern Rundt (dog i dansk målestok).

JESPER: Et par enkelte kort bump på 3-500 meter med 2-3 udgjorde de sidste par forhindringer inden vi kunne køre i mål igen ved Starup Skole. Her kunne jeg godt have tænkt mig et skilt ved 1.000 meter så der var noget at pejle efter, men ikke noget must jeg har alligevel ingen spurt jeg kan time

Tak HS6100 for udfordrende dag på rammen og tak til de 5 gutter som samlede mig op da det så træls ud og lod mig finde min ben igen.

Haderslev Næs motionscykelløb 2017

Resultater:

Den lange – http://www.dcu-jf.dk/2017/Motion/Haderslev/Lang_Rute.html

Den mellem – http://www.dcu-jf.dk/2017/Motion/Haderslev/Mellem_Rute.html

Den korte – http://www.dcu-jf.dk/2017/Motion/Haderslev/Kort_Rute.html

 

JESPER:
Konklusion: Haderslev Næs er et hyggeligt lille løb med tre rigtig fine ruter, gode omklædningsfaciliteter og mulighed for at få et bad efter løbet. Der var mulighed for at købe en øl/vand og en velsmagende sønderjysk pølse til. Vejvisning, evt ruten kunne bruge et par småjusteringer, på enkelte steder nogle større skilte bla. hvor ruten krydser på returen og en opdatering af GPS filen ville også være fint (jeg kunne også have valgt en mere navigationsvenlig GPS med et bedre kort for at afhjælpe nogle af udfordringerne. I Genner da vi kom retur, skulle jeg bare have stolet på GPS’en 100% i stedet for at følge skiltene) Sætternisserne/skilteflyttere kan ingen arrangør sikre sig imod, men kan give en ærgerlig oplevelse af et ellers godt løb.

Vil jeg køre Haderslev Næs igen .. Jeps, bare alene den tur over Dimmen er det hele værd.

 

Tidtagningen!

Kommentar vedrørende tilmeldingssystemet: DCU trænger til en hjælpende hånd.. Magen til ringe hjemmeside skal man lede længe efter.. Det er rystende så ustruktureret den er bygget op og der er “ikke” muligt at finde resultater medmindre man kender nogen som kender nogen.. DCU’s hjemmeside / offentlige profil har hængt i laser siden slutningen af nullerne hvor man begyndte med ny/gammel DCU uden at rydde op  Omkring tilmelding og tidtagning – Her burde DCU nok overveje om man ikke bare skulle lade andre om passe klokken og koncentrere sig om at få den øvrige forretning på ret køl igen. Jeg havde en dialog med HS6100’ formand Jeppe Tolbøll og han var som formand for den arrangerende klub ikke imponeret over den håndtering af overgangen, som Tolbøll vurderer har kostet tilmeldinger da løbet pludselig fremstod som lukket/aflyst på Sportstimings hjemmeside og ikke henviste til den nye i DCU regi. Netop det meget kaotiske forløb omkring registrering og tilmelding når DCU er indeover er noget vi har vendt flere gange på redaktionen og da der er så mange kvalificerede udbydere, så hvorfor prøver DCU så at lokke deres medlemmer til at købe et produkt som de rent faktisk ikke kan levere i en ordentlig kvalitet