Redaktøren er egentlig mest til ræs, på lidt kortere distancer…

Men faktisk startede hele ideén med at cykle for mit vedkommende som et langdistance projekt, så selvom jeg ikke sidste år kørte lange løb, så har jeg altid haft gode oplevelser når jeg kørte langt, så nu forsøger vi en “revival”.

Da jeg købte min første racer i 2012 for at komme lidt i form, i forbindelse med at jeg skulle til at være far (ja, det var altså derfor) – så var mit store mål det genopståede Aarhus – København, som i øvrigt nok genopstår i 2015, det håber vi her på redaktionen.

Anyway – som opvarmning kørte jeg Sjælland Rundt og det var OGSÅ et fedt løb, så det er blevet til et par løb omkring de 300 kilometer, og begge løb har faktisk være en fin oplevelse, nu skal Hærvejsløbet prøves.

Var klar i 2013, blev syg, lort, så nu skal det være!

Var inviteret til Hærvejsløbet sidste år, hvor jeg havde fået muligheden for at trille sammen med det lokale (Aarhus Red.) Rock n Roller hold, GS Velopresse, men måtte desværre melde fra. I år bliver det team AltomCykling.dk der stiller hold , og det glæder jeg mig faktisk ret meget til, men håber da også at GSV drengene er med igen.

Hærvejsløbet tilbyder 3 ruter, den rigtige fra Flensborg på 270 kilometer, den amputerede fra Vejen på 160 kilometer, og familieruten fra Silkeborg på 50 kilometer, team AltomCykling kører naturligvis den lange.

Vi er ikke nået så langt i vores planlægning endnu, men der bliver nok heller ikke planlagt så meget. Forhåbentlig er vejret godt, og da jeg i hvert fald ikke er i form til at køre rigtigt “ræs” over 270 kilometer, så forestiller jeg mig at det bliver en hyggelig tur, med godt tempo, men uden afgørende ryk…

Billetterne går som varmt brød, så der skal meldes til snart!

– Og man kan også melde en følgebil til, hvis chaufførerne bliver “opdraget” ordenligt” så er det et fedt element, og det lader til at der er fin kontrol over denne del hos Hærvejsløbet. Vi overvejer bestemt selv at medbringe bil… men redaktøren lader nok alligevel de lukkede ringe blive hjemme uanset :)

Skulle du være blevet tændt på at melde et hold til Hærvejsløbet, og køre cykelløb på lidt danmarkshistorisk asfalt, så skal du ikke vente til 5 dage før løbsstart med at melde dig til (løbet er d.28 Juni), allerede nu er 75% af alle billetter solgt, så der er nok udsolgt inden længe.

Håber vi ses til hygge fra Flensborg eller senere på ruten, det bliver sjovt.

Tilmelding til løbet kan ske her : Hærvejsløbet 2014