Årets store mål? Mit er klart: Haute Route Crans-Montana. Et tre-dages etapeløb i de schweiziske alper. Jeg tager af sted de første dage i juli måned. Min mors mand har taget udfordringen op – han fylder 74  år her i januar – og han er tændt som aldrig før. Vi er allerede spændte, træningsture i slud og regn bliver nu lidt nemmere. Vi glæder os. Hvilken cykelrytter drømmer ikke om det, her i den mørke tid i Danmark? Første uge i juli er plottet i kalenderen.

 Af Søren Kuipers | Fotos: Haute Route

Haute Route – kort om konceptet

Organisationen Haute Route har som mål at give amatørcykelryttere en unik cykeloplevelse i et flerdages cykeletapeløb i omgivelser ofte set på tv. Konceptet er lagt an på et set-up, som minder om de professionelles verden. En slags luxusetapeløb for motionister. Haute Route designer både tredages- og syvdagesetapeløb, som spænder rundt i hele verden. Der findes afdelinger, som køres i USA, Mexico, Frankrig, Oman, Italien og Kina. Til sommer tager vi til Schweiz – destinationen er, for mange ukendt, Crans-Montana.

Det tre-dages korte etapeløb har en opbygning, som de fleste kan overskue. Vi skal køre to rimelig hårde bjergetaper og så en afsluttende bjergenkeltstart. Den udvidede version – og langt mere krævende – foregår over syv dage indeholdende seks etaper i bakke- og bjergrigt terræn og én enkeltstart. Tjek selv de forskellige events ud her.

I 2018 kørte jeg Haute Route i Dolomitterne (Italien). Og jeg har siden haft et brændende ønske om deltage igen. At min mors mand, Jens, også er med på den gør kun oplevelsen og forventningen endnu større.

Dolomitterne 2018: Bjergenkeltstart få kilometer fra toppen – Alpe di Pampeago

Professionelt set up

Den schweiziske organisation Haute Route har et helt overordnet mål, som de selv beskriver: ”The aim of the Haute Route is to deliver an unparalleled professional experience both on and off the bike for amateur riders.” I 2018 var jeg så heldig at være blevet inviteret derned af organisationen, og jeg var simpelthen blown-away. Det var virkelig en stor oplevelse. En oplevelse for livet. I 2020 har jeg denne gang inviteret Jens med, og han og jeg vil i løbet af foråret give lidt indspark til fastholdelse af motivation, træning, forberedelser, løbsoptakter mm.

Siden 2011 har Haute Route forsøgt at give motionister unikke oplevelser, og som rytter og deltager i løbet er man stillet meget i udsigt. Jeg vil her kort forsøge at skitsere hvad dette, blandt meget andet, indebærer.

Som så mange andre motionsløb i både ind- og udland bliver der taget tid på alle etaper. Tiden bliver dog neutraliseret på udvalgte nedkørsler, hvilket faktisk er meget godt valgt. Mange af jer kender det fra La Marmotte, hvor turen ned fra Glandon også er uden tid. Der kåres daglige vindere, og sidst jeg var med, var der også en ganske sjov uformel sock-porn-konkurrence.

I Haute Route regi køres der desuden med unikke førertrøjer og slutteligt kåres en samlet vinder i flere kategorier. Man kan stille op i løbet på forskellig vis: solo mand, solo kvinde, duo mænd, duo kvinder og duo mix. Endeligt kåres der også en daglig ’Coup de Coeur du Jour’, som gives til en rytter, der har udvist en særlig ånd eller hjulpet uselvisk i løbet af dagen. Der køres med agterlanterner, og man føler et stort fællesskab i dagene omkring løbet.

Hver etape inkluder desuden

  • Marshals søger for fri højre kørebane for rytterne
  • Adskillelige sikkerheds-, medicinsk-, og pressemotorcykler vil følge feltet
  • Løbsdirektørbil som vil lede fronten af løbet
  • Yderligere to officielle løbsbiler i feltet samt ef fejeblad
  • To ambulancer
  • Medicinsk personale tilknyttet
  • Et massørhold står standby efter hver etape (de skal nok få noget at se til)
  • 4-5 bemandede depoter med mad og drikke
  • Fire Mavic køretøjer, som yder mekanisk assistance ved større defekter

Noget som jeg igen ser meget frem til er de mange marshals og hjælpere, som bl.a. sikrer, at man i højre spor har forkørselsret på alle etaper. Det adskiller sig meget fra mange motionsløb i Danmark. Sidst jeg var afsted fik jeg brug for assistance flere gange. Det kan læse mere om her.

To generationer på tur

Vi vil i løbet fortælle om vores forskellige forberedelser. Vi hører til to forskellige generationer; vi har to vidt forskellige hverdagsliv, to forskellige måder at cykle på, men fælles har vi den stærke passion for cykling; det samme mind-set om man vil. Vi har tidligere været i Dolomitterne flere gange, og vi har kørt i Harzens skove og fælles cykeloplevelser på Mallorca er det også blevet til. 

Jens er årgang 1946. Han er pensionist (rent erhverssmæssigt), men supermotionist i hans aldersklasse (i cykling). Han er sej som få. Jens kører mindst 50km hver eneste dag fordelt på 2x25km, og når solen skinner og nedbøren siger 0mm nærmer triptælleren sig ofte 80-100km pr. dag.

Jeg selv er 37 år, har to børn i børnehavealderen, har fuldtidsarbejde og generelt et typisk 2019-liv. Vi kan sagtens følges på solide træningsture i det danske terræn, men vi vil primært dele alle cykelrejsens øvrige facetter, når vi er på tur – og så køre vores eget løb, når starten går den første fredag morgen en forhåbentlig solskinsmorgen i de schweiziske alper.

Jeg selv har et mål om at nå at cykle 5-6 timer ugentligt. Det skal gerne udmønte sig i 150-200km om ugen startende fra februar med blid opstart fra nu af. Så ved jeg, at jeg kan stille i en rimelig god forfatning. Jens sigter nok nærmere efter det dobbelte.

Vi har allerede kørt en fælles tur i vestjylland. Turen var blot på 36 km, man kan måske sige: ‘Det batter da ikke meget?!’ Nej, måske ikke ift. de professionelles 6-8 timers lange vintertræningsdage. Men med arbejds- og familieIiv må man værdsætte alle de træningsstunder der måtte være. Mange bække små…

Erfaringsmæssigt har jeg efterhånden også kørt en del i bjerge med starter i både det franske La Marmotte og det italienske Gran Fondo La Fausto Coppi. Vi har haft cykelferier hvor både Stelvio, Mortirolo, Fedaia, Pordoi og mange andre pas er forceret, så efter danske forhold må vi vel betragtes som værende rimeligt rutinerede i bjergrigt terræn. Jens har aldrig tidligere kørt et etapeløb, hvor der skal præsteres hver dag, men vi er vant til bjergkørsel en 5-6 dage i træk. Det bliver en stor oplevelse og formentlig én af vores største  udfordringer til dato. 

Skal du køre La Marmotte i år, så er datoen sammenfaldende med vores afsluttende bjergenkeltstart, derfor må du se dig om efter en anden af Haute Routes mange løb eller have oplevelsen til gode. Uanset så pøj-pøj med din personlige udfordring i 2020.

The race

Løbet skydes i gang fredag den 3. juli tidligt om morgenen. Vi drager sydpå onsdag (1. juli) sidst på eftermiddagen. Vi kører derned og hvis alt går vel, når vi at rulle en god tur torsdag midt på dagen; dagen inden løbsstart. Så får vi rejsen lidt ud af benene, og vi elsker at udnytte tiden, når vi er af sted. Det er lease for kroppen. Der er officiel racebriefing i race village torsdag aften kl. 19.00.

Fredagens program lyder på 118km fordelt ud over fire bjerge, hvilket løber op i mere end 3.500højdemeter – det er en pæn slat. Når man derudover ser på lørdagsprofilen, hvor der igen er fire stigninger på menuen, så bliver man da lidt forpustet. Denne gang bliver det til lidt under 4.000højdemeter fordelt på blot 101km. Der er mål på toppen Col d’ Santetsch. Herfra venter der knap 50km hjem til Crans-Montana, hvor det sidste stykke nås med kabelbane (med mindre man tager de sidste 13km med 1000højdemeter i et snuptag). Etapeløbet afsluttes søndag med en bjergenkeltstart op til Col de Crans-Montana, som stiger med 1000hm på under 13km.

Følg med på på AltomCykling.dk, hvor jeg vil lave lidt updates i løbet af foråret.

Nyd vinteren og ride on!