Søndag morgen. Fuglene kvidrer, solen står allerede højt i øst og varmen strømmer ind gennem vinduet. Ahh…hvilken skøn weekendmorgen. Jeg lader tankerne flyve hen på rundstykker, basser (med brun glasur) og… nåh nej. Det er race day – i ukendt farvand. Forude venter 100km mountainbike-race fra Silkeborg til Aarhus. Jeg har aldrig kørt på nogen af sporene – ja, jeg kører generelt ikke særlig meget mountainbike – og jeg har aldrig kørt længere end 65km på mountainbike, så det skal da nok blive en udfordrende dag. Så afgang mod Silkeborg.

Af: Søren Kuipers

Sitrende indledning

Der er en intens spænding i området nær Vejlsø. Det er ikke Silkeborg Stadion, der er i fokus (det kom senere, da de røde rykkede op i Superligaen). Det er derimod 800 forventningsfulde mountainbikere, som spænder hjelme, fylder dunke, tripper nervøst og deler røverhistorier. Aarhus Motion har sørget godt for deltagerne med kaffe, gels, müslibarer og andet godt. Jeg selv placerer mig bagerst i forreste startgruppe, omend jeg er lidt i tvivl om mit mtb-niveau – specielt over så lang en distance.

Rutens beskaffenhed og løbets udvikling

Starten går med race marshalls, som let og elegant fører os ud på det første singletrackområde i Nordskoven. Wauw et område. Fuld knald på og pulsen hamrer derudaf. Generelt er der okay plads på sporet, og der er også muligheder for overhaling et par steder. Vi drøner ud af Nordskoven, den første mælkesyre er der allerede, og vi har end ikke kørt 20km. Åh-åhh.

Vesterskov: næste større skov, hvor der skal køres endnu et loop. Stierne er en smule bredere, og man har hver især mulighed for at finde sit eget tempo. Sporet er supergodt mange steder – generelt tørt og fast – og kun få steder er der vandpytter og muddertracks, som virkelig suger kræfter. 40km kørt. Mælkesyren presser på. Jeg spekulerer på, hvor mange mon har overhalet mig; hvor mange har jeg overhalet; er der mon cola i vente ved Juelsø? Det håber jeg, for jeg trænger seriøst til et skud sukker – kræfterne er ikke uendelige efter 2 timers benhård kørsel. Jeg nyder udsigten – også af de mange søer op mod Himmelbjerget (jovist) – men særligt synes af cola i lange baner. Da tiden stoppes efter 50km for foden af Juelsø kan jeg skimte de røde dåser, for fanden det er smukt. Velfortjent pause.

IMG_3910

Pausekonceptet, 14 mintters pause, en hurtig beslutning, og en hård straf!

Motionsløbet er virkelig hårdt, og jeg vurderer det som værende næsten ligeså hårdt at stige af sofaen og køre dette 102km mountainbikeløb, som gjorde man det samme ved en 30-35km løbetur. Det er virkelig hårdt! Derfor synes jeg også rigtig godt om idéen med en indlagt pause, hvor tiden stoppes, så man sikrer de hungrende deltagere et velfortjent hvil og godt med spise og drikke. Forplejningen er i top: cola, vand, frugt, müslibarer, grovboller med fyld. Det er lige det man trænger til.

Jeg laver dagens første, største og måske eneste fejl. Efter 14 minutters pause, vurderer jeg, at jeg trænger til at få gang i stængerne igen, så jeg begynder den sidste halvdel med en opstigning op mod Himmelbjerget med at give den god gas. So far so good. Jeg når efterhånden et grusvejsstykke, og det går op for mig – jeg kører alene, og jeg kører i strid modvind. Det er dumt. Ruten går nu for første gang ud på lidt landevej gennem Ry, og ved Ravnsø indhentes jeg af en god gruppe på en 4-5 mand, som jeg indleder et samarbejde med. Vi holder kæden rimelig stram, men det er tydeligt, at vi nu har cyklet i mere end 70km, da føringernes længde er af meget svingende karakter. Jeg selv tager min del, dog uden at gå helt i bund, det er kræfterne ikke til.

Efter et lille stykke track igennem den smukke dal i Jeksen, indledes de sidste ca. 20km på skovstier, cykelsti, landevej og grusvej. Farten er høj, da vi har en kæmpe med – det danske og nutidige svar på Udo Bölts. Jeg forsøger forgæves at komme op på siden af ham, for at tage hans nummer, så han kan krediteres for det store slid, men det er mig umuligt. Han er for stærk. De sidste passager omkring Brabrandstien og ind mod målet på Godsbanen, er som så mange andre steder godt markeret med skilte, pile og guidning af frivillige, og jeg spurter ind mod opløbet og kommer i mål godt 20minutter efter vinderen i tiden 4.40 timer, og jeg er helt færdig. En placering som nummer 36 må siges at være godkendt. Og endnu mere godkendt er det, da jeg ser den fornemme menu, som vi bliver præsenteret for efterfølgende. Lækkerier i lange baner! Tak for det, det manglede også bare efter mere end 1500 højdemeter – det kostede mig godt 4200 kalorier, så tak for det, og tak for mad.

For og imod – samlet vurdering.

Løbet er virkelig fint organiseret og afviklet i en god balance mellem singletracks, tekniske passager, stier, søer, bakker, asfalt og mudder: en skøn søndag med masser af sved, smertende ben og sol på snuden. Efter løbet er der mulighed for cykelvaskning, hvilket må siges at være tiltrængt, og jeg må erkende at bagskifteren skal skiftes. Den er brækket på dagens eneste styrt – et træthedsstyrt lige inden Jeksendalen. Men det tager jeg med; sådan er mountainbike. Og aprospos uheld; jeg så ikke mere på min vej end hudafskrabninger, punkteringer og andet småtteri. Jeg hørte ikke om større uheld og generelt kører folk fornuftigt og med stor hensynstagen til hinanden – det er fedt – det er motion. Tak til Aarhus Motion for et veltilrettelagt arrangement. Vi ses igen!

// Søren Kuipers