On time delivery

Det nye teamtøj er ankommet fra Marcello Bergamo. Vi blev lovet levering på 60 dage,  i går modtog vi tøjet, præcis 61 dage efter bestilling. Det må siges at være “on time”. Redaktøren har selv en baggrund i tøjbranchen og her plejer “on time” at være +/- 5 dage, når der snakkes custom made varer. Da ordren faldt midt i højsæsonen for teamtøj, kan vi kun rose danske Marcello Bergamo for realistisk fastsættelse af leveringsdato. Nice!

Nu skal Tøjet luftes

Nu skal tøjet så luftes, det bliver En forårsdag i Gudenådalen der får “æren” – i sidste uge var redaktøren afsted til En forårsdag i Thy, her fik jeg vist nævnt at bakkeformen var bedre end evnerne til at køre hurtigt ligeud på flad vej. Bloggen her sætter jo en ære i at udfordre (læs ydmyge Red.) os selv, og i morgen bliver mulighederne gode. 188 højdemeter pr. omgang, og der er mulighed for at cykle fire af slagsen, da løbet foregår på en rundstrækning. Fik jo nævnt at bakkeformen skulle være “god”, hvis den da kan være det når man vejer 87 kilo. Svaret får I mandag, hvor anmeldelsen af løbet meget gerne skulle være klar.

Hele 2 rigtigt lækre konkurrencer i vente – vi tyvstarter NU!

Vi har fået billetter til to rigtigt fede motionsløb i Danmark. Af årsager ukendte for bloggen, ligger de to løb på samme dag, hvilket er synd og skam , så mange RIGTIGT gode motionsløb er der alligevel ikke på i Danmark. Ærgeligt at de ligger på samme dag. Kan du gætte hvilke to arrangementer vi snakker om? Hvis du kan så er der hele 10 Gels og 10 Energibarer på højkant fra SIS. Skriv dit svar herunder. Vi udtrækker vinderen i næste uge, hvor konkurrencen om billetterne også starter.

Hold øje med bloggen – del med dine cykelvenner. Det bedste parameter vi har for at folk kan li AltomCykling.dk er likes på Facebook, så del og like, det tager vi som et klap på skulderen!