Specialized har inviteret AoC til Düsseldorf for prøve deres nye model i Turbo serien, den hedder VADO (Specialized kalder alle deres modeller med el-motor for turbo… det giver meget god mening). VADO er en pendlercykel, og vi har kørt et par timer på den her til eftermiddag i downtown Düsseldorf, med et kamera i hånden.

Af: Uggi Kaldan // Foto: Uggi Kaldan 

VADO er rimeligt sporty, den fåes i 3 modeller der kan køre op til 25 km/t og så 2 hurtige udgaver der kan køre 45 km/t. AoCs udsendte fik dog ikke lov til at prøve den hurtige model, for heller ikke i Tyskland er myndighederne helt pjattede med at udstede attester til hurtige elcykler. Det er i hvert fald ikke en proces der går hurtigt.

I Danmark er reglerne uklare, men der skal sandsynligvis tegnes tegneansvarforsikring samt køres med knallerthjem… unægteligt noget der både ser latterligt ud, og tager ret meget af charmen væk ved en cykeltur! Som reglerne er nu gætter vi ikke på at der kommer mange 45+ modeller ud og rulle på de danske veje. Det gør nu ikke så  meget, for 25+ modellen er ganske underholdende, og faktisk en rigtig fin cykel! 

Her er journalisternes testmodeller linet up udenfor den pop-up store som Specialized åbner på fredag i Düsseldorf, (deres første pop-up store nogensinde faktisk). Düsseldorf har som alle andre storbyer massive problemer med for mange biler, det har de tænkt sig offensivt at gøre noget ved, det er et klima som Specialized gerne vil operere under, og derfor denne “store”… spændende spændende. 

001 VADO Event Specialized 2017 // Foto: Uggi Kaldan - AltomCykling.dk

Lydløs rejse gennem storbyen

Vi fik lov at køre på den bedste model af 25 km/t udgaven, 4.0 er det mundrette navn (de andre modeller hedder 2.0, 3.0, 5.0 og 6.0) – 5.0 modellen er eneste udgave uden suspension forgaffel. Jeg synes den model er den flotteste og mest stilrene. Dækkene har kæmpe kammer, så hvis jeg skal være ærlig så forstår jeg faktisk ikke at man har insisteret på forgaffel med affjedring. Det er nok det folk vil have, jeg synes ikke det virker nødvendigt.  

I 2017 kører TURBO serien med en ny Specialized motor. Den er flot kontrueret. Jeg skal ikke kloge mig på selve opbygningen, men under testen i dag viste motoren sig at være totalt lydløs, selv på max styrke opad bakke. Det er noget af en præstation. Væk er den karakteristiske hyletone, og i stedet træder en ganske fornøjelig og stille oplevelse. Et par ænder vi mødte på vejen lod sig i hvert fald ikke skræmme! 

Født med app der styrer benzinøkonomien

VADO kan erhverves med forskellige batteripakker (der naturligvis har forskellige priser) der har forskellig kapacietet. – Rækkevidden er opgivet til alt mellem 50 og helt op til 85 kilometer. Men vil du køre endnu længere, så kan du faktisk selv justere cyklen via den medfølgende app (der snart kommer er klar til download). 

Appen giver mulighed for at taste din rute ind, og herefter vil cyklen selv administrere dit strømforbrug, noget der endda foregår intelligent, så den bliver bedre og bedre til at regne hvor meget power du selv byder ind med, og dermed hvor meget cyklen skal hjælpe med. Træerne vokser naturligvis ikke ind i himlen, så det er ikke muligt f.eks at taste ind at du vil cykle 1000 kilometer, og så få 2% ekstra power hele vejen. 

Den præcise algoritme kender jeg ikke, men det lyder fedt at man er nogenlunde sikret når man kører hjemmefra på en 80 kilometers tur, så man ikke løber tør for strøm 20 kilometer fra mål. Det kan jeg i hvert fald forestille mig at rigtig mange vil føle som en stor sikkerhed. Det er ret smart tænkt. 

Det vil nu ikke være nogen katastrofe at løbe tør. Vado er med sine ca. 18 kilo ikke meget tungere end nogle af de sværvægtercykler almindelige pendlere ofte cykler rundt på, og med sine ganske glimrende køreegenskaber, kan man sagtens køre på cyklen uden strøm, dog ikke uden at få lidt sved på panden. 

Det er sjovt at køre på el… men…

Nu kører jeg jo landevej til daglig, så det virker lidt sjovt at sætte sig på en “el pendler cykel”, men skal jeg være ærlig, så er det sgu smart. Ofte ender jeg med at tage bilen derhjemme fordi jeg ikke lige gider hoppe på vintercyklen f.eks. til købmanden. 

Havde jeg en elcykel så ville jeg helt sikkert bruge den til en helt masse småture, hvor jeg i dag vælger bilen, også fordi jeg ikke gider at være mega svedig og klam når jeg kommer frem på min destination.

Desværre er en elcykel af den her kaliber ikke billig. Jeg har ikke de præcise priser, men den billigste model koster lige omkring 20.000 kroner, og så er det ellers opefter. 

Det leder videre til det næste store problem ved El-cykler som reelt alternativ til den gamle vintercykel, eller bilen. Tyveri! Der følger ingen smarte løsninger a la “remote” tracking og f.eks. mulighed for at slukke cyklen fra computeren, hvis tyven skulle være så usmart at logge på cyklen med appen. 

Det er ellers en mulighed, men altså ikke noget som Specialized indtil videre har valgt at implementere, selvom der rent faktisk muligt. Det sætter en stor begrænsning synes jeg. Man stiller jo ikke en cykel til +20.000 nogle steder ret længe af gangen. 

Det kan man desværre ikke i dagens Danmark – med mindre man har en forsikring der bare betaler, og betaler, og betaler…. og betaler… 

Mega fed dag i Düsseldorf

Jeg har nu testet 3 el-cykler gennem det sidste års tid, og efterhånden er jeg mere og mere tændt på at vi skal have mindst én hjem i cykelkælderen som familien kan bruge. Skulle det være en VADO – så kunne det dæleme være sjovt med en 45 km/t version, gerne den uden den lidt ligegyldige suspension forgaffel. 

Men prisen på +30.000 kroner gør at drømmen nok må justeres lidt ned, og så må man også håbe at reglerne omkring registrering, styrthjelm og forsikring måske bliver lidt lempeligere. 45+ er jo ikke hurtigere end man ofte kører på sin landevejsfræser… men det skal man måske bare lade være med at tale alt for højt om!? :D :D 

Tak til Specialized for en mega fed dag i Düsseldorf – lige om lidt smutter vi til Italien på et absolut skørt projekt, læs mere om det her på bloggen de nærmeste par dage.